Fly bird, fly!

…… på dagens lille gåtur på Enghave plads var jeg omringet af flyvende væsner.

23 # Lysets fest

Festival of Lights eller Diwali afholdes i store dele af verdenen, Sri lanka, Indien, Myanmar, Trinidad, Tobago, Mauritius, Malaysia, Singapore, Fiji og Nepal som her.  Mange folkeslag fester, både hinduister, sikher og buddhister. Festen varer i 5 dage og ligger efter nymåne mellem okt til november. Vil du opleve det i 2012 er det den 13 november. Iår landende den på d. 26 oktober.  Hele byen bliver rengjort og alle ordner deres hjem så de er klar til at modtage besøg. Især pynter de udendørs med lys og mandalaer på gaden. I fem dage i træk tænder de lys og på den 5. dag fester de til den lyse morgen. Det er en officiel helligdag og ligner meget vores juleaften den. 24 December. Ved Lysets fest fejrer man alt godt over ondt og stoler på at de spirituelle kræfter overgår al ondskab. 1. dag står i business tegn, den dag Inderne overgår til en nyt finalcielt år. 2. dag er noget med dæmoner, som jeg ikke helt har opfattet, sorry. 3. dag forguder de lakshmi, som står for velfærd og hendes velvillige lyst til at opfylde alles ønsker. 4. dag er en meget lang fortælling om patala.Men mest går det ud på at moderen i familien hyldes  5. dagen er noget med Yama Dvitiya. Dog fejrer nepaleserne det som en bror og søster dag hvor de inviterer hjem og hylder søskendeskabet.

På selve Diwali aftenen, den 5. dag sad vi på et hustag, på en lille lokal tibetansk restaurent og fik momos med udsigt over stupaen, som var lyst op at titusinde lamper og nød synet af fyrværkeriet. Det kunne mest sammenlignes med nytårsaften, dog en lun aften med bare tæer i klip-klappere og med en meget spirituel stemning. Du kan tro at jeg kan anbefale dig at være med til en diwali fest.

22 # Julegaven til mig selv

Idag er det den 22 og jeg er på ingen måde i julestemning. Jeg har købt en del gaver i Nepal, som jeg allerede er kommet til at forære væk..så nu skal jeg alligevel på juleshopping og tænder max af på det. Egentlig elsker jeg at berige folk med en ting, som jeg ved de vil sætte pris på, som jeg har brugt tid på at finde og eller selv lavet. Men nu står jeg med tidspres og når ikke at lave de ting jeg havde i tankerne og synes at det er så trist at gå i isenkræmmeren eller Magasin efter et eller andet fuldstændig overflødigt i mine øjne. Mine unger har maser af ønsker, men de mangler jo ikke noget. Intet er for slidt til at skulle fornyes, intet er et virkelig brændende nødvendigt unde og det giver bare ikke mening for mig. Jeg har selv i flere år ønsket mig noget nyttigt til mig selv, mit køkken, eller til et godt formål. Jeg er blevet kisteglad for en ged, et sponsorbarn eller en oplevelse. Jeg bruger mange af mine arbejdstimer i modebranchen og får mere end rigeligt med input fra den maskine af overforbrug, der er i gang dér. Med al respekt for dem, der nyder det. Min 17 årige søn ønsker sig en mixer og lign. udstyr til hans fritidsjob som DJ og det vil jeg supergerne støtte op om og klart gider han ikke at have en ged, men hvornår kan man egentlig mærke at man har ting nok, tøj nok og hellere vil bruge sine ressourser på nogen der har mere brug for det ? Jeg har i hvert fald noget et punkt, hvor jeg ikke rigtig synes at have brug for flere ting og sager, men elsker at få overraskelser og feel-good oplevelser:-) Da jeg besøgte Tibet charity i Kathmandu og så hvor ihærdige de tibetanske flytninge er til at integrere sig i Nepal, men hvor det stadig er svært for nogle forældre at få råd til skole og ordenlig mad til deres unger, ja så besluttede jeg mig at min julegave til mig selv skulle være et lille trængt barn. Pigen jeg valgte hedder Tenzin Sangmo på 3 år, hvis forældre har en lille butik, som kæmper med at kunne løbe rundt. Med mit bidrag på 1600 kr. årligt, skal de ikke længere bekymre sig om at lille Tenzin ikke kan komme i en god skole, få sund mad og rent tøj på kroppen. Udover er der faktisk lidt til deres egen husholdning og for mig handler det om på uge basis at cykle en dag og lade bilen stå, springe en café latte over på café og så er den hjemme. Kigger nu allerede på mit budget for at give mig selv en ældre på plejehjemmet i fødselsdagsgave!

21 # Bhaktapur

Middelalderbyen, Bhaktapur var Kathmandu dalens hovedstad fra 1200-1482 hvor Kong Yaksha Malla delte riget mellen sine tre sønner, og dalen blev regeret i tre kongeriger indtil 1776. Her er 85.000 indbyggere og det inderste af byen er bilfri. Her holder en masse kunsthundværkere til og du kan med held finde helt gamle autentiske ting. At gå rundt i de smalle gader med håndlavede teglsten som underlag, lagt uden mørtel er som at være hensat til middelalderen, hvor kvinder vasker tøj og børn leger med tøndebånd og terninger. Byen har smukke træudskæringer, keramikere, håndlavet papir og gørtleri.

16 # Rinpoche Lakha Lamas velsignelse af en munk.

Imorgen vil jeg fortælle dig om Rinpoche Lakha Lamas velsignelse af alle børnehjembørnenen og de 300 beboere i flytningenlejren, Jorpati. Men lige nu skal du møde denne ældre herre som kom langvejs fra, da han havde ladet sig fortælle at Lamaén fra hans hjemegn i Tibet var i nærheden. Han sad pænt og ventede i skyggen til Lakha var færdig med at spise. Det var stor gensynsglæde, de grinede og holdte i hånd, som det bør sig på bedste tibetansk vis. Til slut afleverede munken en kuvert (med penge) til Lakha for at vise sin taknemmelighed og Lakha afleverede så meget diskret en kuvert til munken. Så udvekslingen går muligvis ud på et, men det er energien i den anerkendende udveksling, som er så smuk. Det var i sig selv rørende at opleve mødet imellem de 2 vise mænd, men også at se alle de unge 2. generationsflytninge fra Tibets ydmyghed imod denne ældre herre. Alle der kom forbi hilste, bød på the, mad og en snak og havde den største respekt og ydmyghed overfor munken. Een ting er at han er munk, hvilket i sig selv er meget respektfuld blandt buddhisterne men han repræsenterer jo også Tibet, som det var før besættelsen for over 50 år siden. Jeg blir selv helt varm om hjertet ved at se på mine billeder igen.

13 # Foto safari i Boudhanath.

Vi havde en biltur på ikke meget mere end 15 min. fra hotellet til børnehjemmet Jorpati. Her kan du se hvad man kan nå at opleve på så kort tid hængende ud af bil vinduet i Boudhanath. Klik på de små billeder og de forstørres ;-) ENJOY!

12 # Hinduween

Inden vi tog til Kathmandu, tjekkede vi ud hvem og hvad vi havde af forbindelser, og Rikke fandt frem til en vens ven som studerer buddhisme i Boudhanath. Han hedder Adam, er dansker og kendt som den sygeste DJ i København. Han kom og mødte os da vi var nede for at hilse på ungerne på børnehjemmet, for dér har han nemlig arbejdet og undervist. På vej hjem fra børnehjemmet ville han vise os the hjemsøgte hus, som han havde fået lov at låne til at halloweenfest…eller hindu-festival-divali-party…..vi endte med at døbe den Hinduween. Wow, jeg lover dig at jeg sjældent har set så smukt et hus og en have, så fortryllende, som Edens have. Vi mødte Adam nede i byen nogle dage efter, hvor han havde fine trykte invitationer og en facebook event oppe at køre. Vi er jo friske på alle udfordringer…dog indebar denne udklædning og den var straks værre. Jeg giver hver dag det tøj væk som jeg havde på igår og har kun noget underligt sommerhustøj med…..men vi fikede noget lag-på-lag af lånte klude i sort. Og jeg havde ikke ligefrem make-up med på turen, men derimod en øko solcreme factor 50, som nærmest er zinksalve, den var okay som grund, Rikke havde en eyeliner og jeg købte noget rødt pulver på gaden (det pigment de bruger til Divali gade udsmykning) til at lige blod. Med kun 3 ingredienser fik jeg lavet lidt horror fjæs på os begge og vi lå flade af grin på værelset. Alle buddhisterne på hotellet var gået i seng og der var helt stille…dog var der en enkel vi lige testede vores skræmme effekt på, tror nu at han grinede mere end han græd ;(  Derpå gik vi ned til drengene i receptionen, for at få gå-vejledning. De var færdige af grin over at se os og de har aldrig hørt om noget så tosset som at fejre Halloween, da de har stor respekt for det skræmmende, genfærd og folk der går igen. De ville rigtig gerne med til festen indtil vi fortalte at det forgik i et hjemsøgt hus, så skulle de godt nok ikke nyde noget.  Langt om længe med lommelygte, op og ned af gader fandt vi frem til stedet og den vilde fest var i gang. Adam kunne slet ikke kende os…så mission completed! Vi mødte nepalesere, tibetanere, indere, amerikanere, europæerne. Midt i en dans hørte vi danske snakke om Mount Everest, hmmm og senere nogle piger som var igang med en dokumentarfilm. Alle havde de underligeste udklædninger på, da man nok ikke hjemmefra regner med at skulle til Halloween party og må være kreativ ud af indenting. Se ham avis monstret, han havde udsmykket et helt rum i aviser og sad så i et indhug i muren og skræmte folk, når de kom forbi…. det er sku godt tænkt. Vi fik mange nye venner og dansede til kl 4…(det er på det tidspunkt vi plejer at sidde i lotus til puja i klosteret) og nu anede vi ikke vejen hjem….men den fiksede et par tibetanere på motorcykel. Og nu forstår jeg godt hvorfor de kører med maske…damn det støver!

11 # Kollektiv trafik

I Nepal såvel som i Indien har de også kollektiv trafik, om end det gøres på en lidt anden måde end vi kender herhjemme. Faktisk har jeg set familie med op til 7 personer på een motorcykel…. det er hver gang et imponerende syn ;-)

9 # Mødet med Matthieu Ricard

Mine børn er ikke i tvivl om hvem og hvad der ligger mig på sinde….og de har selv idoler, som Justin Bieber og Miley Cyrus, som de har på deres telefoner og som screensaver. En dag spørger den ene om ikke jeg er allermest fan af Dalai Lama og om ikke hun skal lave en screensaver med et godt foto af ham på min computer. Jeg griner lidt af det, da hun har ret, men samtidig synes jeg at det er lidt blasfemisk at idoldyrke Dalai Lama, på den måde.

Vi har været i Kathmandu i en uge og skal rejse videre til nord Indien nu i eftermiddag efter en dejlig frokost i Shechen monastery haven. Min rejsefælle Rikke og jeg nyder hvert et sekund og har gjort det siden vi landede. Vi suger til os af viden og oplevelser. Og lige pludselig står Mattieu Ricard midt i haven og taler med “vores” Lakha Lama, som kalder mig hen for at tage et foto af dem. Vi spiser videre, men Rikke kan ikke rigtig slippe tanken om at få ham i tale….jo mere tid der går, desto mere starstruck bliver hun og beslutter at gå hen til ham. Han sidder i et fransk selskab af meget kutiverede mennesker og skal til at spise, da Rikke forsigtig bryder ind og siger” Undskyld, jeg forstyrrer, jeg er meget stor fan af dig” Hvorpå han svarer ” I feel really sorry for you” med et glimt i øjet, og Rikke kan straks høre hvor dumt det må have lydt og forsvarer sig med ” But i read all your books”!  Han rejser sig straks og vil meget gerne lade sig fotografere med os. Bagefter er vi i ekstase og hopper rundt og giver high-five og opfører os som min datter ville gøre, hvis hun mødte Justin Bieber i egen person :-)  Hvis du ikke kender til Matthieu Ricard skal du klart google ham, synes jeg. Han er kort fortalt fransk, født i 1946 af en kunstnerisk mor og en velanset far, der er filosof. Har en doktorgrad i molekylær genetik og tog siden til Himalaya og gik i kloster og er idag tibetansk munk. Jeg har hørt ham tale for mange år siden i København, hvor han lavede et oplæg til Dalai Lamas. (Du kan jo også vælge at læse “alle” hans bøger ligesom Rikke;-))

8 # Indisk gadebarn i trygge hænder.

Sammen med nogle søde svenske buddhister gik vi til en guidet meditation hos en engelsk dame, som boede i en rar lejlighed meget tæt på H.H. Dalai Lamas privat bolig. De havde set et opslag hænge på en lygtepæl i byen, Dharamsala og spurgte om vi ville joine. Rikke og jeg står jo ikke tilbage for gode og spændende oplevelser og denne her skulle vise sig at være en af de virkelig skønne. Vi havde været på farten hele dagen, nåede lige hjem, fik en suppe og videre afsted til et sted op af bjerget der ikke var helt let at finde, da mørket var faldet på. Vi var en lille gruppe på 5-6 stykker og nød alle den tilstedeværelse, det er at gå i fælles meditation. Bagefter viste den engelse dame en DVD med den sjove og let forståelige Yongey Mingyur Rinpoche, du han se en bid her og selv søge mere viden, hvis du lyster. Han har også skrevet de fantastiske bøger ” The joy of living” og “Joyfull wisdom” samt en børnebog, om hunden Ziji der på en let og sjov måde forklarer børn om buddistisk levevis.  På vej hjem mødte jeg en flok gade sigøjnere, med små unger rendende rundt om bålet, der var tændt i en tønde. Jeg havde godt lagt mærke til at de holdte til her ved containerne lige overfor indgangen til Dalai Lamas palads. Den lille pige her var glad og viste stolt en hundehvalp frem, som helt sikkert havde samme adresse, som hende (bag containeren). Dog hyggede de og forældrene passede godt på både, børn, hunde, katte og de hellige køer, der lige stødte til for at snaske i lidt resten fra “de fattiges bord”.

Ældre indlæg »