Knæk Cancer showet der gav alle gåsehud

I år har jeg lavet noget at det jeg er allermest stolt af i min pænt lange (ja, jeg er snart midaldrende) karriere. Jeg stylede og koordinerede mit første professionelle show i Bella Centeret under modeugen i 1992 og det har jeg så forsat med både i Bella Centeret men også i Magasin, på verdensudstillingen, Alt for damernes Guldknap show, Gallery, Femina messen, Rådhuset og alle de vidunderlige venues vi bruger under fashionweek. Det er blevet til et hav af afviklinger, nogen gange 19 shows på een modeuge. Og vi ligger vandret, jeg har som regel et større eller mindre entorrage af assistenter og kreative, koreografer, Dj´s osv. rendende lige i hælene. Det er altid skide sjovt og hyggeligt selvom vi dårlig har tid til at sove eller spise. Dog var denne gang så anderledes;-) At få et charity show på benene er een ting, men det her handlede om meget meget mere. Modellerne var alle brystopererede kvinder i kemoterapi, altså uden hår. Heller ikke øjenbryn og øjenvipper, så det var en fin lille udfordring til über make-up artisten Sine Ginsborgs make-up team, det klarede de nu ud over al forventning og alle følte sig smukke og taget godt om og de strålede på podiet, det er jo det vigtigeste. Mit team i FairStyles brugte mange måneder på planlægningen af tøj til spons, at ringe rundt til alle designerene eller eres pr agenter tager godt nok lang tid, især alle de opkald der går på svarer. Men qua mit lange virke i branchen, var det bare at få fat i dem og fortælle om det gode formål og så donerede de alle de lækreste designs fra deres kollektioner, der var dem muligt. Ikke een sagde nej tak.Vores vigtigeste mission (bortset fra at de 20 modeller skulle have den fedeste dag ever) var at samle penge ind til brystkræft forskning til foreningen A Race Against Breastcancer...og vi endte med en pulje på over 300.000 kr. Og der var et par modeller der bagefter fortalt at det havde været deres livs bedste oplevelse. Det er jeg så helt latterlige stolt af.  Se showet her og forstil dig hvor vildt det er at have sin familie siddende og hylde dig fordi du er kommet igennem et kæmpe bumb på vejen her i livet, LIVET som jo skal leves mens vi har det…Enjoy.

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Leave a comment