Hele Bouda festede under Diwali festivalen. Børn og mindre bemidlede sang ved folks gadedøre for en skilling, lidt lige som når vi synger “fastalavn er mit navn…” eller går “Trick or Treat” til Halloween. Diwali er lysets fest, hvor man mødes med familie og venner i hjemmet. Rikke og jeg spiste vores hofret vegatar momos på et hustag og nød synet af den oplyste stupa.
Bare det at ankomme til Kathmandu i Nepal var i sig selv et kæmpe ønske der gik i opfyldelse og at blive indkvarteret på Norbu Sangpo hvor vores navn står på døren og vi er budt velkommen med sweet gingerhoney tea, var så rørende. Vi kaster vores baggage ind og kan ikke komme hurtigt nok ud i livet, ned i Boudanath by. Men at komme til det sted hvor vi går igennem en lille gyde og pludselig åbner der sig en kæmpe plads med den smukkeste stupa ( Nepals største) jeg kan tænke mig, det var så magisk at jeg helt glemte at trække vejret, seriøst…det var så bjergtagende et syn. En stupa er oprindelig et begravelsesmonument for herskere. Alle stupaer er opbygget efter ens konstruktion, selvom de ser forskellige ud. Bunden står for jord, kupplen for vand, skaftet der består af 13 ringe står for ild. Ovenpå dem en halvmåne som står for luft og derpå en sol som symboliserer rummet. Det farvede pandebånd symboliserer regnbuen og Buddhas øje holder øje med alle verdenshjørner. Der er især trængsen rundt om stupaen tidligt om morgenen. Man går altid med uret rundt, som man gør i alle buddistisk sammenhænge.Man se ældre mennesker i ret høj fart med deres mala/bedekæde i højre hånd i traditionelt tibetansk klædedragt. Mænd med høje kindben og langt hår og smykker, børn i badesandaler, munke en masse og indenfor murene, hvor det er tilladt at gå ind, kan man se pilgrimmene udføre bedefald. De står med klude på hænderne, knæler og glider ned i udstrakt liggende stilling og gentager et hav af gange, det er seriøst hård motion. Hver dag i den uge jeg var i Bouda gik jeg i meditation rundt om stupaen flere gange om dagen. Det er her hjertet er, byen summer og lever, alle er i pænt højt tempo på den mest befriende mediative måde jeg nogensinde har oplevet. Hele byen og alle den indbyggere er “tilstede” åndsnærværende og det kan mærkes…det er straks langt sværere at beskrive med ord. Tag med her på en lille rundtur omkring stupaen…hvor der sælges alle mulige tibetanske og buddisiske ting og sager. Namasté.
Jeg havde aldrig før set en frisk valnød, indtil jeg var en tur oppe i de syd tyrkiske bjerge med min veninde Sine, som bor i Istanbul. Hun fortæller at tyrkerne laver de friske valnødder til den mest delikate pickles agtig ting, som de spiser med pølse og ost. Desværre boede vi uden køkken og kunne ikke selv fabrikere delikatessen…og det er ikke lige noget man køber færdigt på glas åbenbart.
…vi skal nu ikke ret langt hen i efteråret, før jeg drømmer mig tilbage til lange lyse sommerstunder med venner og unger overalt i sommerhuset. Her er det “Fisseflokken” der er samlet. Vi er 3 tøser og en semitøs…alle med vores børn eller hund. Det er nu sjovt at sidde ved bål og tæske gode historier igennem hele natten uden at skulle styre promillen fordi man skal køre hjem og vågne op sammen med uglet hår og forskellige tempi. Ligesom i gamle dage med klassen på lejrskole, åhhh jeg elsker disse stunder.
Noget af det bedste jeg har gjort for mig selv, var at rive en uge ud af kalenderen og tage på yoga retreat. Jeg skulle have min børnefri uge til at passe med flyafgang og søgte en del på nettet og kom så frem til Heliotrope Yoga Hollidays, som er et tyrkist/engelsk ægtepar der er bosat i Tyrkiet. De tilbyder forskellige typer yoga med gæsterlærer fra hele verden, og de afholder det på forskellige resorts, jeg var fuldstændig bjergtaget af Angel Gardens som nærmest er Noah Ark midt i bjergene ikke langt fra havet. Det er nu 3 år siden jeg var der første gang og har siden været dernede på job for at fotografere yoga positions og backstage af deres mange tilbud. Her billeder fra Angel Gardens, dens ejere (far og søn) yogasalen, som er overdækket udendørs, en hyggelig bålaften osv. ENJOY
Klik på billederne for at få fuld størrelse: Jeg har været forbi to indsjæle, Michael og David, som har fået den ualmindelige gode idé at lave siciliansk is efter gode gamle familie opskrifter, som David har, da hans rødder går tilbage til Sicilien. De skiftes til at lave is hver morgen. Jeg var med en hel morgen inden åbningstid, i den skønne isbiks på Skydebanegade på Vesterbro. David har et nøje planlagt program for at nå alle is varianterne og også bage friske brioche. Når man laver is, er der ikke noget som er på slump eller lidt letsindigt…alt skal være nøje afmålt eller vejet. Jeg er meget imponeret over Davids rutine, som er kniv skarp. Men når man får smagt på varene er man solgt…det her er IS og det er sublim is, uden sammenligning. Jeg er lige kommet hjem fra Milano, hvor kvoten var at besøge mindst 3 forskellige gelataria´er hver dag…så jeg synes selv at jeg er velbevandret i gelato smag og konsistens…men er fuldstændig solgt til SI. Og nej de laver ikke ordinær is…det er her du skal gå hen når du vil have gedigen hjemmelavet is af økologiske råvarer med et smag af pistacie, Torrone, Cassata, Blodappelsin, Havtorn, Pinje eller über favotitten Zuppa Inglese.
