Overalt hvor der er tibetanske flygtninge hænger der bedeflag. Det er det smukkeste og roligeste syn, synes jeg. Bedeflagene symboliserer tibetanske buddhistiske bønner, i form af skrevne mantras som senders med vinden. Flagene bliver oftets skiftet 3 dage efter Losar (Tibetansk nytår) eller ved andre vigtige hellige begivenheder. Hver farve symboliserer een af de 5 elementer og hænger altid i en bestemt rækkefølge. Blå- himmelrummet, hvid-vand, rød-ild, grøn-luft eller ilt fra træet og gul-jord. Normalt ser man dyr på flagene, som ifølge buddhismen er beskyttende; drage, garuda, tiger og sneløve.
I hele min sommerhus have hænger der bedeflag og jeg er så glad for at jeg tog en masse med hjem, så jeg nu kan få de sol skadede og sne jordslåede udskiftet. Hvis du gerne vil dekorere din stue, have, eller bruge de bittesmå papirsguirlander på juletræet så finder du dem i denne webshop:-)
I forgårs var vi på børnehjemmet Jorpati som ligger midt i flytningelejren af 300 beboere. Før i tiden var stedet et være berygtet slumkvarter, men nu er alle flytningene integreret og de fleste har arbejde ude blandt nepaleserne. Inden for murene hersker der nu fred og idyl, små blomster spirrer, gaderne er pænt fejet og alle bor tæt side om side i fuld fordragelighed med deres egen lille stupa i midten af bosættelsen, hvor de løbende går med uret rundt om og sætter gang i bedehjulene. Dagen er kommet for deres lama, Rinpoche Lakha (som de er nært knyttet til) skulle komme forbi og velsigne dem. Det gøres på bedste buddhistiske vis, ved at de står let foroverbøjet med et hvidt silketørklæde en såkaldt katak med påtrykte mantras, i hænderne. En katak symboliserer ønsket om et langt liv og et rent venskab. Giveren bukker idet Rinpoche Lakha Lama hænger det omkring deres hals, hvorpå de samler hænderne foran hjertet og bukker igen. Det er en meget smuk ceremoni. Flere af de ældre med skavanker vil gerne have Lakha til at puste på den hørehæmmede øre, eller synsvækkede øje, eller hvor de nu har ondt. Ikke bare børnene fra børnehjemmet med også 2. generations flytninge går i skole her i Jorpati, hvor de lærer engelsk, EDB, grafisk design og skræddersyning. Ved at støtte eller sponsorere et barn, finanserer det ikke kun barnet, men hele familien, som gør at de kan opretholde en okay leve standard og ikke skal bekymre sig alt for meget om at få det hele til at løbe rundt. Men koncentere sig om at støtte ungerne i deres skolegang og meget disciplinerede lektielæsning og lyst til at lære.
Vi rejste i en gruppe, hvor nogen af os havde nødhjælp med i form af skoleartikler, tøj, sko eller forbindinger, Der var også et dansk par, som besøgte Deres sponsor barn, til stor glæde for alle parter. Det var en vanvittig rørende og spændende dag…det mest fantastiske var at se hvor fint de har ændret et helt kvartér til et sted hvor alle har lyst til at bo og at mærke den enorme glæde, energi, ydmyghed og disciplin de udviser hinanden. Jeg er dybt inspireret af det tibetanske folk.
Jeg ved ikke så meget om Sikher, dog ved jeg at de tilbeder den hellige bog, der ligger i det gyldne temple, at de har helligt hår gemt under turbanen, som aldrig bliver klippet, bærer en sabel, et sølvarmbånd og altid er iført boxershorts, så de er beredt. I det gyldne tempel i Amritsar i Nord Indien tilbyder de mad til alle ubemidlede og det er en sikhers pligt til mindst een gang i deres liv at tage dertil og lave mad en hel dag. Templet tilbyder mad til tusinder af fattige hver dag, 3 gange om dagen.
I Daharmsala, på vej hjem mødte vi disse 3 herrer i vældig højt humør, de synes at det var en super god idé at følge med dem til Amritsar, hvor den ene var borgmester, men vi valgte nu at blive i Dalai Lama by ,-)
Imorgen vil jeg fortælle dig om Rinpoche Lakha Lamas velsignelse af alle børnehjembørnenen og de 300 beboere i flytningenlejren, Jorpati. Men lige nu skal du møde denne ældre herre som kom langvejs fra, da han havde ladet sig fortælle at Lamaén fra hans hjemegn i Tibet var i nærheden. Han sad pænt og ventede i skyggen til Lakha var færdig med at spise. Det var stor gensynsglæde, de grinede og holdte i hånd, som det bør sig på bedste tibetansk vis. Til slut afleverede munken en kuvert (med penge) til Lakha for at vise sin taknemmelighed og Lakha afleverede så meget diskret en kuvert til munken. Så udvekslingen går muligvis ud på et, men det er energien i den anerkendende udveksling, som er så smuk. Det var i sig selv rørende at opleve mødet imellem de 2 vise mænd, men også at se alle de unge 2. generationsflytninge fra Tibets ydmyghed imod denne ældre herre. Alle der kom forbi hilste, bød på the, mad og en snak og havde den største respekt og ydmyghed overfor munken. Een ting er at han er munk, hvilket i sig selv er meget respektfuld blandt buddhisterne men han repræsenterer jo også Tibet, som det var før besættelsen for over 50 år siden. Jeg blir selv helt varm om hjertet ved at se på mine billeder igen.
Det var en helt enestående oplevelse at være med til puja (fællesbøn) på plejehjemmet i Dharamsala. 140 ældre bor på hjemmet, men nogle tager vandringen på Dalai Lamas meditationsti og videre et godt stykke ned af bjerget for at komme til dette vidunderlige samlingspunkt, hver morgen. Jampaling plejehjemmet ligger lige under Dalai Lamas recidens og drives af det tibetanske indenrigsministerium, som har svært ved at skaffe midler til den daglige drift. Tibet charity støtter hjemmet og du kan ligesom mig, ønske dig (i julegave) et sponsorat til en kær gammel tibetaner, og samtidtig være med til at støtte hele hjemmet. Jeg tog billeder af dem allesammen alt imens de messer og drejer lystigt på bedemøllen for at det ikke skal gå i stå. Bemærk thankaérne på væggen bagved.
ps: Jeg har mange fotos af denne mand, som lige meget hvor jeg kravlede hen, holdte øjenkontakten. Dragende ikke ?
Vi havde en biltur på ikke meget mere end 15 min. fra hotellet til børnehjemmet Jorpati. Her kan du se hvad man kan nå at opleve på så kort tid hængende ud af bil vinduet i Boudhanath. Klik på de små billeder og de forstørres 😉 ENJOY!
Inden vi tog til Kathmandu, tjekkede vi ud hvem og hvad vi havde af forbindelser, og Rikke fandt frem til en vens ven som studerer buddhisme i Boudhanath. Han hedder Adam, er dansker og kendt som den sygeste DJ i København. Han kom og mødte os da vi var nede for at hilse på ungerne på børnehjemmet, for dér har han nemlig arbejdet og undervist. På vej hjem fra børnehjemmet ville han vise os the hjemsøgte hus, som han havde fået lov at låne til at halloweenfest…eller hindu-festival-divali-party…..vi endte med at døbe den Hinduween. Wow, jeg lover dig at jeg sjældent har set så smukt et hus og en have, så fortryllende, som Edens have. Vi mødte Adam nede i byen nogle dage efter, hvor han havde fine trykte invitationer og en facebook event oppe at køre. Vi er jo friske på alle udfordringer…dog indebar denne udklædning og den var straks værre. Jeg giver hver dag det tøj væk som jeg havde på igår og har kun noget underligt sommerhustøj med…..men vi fikede noget lag-på-lag af lånte klude i sort. Og jeg havde ikke ligefrem make-up med på turen, men derimod en øko solcreme factor 50, som nærmest er zinksalve, den var okay som grund, Rikke havde en eyeliner og jeg købte noget rødt pulver på gaden (det pigment de bruger til Divali gade udsmykning) til at lige blod. Med kun 3 ingredienser fik jeg lavet lidt horror fjæs på os begge og vi lå flade af grin på værelset. Alle buddhisterne på hotellet var gået i seng og der var helt stille…dog var der en enkel vi lige testede vores skræmme effekt på, tror nu at han grinede mere end han græd ;( Derpå gik vi ned til drengene i receptionen, for at få gå-vejledning. De var færdige af grin over at se os og de har aldrig hørt om noget så tosset som at fejre Halloween, da de har stor respekt for det skræmmende, genfærd og folk der går igen. De ville rigtig gerne med til festen indtil vi fortalte at det forgik i et hjemsøgt hus, så skulle de godt nok ikke nyde noget. Langt om længe med lommelygte, op og ned af gader fandt vi frem til stedet og den vilde fest var i gang. Adam kunne slet ikke kende os…så mission completed! Vi mødte nepalesere, tibetanere, indere, amerikanere, europæerne. Midt i en dans hørte vi danske snakke om Mount Everest, hmmm og senere nogle piger som var igang med en dokumentarfilm. Alle havde de underligeste udklædninger på, da man nok ikke hjemmefra regner med at skulle til Halloween party og må være kreativ ud af indenting. Se ham avis monstret, han havde udsmykket et helt rum i aviser og sad så i et indhug i muren og skræmte folk, når de kom forbi…. det er sku godt tænkt. Vi fik mange nye venner og dansede til kl 4…(det er på det tidspunkt vi plejer at sidde i lotus til puja i klosteret) og nu anede vi ikke vejen hjem….men den fiksede et par tibetanere på motorcykel. Og nu forstår jeg godt hvorfor de kører med maske…damn det støver!
Lige landet i Dharamsala og bliver hentet på smukkeste vis. Jeg kører med Lakha Lama og hans søde kone Pia Lakha Kryger op i Himalaya bjergene til vores hotel Pema Thang Guesthouse. Og som du kan se er vi godt og grundigt velsignet af buddhistisk bedehjul, mala, icon og Hans Hellighed Dalai Lama. Flyturen fra Dehli blev brugt til at holde en flyskræk i hånden, læse lidt i ” Under en strålende sol” smuglytte lidt til de 2 (mega lækre) foransiddende soldater, som gennemgik teori omkrig de faldskærmsspring de skulle foretage og at nyde udsynet til Mount Everest, wow…..det er en udsigt man aldrig bliver træt af.
Mine børn er ikke i tvivl om hvem og hvad der ligger mig på sinde….og de har selv idoler, som Justin Bieber og Miley Cyrus, som de har på deres telefoner og som screensaver. En dag spørger den ene om ikke jeg er allermest fan af Dalai Lama og om ikke hun skal lave en screensaver med et godt foto af ham på min computer. Jeg griner lidt af det, da hun har ret, men samtidig synes jeg at det er lidt blasfemisk at idoldyrke Dalai Lama, på den måde.
Vi har været i Kathmandu i en uge og skal rejse videre til nord Indien nu i eftermiddag efter en dejlig frokost i Shechen monastery haven. Min rejsefælle Rikke og jeg nyder hvert et sekund og har gjort det siden vi landede. Vi suger til os af viden og oplevelser. Og lige pludselig står Mattieu Ricard midt i haven og taler med “vores” Lakha Lama, som kalder mig hen for at tage et foto af dem. Vi spiser videre, men Rikke kan ikke rigtig slippe tanken om at få ham i tale….jo mere tid der går, desto mere starstruck bliver hun og beslutter at gå hen til ham. Han sidder i et fransk selskab af meget kutiverede mennesker og skal til at spise, da Rikke forsigtig bryder ind og siger” Undskyld, jeg forstyrrer, jeg er meget stor fan af dig” Hvorpå han svarer ” I feel really sorry for you” med et glimt i øjet, og Rikke kan straks høre hvor dumt det må have lydt og forsvarer sig med ” But i read all your books”! Han rejser sig straks og vil meget gerne lade sig fotografere med os. Bagefter er vi i ekstase og hopper rundt og giver high-five og opfører os som min datter ville gøre, hvis hun mødte Justin Bieber i egen person 🙂 Hvis du ikke kender til Matthieu Ricard skal du klart google ham, synes jeg. Han er kort fortalt fransk, født i 1946 af en kunstnerisk mor og en velanset far, der er filosof. Har en doktorgrad i molekylær genetik og tog siden til Himalaya og gik i kloster og er idag tibetansk munk. Jeg har hørt ham tale for mange år siden i København, hvor han lavede et oplæg til Dalai Lamas. (Du kan jo også vælge at læse “alle” hans bøger ligesom Rikke;-))
Sammen med nogle søde svenske buddhister gik vi til en guidet meditation hos en engelsk dame, som boede i en rar lejlighed meget tæt på H.H. Dalai Lamas privat bolig. De havde set et opslag hænge på en lygtepæl i byen, Dharamsala og spurgte om vi ville joine. Rikke og jeg står jo ikke tilbage for gode og spændende oplevelser og denne her skulle vise sig at være en af de virkelig skønne. Vi havde været på farten hele dagen, nåede lige hjem, fik en suppe og videre afsted til et sted op af bjerget der ikke var helt let at finde, da mørket var faldet på. Vi var en lille gruppe på 5-6 stykker og nød alle den tilstedeværelse, det er at gå i fælles meditation. Bagefter viste den engelse dame en DVD med den sjove og let forståelige Yongey Mingyur Rinpoche, du han se en bid her og selv søge mere viden, hvis du lyster. Han har også skrevet de fantastiske bøger ” The joy of living” og “Joyfull wisdom” samt en børnebog, om hunden Ziji der på en let og sjov måde forklarer børn om buddistisk levevis. På vej hjem mødte jeg en flok gade sigøjnere, med små unger rendende rundt om bålet, der var tændt i en tønde. Jeg havde godt lagt mærke til at de holdte til her ved containerne lige overfor indgangen til Dalai Lamas palads. Den lille pige her var glad og viste stolt en hundehvalp frem, som helt sikkert havde samme adresse, som hende (bag containeren). Dog hyggede de og forældrene passede godt på både, børn, hunde, katte og de hellige køer, der lige stødte til for at snaske i lidt resten fra “de fattiges bord”.
