22 # Julegaven til mig selv

Jubiii, min even gave. Et stort ønske går i opfyldelse        Photo: Charli

Idag er det den 22 og jeg er på ingen måde i julestemning. Jeg har købt en del gaver i Nepal, som jeg allerede er kommet til at forære væk..så nu skal jeg alligevel på juleshopping og tænder max af på det. Egentlig elsker jeg at berige folk med en ting, som jeg ved de vil sætte pris på, som jeg har brugt tid på at finde og eller selv lavet. Men nu står jeg med tidspres og når ikke at lave de ting jeg havde i tankerne og synes at det er så trist at gå i isenkræmmeren eller Magasin efter et eller andet fuldstændig overflødigt i mine øjne. Mine unger har maser af ønsker, men de mangler jo ikke noget. Intet er for slidt til at skulle fornyes, intet er et virkelig brændende nødvendigt unde og det giver bare ikke mening for mig. Jeg har selv i flere år ønsket mig noget nyttigt til mig selv, mit køkken, eller til et godt formål. Jeg er blevet kisteglad for en ged, et sponsorbarn eller en oplevelse. Jeg bruger mange af mine arbejdstimer i modebranchen og får mere end rigeligt med input fra den maskine af overforbrug, der er i gang dér. Med al respekt for dem, der nyder det. Min 17 årige søn ønsker sig en mixer og lign. udstyr til hans fritidsjob som DJ og det vil jeg supergerne støtte op om og klart gider han ikke at have en ged, men hvornår kan man egentlig mærke at man har ting nok, tøj nok og hellere vil bruge sine ressourser på nogen der har mere brug for det ? Jeg har i hvert fald noget et punkt, hvor jeg ikke rigtig synes at have brug for flere ting og sager, men elsker at få overraskelser og feel-good oplevelser:-) Da jeg besøgte Tibet charity i Kathmandu og så hvor ihærdige de tibetanske flytninge er til at integrere sig i Nepal, men hvor det stadig er svært for nogle forældre at få råd til skole og ordenlig mad til deres unger, ja så besluttede jeg mig at min julegave til mig selv skulle være et lille trængt barn. Pigen jeg valgte hedder Tenzin Sangmo på 3 år, hvis forældre har en lille butik, som kæmper med at kunne løbe rundt. Med mit bidrag på 1600 kr. årligt, skal de ikke længere bekymre sig om at lille Tenzin ikke kan komme i en god skole, få sund mad og rent tøj på kroppen. Udover er der faktisk lidt til deres egen husholdning og for mig handler det om på uge basis at cykle en dag og lade bilen stå, springe en café latte over på café og så er den hjemme. Kigger nu allerede på mit budget for at give mig selv en ældre på plejehjemmet i fødselsdagsgave!

2 kommentarer »

  1. Anette

    22. december 2011 — 23:46

    Den dejligeste julegave jeg har hørt om længe :-) Tillykke med den, jeg er helt sikker på at den vil gøre lykke både hos dig og den lille familie.

    Ha en dejlig jul.
    Kh. Anette

  2. Sidse

    5. januar 2013 — 17:30

    Det er godkendt som en rar julegave, en god julegave, en vedkommende julegave, en julegave, som varer ved og gavner andre. Smukt tænkt og gjort.

Skriv en kommentar