Da min “svigersøn” kom til Danmark for at spille var det i Horsens og vi fik ikke billetter. Min datter der dengang var 12 år gik nærmest i sorg og det var ubærligt at se på. De fleste af hendes veninder havde været med deres forældre i Jylland for at høre og se ham. Jeg havde selv lige mødt Dalai Lama for anden gang og han er det eneste menneske i verden (måske lige bortset fra Nelson Mandela) som jeg kan blive helt mundlam og starstruck overfor. Jeg har selv været den vildeste koncert rytter og ikke stået tilbage for Roskilde Festivaler, har også været en del backstage og rejst rundt med Depeche Mode da de var “the shit” i 80´erne. Så jeg kan udemærket sætte mig ind i min datters sorg. Så resolut fandt jeg Justin Biebers tourplan og fik billetter til Milano. Afsted med os to tøser på den mest forrygende forlængede weekend. Nu kommer svigersønnen igen til Danmark, men har imellemtiden fået så fine fornemmelser at han er checket ind på Hotel Sct Petri, aii helt ærlig, Jeg står klar med højt belagt smørebrød, frikadeller og rødgrød med fløde, da “lillepus” da skal fedes lidt op med danske retter???
Til alle Jer der er så heldige at få Jeres livs oplevelse i Parken i København i morgen, så kommer i til at høre en ung mand, styre rundt med salen, være sympatisk, proffessionel, musikalsk, pisselækker (set med 14 årige øjne) og bare alle penge værd. Husk ørepropper, for gud og tinitussens skyld. Hør her hvorfor: Og bed så iøvrigt JB om at komme lige hjem.
Mit lille visuelle kommunikationsbureau FairStyles er rigtig tæt på at barsle med en billedebank. Den har været rimelig længe undervejs. Først skulle jeg bestemme mig for hvad den skulle kunne og jeg går meget op i at den skal være overskuelig, nem at navigere i, vantittig lækker i design og max tre click, før brugeren skal være nået frem til formålet med det hele. Dermed skulle det formidles til et par fyre, der taler i koder som backdrop, tweets, sweaks, post osv. Godt nok er jeg ikke helt tabt mht. sociale medier, meeen jeg fattede bjælde. Dog har vi nu sammen fået speciel designet et billedebank, så alle medier via et login kan downloade alle de bæredygtige historier og produkter og sprede budskabet. Jeg er vaskeægte stolt af vores billedebank…. jeg skal nok sige til når den launches…sånnen for real;-) Se et sneak peak her.
Du er inviteret til et glas champagne og kunst på Istedgade 98 på en meget lang fredag…jeg tager derned 
Ses vi ?
Min skønne veninde Aura Diona er ikke bare singer songwriter, hun er også en meget inspirerende kunstner. På Gallery Martin Asbæk viste hun hvad der kommer ud af hendes mund..I
Jeg skal på ferie med mine unger…og denne gang er det ikke i sommerhus, som det ellers har været de sidste mange år. Jeg har mødt nogle mennesker som levende har fortalt om deres ture med det svenske firma Navigare Yachting, som har et hav af både liggende i Thailand, Kroatien, Tyrkiet og Grækenland. Jeg har været på ø-hop mellem de græske øer i forbindelse med en interrail tur, i mine unge dage hvor vi startede ud med at stå på sommerski i næsten 4000 meters højde i alperne og tog toget videre til Piraeus, hvorpå øhoppene startede. Jeg husker det som noget at det fedeste…jeg rejste sammen med 2 venner Jan og Michael og vi havde telt og gear nok med, til virkelig at få Grækenland ind under huden. Lidt af den oplevelse var nu det jeg drømte om at få sammen med mine 4 unger, nu bare til vands. De er alle teenagere og mon ikke de allesammen tænder på at sejle, bade, opleve, spise, dykke og bare få Grækenland helt ind under huden ?
Jeg er så stolt af at være en del at Nelson Mandela Bangles 46664 projectet. Jeg har stået for kreativ ledelse på alle optageserne af de danske ambassadørere. Vi har igennem lang tid fotograferet diverse kendte med hjertet på rette sted og et ønske om at hjælpe HIV og aids ramte familier i syd Afrika. Nelson Mandela sad i fængsel i 27 år med cellenummeret; 46664, derfra hedder kampagnen Bangles 46664, læs mere her.
I Danmark kan man købe armbåndene i Reeslev i Bredgade eller over nettet, bestil her: Det er den cooleste gave man kan give synes jeg, konfirmanter af begge køn, alle aldre og typer kan bære dette smukke armbånd, som bare bliver smukkere desto mere det bliver slidt. Jeg fortæller her i Go Morgen Danmark hvor super fedt det er at vise sin sociale ansvarlighed med dette armbånd og få samtalen igang hvis man f.eks skal på date. Jeg har selv den model i oxyderet kobber, som nu er så slidt at det kun er 46664 tallene der stadig er sorte, men det ser altså mega cool ud.
…… på dagens lille gåtur på Enghave plads var jeg omringet af flyvende væsner.
En af mine mest bevægende øjeblikke i Nepal forgik på toppen af Guru Rinpoches bjerg, hvor Pia og Lakha havde arrangeret 4 munke til at bede for vores ønsker. Jeg havde allerede hjemmefra glæder mig for vildt til dette øjeblik og havde gjort mig en del tanker om hvorledes jeg ser mig selv fremadrettet og hvad jeg ønsker for mig selv og mine nærmeste. Et par ting, som jeg synes spænder ben for mig i min hverdag og som jeg har mediteret en del på at få til at manifestere sig…fik frit løb og jeg kan godt afsløre at der er flere af mine inderste ønsker, som har fået så meget fokus og ER gået i opfyldelse allerede. Vi ankom til bjerget og har først inde i Guru Rinpoches hule og gik derefter op på toppen, sad i stegende hede og nedskrev vores ønkser, et på hvert flag, som munkene beder for og sender ud med vinden. Få et lille velsignet vingesus her:
Festival of Lights eller Diwali afholdes i store dele af verdenen, Sri lanka, Indien, Myanmar, Trinidad, Tobago, Mauritius, Malaysia, Singapore, Fiji og Nepal som her. Mange folkeslag fester, både hinduister, sikher og buddhister. Festen varer i 5 dage og ligger efter nymåne mellem okt til november. Vil du opleve det i 2012 er det den 13 november. Iår landende den på d. 26 oktober. Hele byen bliver rengjort og alle ordner deres hjem så de er klar til at modtage besøg. Især pynter de udendørs med lys og mandalaer på gaden. I fem dage i træk tænder de lys og på den 5. dag fester de til den lyse morgen. Det er en officiel helligdag og ligner meget vores juleaften den. 24 December. Ved Lysets fest fejrer man alt godt over ondt og stoler på at de spirituelle kræfter overgår al ondskab. 1. dag står i business tegn, den dag Inderne overgår til en nyt finalcielt år. 2. dag er noget med dæmoner, som jeg ikke helt har opfattet, sorry. 3. dag forguder de lakshmi, som står for velfærd og hendes velvillige lyst til at opfylde alles ønsker. 4. dag er en meget lang fortælling om patala.Men mest går det ud på at moderen i familien hyldes 5. dagen er noget med Yama Dvitiya. Dog fejrer nepaleserne det som en bror og søster dag hvor de inviterer hjem og hylder søskendeskabet.
På selve Diwali aftenen, den 5. dag sad vi på et hustag, på en lille lokal tibetansk restaurent og fik momos med udsigt over stupaen, som var lyst op at titusinde lamper og nød synet af fyrværkeriet. Det kunne mest sammenlignes med nytårsaften, dog en lun aften med bare tæer i klip-klappere og med en meget spirituel stemning. Du kan tro at jeg kan anbefale dig at være med til en diwali fest.
Idag er det den 22 og jeg er på ingen måde i julestemning. Jeg har købt en del gaver i Nepal, som jeg allerede er kommet til at forære væk..så nu skal jeg alligevel på juleshopping og tænder max af på det. Egentlig elsker jeg at berige folk med en ting, som jeg ved de vil sætte pris på, som jeg har brugt tid på at finde og eller selv lavet. Men nu står jeg med tidspres og når ikke at lave de ting jeg havde i tankerne og synes at det er så trist at gå i isenkræmmeren eller Magasin efter et eller andet fuldstændig overflødigt i mine øjne. Mine unger har maser af ønsker, men de mangler jo ikke noget. Intet er for slidt til at skulle fornyes, intet er et virkelig brændende nødvendigt unde og det giver bare ikke mening for mig. Jeg har selv i flere år ønsket mig noget nyttigt til mig selv, mit køkken, eller til et godt formål. Jeg er blevet kisteglad for en ged, et sponsorbarn eller en oplevelse. Jeg bruger mange af mine arbejdstimer i modebranchen og får mere end rigeligt med input fra den maskine af overforbrug, der er i gang dér. Med al respekt for dem, der nyder det. Min 17 årige søn ønsker sig en mixer og lign. udstyr til hans fritidsjob som DJ og det vil jeg supergerne støtte op om og klart gider han ikke at have en ged, men hvornår kan man egentlig mærke at man har ting nok, tøj nok og hellere vil bruge sine ressourser på nogen der har mere brug for det ? Jeg har i hvert fald noget et punkt, hvor jeg ikke rigtig synes at have brug for flere ting og sager, men elsker at få overraskelser og feel-good oplevelser:-) Da jeg besøgte Tibet charity i Kathmandu og så hvor ihærdige de tibetanske flytninge er til at integrere sig i Nepal, men hvor det stadig er svært for nogle forældre at få råd til skole og ordenlig mad til deres unger, ja så besluttede jeg mig at min julegave til mig selv skulle være et lille trængt barn. Pigen jeg valgte hedder Tenzin Sangmo på 3 år, hvis forældre har en lille butik, som kæmper med at kunne løbe rundt. Med mit bidrag på 1600 kr. årligt, skal de ikke længere bekymre sig om at lille Tenzin ikke kan komme i en god skole, få sund mad og rent tøj på kroppen. Udover er der faktisk lidt til deres egen husholdning og for mig handler det om på uge basis at cykle en dag og lade bilen stå, springe en café latte over på café og så er den hjemme. Kigger nu allerede på mit budget for at give mig selv en ældre på plejehjemmet i fødselsdagsgave!
