Tak til cannabis for færre smerter og bedre søvn

Jeg er gået over til cannabis….fordi jeg orker ikke længere at have så ondt og fordi jeg er til alternativ behandling og især når det virker. Det fortæller jeg lidt om i videoen herunder, men først en lille fortælling om mit cannabis eventyr. Forrige år var der en af mine venners venners store datter, der skulle rejse til udlandet på skoleophold og havde plantet en lille hær af hampfrø i potter og nu ikke kunne passe dem. Hun havde lejet sin lejlighed og kolonihave ud og ingen turde have de planter stående. Det ender med at jeg siger, at de da godt kan overvintre hos mig, uden at jeg fatter hvad det vil sige. Jeg får en plantekasse, men mange så spirer på ca 5 cm. Dem sår jeg ud i haven og stiller så tre stk. i en kæmpe potte på terrassen. Næste gang jeg er i sommerhus må jeg konstatere at alle planterne i haven er væk, pist væk. Som taget op med rod og jeg tænker at de må være i høj kurs og være blevet stjålet…indtil jeg fortæller nogle venner om det og de fortæller at Bambi er meget glad for friske grønne planter. Så den lokale Bambi må zig-zagge pisseskæv rundt i kvarteret. Dog står de små stiklinger stadig i potten. De vokser som ukrudt og er ca 10 cm højere hver gang jeg kommer. I September måned tager jeg til Lesbos på forretningsudvikling og lidt ferie men ender med at indsamle mange tons tøj til nødhjælp, som bliver sendt i forvejen og tager selv 13 kufferter med til at dele ud til de indkomne flygtninge. Det ender mere flere ture til Lesbos og stiftelse af NGO´en Fair Welcome og derfor er jeg stort set ikke i mit sommerhus i de næste mange måneder, før i December hvor jeg må op og rydde om efter en orkan, som har kastet stole op i træerne og væltet træer omkuld, så det ligenede et Mikadospil i haven. Jeg lagde godt mærke til hampplanen der var blevet 2 meter høj og nu så meget trist ud efter de første nætter med frostvejr.

Det sjove er at planten må have sat et frø, for i år begyndte der trods alle odds at vokse en plante op og denne gang spurgte jeg omkring hvad jeg ville kunne bruge denne plante til. Mest fordi at mange taler om dens stærke smertelindrende virkning og antioxidanter, men ingen kendte rigtig til gode opskrifter og lign. Dog fik jeg af vide at jeg kunne juice planten og eftersom jeg juicer dagligt, virkede det som en oplagt idé. Det gjorde jeg så, tog en del og kylede det i maskinen med spinat, æbler, ingefær og gulerødder, det kom der 3 skønne glas ud af, som jeg begejstret bød min søn og svigerdatter på….. efter en halv time havde vi alle været på toilettet med ræsermave, så min docering var måske ikke på toppen og det havde ingen ellers effekt. Jeg har senere set denne Weed Grandma (video længere nede) lave juice og der bruger de kun bladene og jeg tog topskud og hele baduljen. Men bortset fra det det smagte juicen ret godt. Nå men nu har jeg lært at man skal trimme planten og hænge den til tørre et varmt og mørkt sted og så ved jeg ikke helt hvad der skal ske, det kan vel max blive til een joint og eftersom jeg hader at ryge, så må en anden nok teste den del. Så nu har jeg vist forsøgt mig nok med den ene plante og har nu fundet den sprøjte frem med cannabisolie, lavet på ordentlig vis, som min kæreste efterlod inden han desværre døde af cancer for et par år siden. Han havde til gengæld meget stor glæde af olien, som han tog en knivspids af lige inden sengetid. Han fortalte at hvis han vågnede i løbet af natten, følte han sig hammer skæv og det brød han sig virkelig ikke om, så derfor har jeg været meget tilbageholdende med det her gøjl, da jeg heller ikke bryder mig om at være skæv, men jeg må indrømme at det ikke har den virkning på mig…så enten er olien blevet for gammel eller også virker det forskelligt på hvem vi er og hvad vi dealer med.

Jeg har imellemtiden fundet ud af at den smerteklinik jeg kom på inde i Farvergade, da jeg skulle have behandling for min nedsunken forfod og hælspore efter en Himalaya tur i klip-klappere og hvor jeg ugentligt fik laserbehandlinger, nu har fået ny ejer, som er stor fortaler for cannabis som smertelindring og iøvrigt legalisering. Tina Hornsted har ydernummer 201138 og det er muligt via egen læge at få henvisning til hendes smerteklinik, se mere her.

Og eller kan du her finde en opskrift på at lave olien selv. God fornøjelse;-)

Ingen kommentarer »

No comments yet.

Leave a comment