Hellerup Havn

Hellerup Havn er et fantastisk åndehul, jeg elsker at tage mine unger med derned. Havnen ligger 100 skridt fra Strandvejen, hvor det er nemt at forsyne sig fra Lagkagehuset, Emmery´s eller Brugsen. Så en picnic er meget hurtig inden for rækkevidde, hvis vejret lige pludselig arter sig. Her er den skønneste legeplads for de små, en tennisbane for de heldige medlemmer, en smuk rosenhave ud til vandet og en anden med gamle elmetræer for botanik elskere. Her er sejlklubber, fægteklub og et liv og leben. Idag bød dagen på krappefangst, selvom det er uden for sæsonen (som er i slutningen af sommerferien). Tak en bambuspind og bind et stykke snor på med en klemme for enden. I klemmen sætte et stykke madding (fiskerester eks.) og du skal se krapperne bide på. Det er en simpel og super fantastisk måde at hygge et par timer for børn og barnlige sjæle. God fangst !

Roskilde rocker

Jeg har haft de fedeste oplevelser, udi mere end musik, på Roskilde festivalen. Så jeg gav min søn en billet med telt og camping plads sidste år i konfirmationsgave. Han er en meget social sjæl og glædede sig vildt til at connecte med fremmede så vel som elever fra de forskellige skoler han har gået på. Jeg synes at kunne huske at han havde været meget sparsomt i sit lille orange telt, men vidst hellere ville crache sammen med vennerne fra Bernadotte skolen over i den “rigtige” lejr. Den lejr der ligger tættest på scenen og som folk har væltet hegn for at komme ind på. Så vær sikker på at han står klar med at slå telt op allerede på åbningsdagen og 4 dage før der faktisk kommer noget ud af højtalerne, for at slå rødder i det fede område. Jeg afleverede og hentede ham sidste sommer og her får du et kig på før og efter balladen. Iøvrigt havde vi et par meget beskidte, trætte og super søde blaffere med hjem til København og det kommer der jo altid gode samtaler ud af.

Jeg selv skal da  lige et smut derned i år, hvor weekenden er uden børn. Man bliver jo afhængig, om ikke af musikken så af stemningen, lige et sted for en tøset gøjler med hang til gummistøvler. Ses vi i reggae teltet?

Gå til Roskilde site her:

1. Maj i Parken

Min søn på 16 som går på efterskole skulle selvsagt i Parken til 1. Maj, om det så stod ned i stænger (og det kom det til). Jeg var i sommerhus med hans 3 små søskende, som bare ville opleve Parken, picnic, røde faner, taler, gøjl og spas blandet med en lille picnic og hygge med storebror, som vi ikke ser så ofte.

Da regnen havde lagt sig, var jeg endelig til at overtale og ungerne lavede en kurv klar. Vi mødtes med Marcus og hans bedste ven Zaga og havde en knaldhyggelig aften. Vi fik talt en masse om hvorfor man holder 1. Maj og hvordan folk opfører sig i det offentlige rum. Det kan du se en lille teaser på her. Pigerne havde rimelig lange ansiger, når de oplevede folk der tisser udenfor toiletterne, smider affald på græsset, kaster med tomme øldåser, råsnaver nede ved søen eller laller hamrende stive rundt…for det gør vi ikke derhjemme. Så det var én på opleveren.

Altid rart at komme lidt ud af sin komfort zone og meget lærerigt også for større børn….lige om lidt står de der alene.

Hvem er gud ?

Når jeg kører efter sådan en bagrude, går der rigtig mange overhællingsforsøg med at komme til at se føreren, når det ikke lykkedes…tænker jeg bare…nåå, det var Carl Mar  Møller, der kørte dér!

Kronborg for et lille visit

Mors hjerte smeltede…

Mors dag, er det ikke bare noget crap, nogle forretningsdrivende har fundet på for sælge flere blomster og pyntekrams ? Mine unger ved godt at de ikke skal spilde gode optjente sparepenge på noget til mig, men at blomter fra vejsiden, et gedigent kram eller noget hjemmelavet gøjl, varmer mig…og om det lige er Mors dag det er ligemeget… når man har unger er det vel egentlig mors dag hver dag ? Mine elskede unger skulle i skole i fredag og videre en uge hos deres far, men Fiona havde lige tryllet en lille overraskelse frem, i de tidlige morgentimer…og jeg lover dig for at det er svært at vente til søndag med at åbne…..<3

Søndag den 9. maj er det Mors Dag. Det at blive mor burde altid være en glædelig begivenhed. Men i Etiopien er dødeligheden for kvinder i forbindelse med graviditet eller fødsel en af de højeste i verden. Disse liv kan reddes! Læs mere her:

Suttetrang

…jeg kender et sted i skoven…hvor du kan søge hen hvis du har en ubændig suttetrang eller et u forløst traume over at din mor tog din elskede sut, før du selv var parat til at afgive den. (Skal man egentlig have flyve gebis, før sutten bliver inkasseret ? )

Urban bobler

Hos Normann Copenhagen så jeg den anden dag denne dåse sæbebobler, stilren emballage, cool udtryk og mange sjove timers leg. Pris 65 kr.

Humlebiens forklædning # 2

Idag vil jeg sende postkort …