Alle buddistiske hjem har udover deres alter med buddha figurer en eller flere thankaér hængende. De alleførste malerier er lavet på rispapir omkring år 1000. Idag laves de på bomulds lærred som grundes med kalk og poleres med en sten. Derpå tegnes et motiv op, som oftes er et buddistisk budskab eller en mandala. En mandala er et geometrisk og astrologisk mønster som afspejler universet og er oftets brugt for at holde koncentrationen under meditation. Det kan være cirkulært eller kvardratisk. Farverne var før i tiden mineralske, men idag bruges også plantefarver og syntetiske. På de fine thankaér er der lagt fine lag 24 kt guld, som senere er nænsomt poleret. De dygtige thanka malerere har malet 8-12 timer i dagligt i mange mange år. Og de har hver deres streg. Da jeg gennemgik en del malerier for at finde frem til motiv, form og farve, …fandt jeg hurtigt ud af at dem jeg kunne lide var fra samme kunstner. Lidt ligesom vores kongelige porcelænsmalere, har små men betydningsfulde afvigelser, som gør dem personlige i deres penselstrøg. Thanka malerne sidder og maler de sidste detaljer på med ET penselshår. Det er et kæmpe og meget imponerende arbejde. Alle templer har mange thankaér hængende, de vælger de rektangulære med gul, rød og blå brokade, som ramme, de symboliserer regnbuen, der adskiller hellige objekter fra materielle. Her får jeg en rundvisning hos een af de førende thanka atelierer i Kathmandu, Bouda Stupa Thanka Centre. Du kan købe lign. thankaer hos Care Trade i København.
Jeg købte den største thanka, som jeg havde råd til…nok ca 1/2 plakat størrelse. Derhjemme har jeg en del antikke rammer og er sikker på at een af dem passer perfekt til min thanka, som skal have en særlig æresplads i mit hjem. Kan næsten ikke vente til at få lidt Nepal stemning ind i mit Home sweet home.
Når jeg en sjælden gang sidder i stilhed på min terrasse og rammer det tidspunkt ved knap 19 tiden hvor solen takker af bag Himalaya bjergene, føltr jeg en lykke større end det kan beskrives med ord. Sådan er det ofte med storslået natur, synes jeg. I aften har jeg en speciel stemning, jeg har grinet så tårerne triller (hvilket vi gør hver dag, hver time hernede) og grædt fra det inderste af mit hjerte ved mødet med helt nyankomne tibetanske flygtninge…..i dag har været en dag jeg aldrig glemmer og jeg bliver så rørt ved tanken at jeg lige må sunde mig for at kunne fortælle dig beretninger fra de unge håbefulde tibetanskes strabadser. Men nyd solnedgangen med mig….nu vil jeg finde ned til byen med lommelygte og opstøve et lille lusket sted med øl og tibetansk disco;-)
Glæd dig til lågen i morgen, der vil du se hvordan en thanka bliver til…det er et KÆMPE arbejde!
…som virker på en lille av av mavepine. Købt for et pund i London og skal bare tilsættes varmt vand.
KLIK på de små billeder, så kommer de op i stor;-)
Et par uger før afrejse havde jeg taget kontakt til forskellige firmaer, som jeg har kontakt til for at høre om muligheden for at skaffe tøj, sko og skoleartikler eller andet brugbart til de tibetanske flygtninge. De sagde alle ja med det samme og var villige til at sende kilovis, problemet var bare hvordan vi kunne snige det igennem indcheck uden at skulle betale overvægt. Virkelig et paradoks at vide at her har vi masser af ressourser og derude har de bare ingenting, men hvad med fragten. Jeg forsøgte at begrænse mine leverandørers, En Fant sko, Aya Naya tøj og Euromic blyanter meget generøse omfang. Jeg fik alt leveret hjemme ( på 4. sal) og proppede så meget jeg selv kunne have i diverse kufferter, sammen med en del brugt tøj og sko. Fik det slæbt ned og bugseret over til Rikke som bor tættere på lufthavnen i bil. Hjem og parkere bilen i den p-zone jeg hører til og så på cykel til Christianshavn. Imens Rikke fiksede de sidste ting læssede jeg taxaen til bristepunktet med chaufføren, som ville høre om årsagen til vores 14 taskers baggage. Han synes at det var en meget rørende historie og kaldte os straks Charlis angels, hvilket han fik nævnt en del gange eller 7 på vej til lufthavnen. Jeg synes at det var rart at fortælle ham om vores formål med alle vore pakkenelliker, at formidle de gode historier, at sprede det vigtige budskab er en ualmindelig rar følelse, og han fik noget at tænke over. I lufthavnen får vi fordelt og ind checket alle viskelæderne, lærredstøvler og uldtrøjer. Og var lettede over at de tog hele baduljen op på baggagebåndende og afsted med det….nu var vi tilbage lettede, lykkelige og lattermilde med en lille håndbaggage hver.
Jeg har en kaffeaftale med min gode ven Simon som ankommer fra Caribien lige idet vi checker ind. Rikke, Simon og jeg kender hinanden fra meditationsskolen, hvor vi har haft mange weekender i Sverige sammen, og han har fulgt min forstående rejse med stor interesse. Og han har en gave til mig, et par yogasokker med tæer i …..da han ved at jeg elsker “handskesokker” og de er så svære at opdrive herhjemme. Skønt lige at runde af med en krammer og så afsted til gaten. I flyet er vi så begejstrede over alt og ingenting, maden er fantastisk- virkelig i orden. Vi har sindsyg meget at snakke om og når slet ikke at høre musik eller læse. Ind imellem må jeg nive mig i armen for at være sikker på at jeg faktisk er sendt afsted, har styr på mine elskede 4 unger derhjemme, husdyrene, kunderne, vennerne, og alt det løse. Nu venter buddhaland, sparsom strøm og vand (i love it) meditation, oplevelser ud over det sædvanelige, kultur, nye venskaber…Juhuuuuu, Charlis engle er på vinger <3
Min 12 årige datter Fiona-ud-over-alle-grænser Justin Bieber fan og jeg var taget til Milano for at høre….nå nej, SE Justin Bieber. Det var den fedeste tur på mange planer. Fiona er vild med italiensk sprog, kultur og ikke mindst maden og dertil hører jo min. 3 gange gelato om dagen. Alt imens vi sad og nød vores is hos den lokale, var der brandvæsen og vildt postyr om næste hjørne. Da vi var færdige måtte vi naturligvis lige chekke optøjet ud og det var såmænd bare lidt facadesten, der ikke klistrede så godt længere. Skide godt tænkte jeg at vi var lidt længe om at komme ud af døren den morgen, for her passerede vi gladeligt forbi hver dag. Vi takker…..både engle og alle de ualmindelige lækre Gelateriaér der SKAL besøges i Milano.
Mine unger og jeg elsker at klippe og klistre, især sammen med venner. Vi var hjemme hos min gode veninde og hendes forældre, der har svenska aner og dermed fik “mormor” lige lært mine piger at lave Luciabrød, alt imens vi producerede hjemmelavet julepynt. Her er vi igang med kræmmerhuse, og det får ikke for lidt af glasbilleder, blonder, uldgarn, silkepapir og hvad vi kan finde frem. Du kan finde alle materialer og takke/bølge sakse hos Panduro Hobby. Lad være at sætte ambitionsniveauet for højt, husk det skal også hære hyggeligt.
som om jeg ikke har nok af gøjl og gadgets, hmmm! Men derfor kan man jo godt muntre sig med liiige at se på sagerne. Klik på billederne for at få dem op i stor.
Sådan ser det ud når min store pige Cornelia på 15 skyder løs fra bilen i København.
…så mødte jeg alligevel én som kan overgå mig i armgøjl….Naboens datter, Anna er vokset op og blevet en seriøs håndledsgøjler.
