Det er snart Halloween igen. Min datter bruger lejligheden til at (u)hygge lidt for klassen, som er inviteret til fødselsdag. Når de kommer får de hver et adgangskort om halsen, som gælder til mad, drikke og andre oplevelser. Hun tegnede selv og jeg skrev….vi lavede et helt A4 ark og printede nok til alle elever og klippede dem ud og laminerede dem. Så fik de hul med hullemaskine og en snor i samt havn med sprittusch på bagsiden…og festen kunne begynde:-) Hvis du ikke har en lamineringsmaskine går det fint uden. Du skal bruge orange a4 papir, saks, sort tusch, gavebånd/snor og evt. lamineringsmaskine + ark. Se også spøgelses invitationen fra sidste års fest her:
Jeg har ofte trykket næsen flad mod vinduet til denne fantastiske Care Trade butik på Bagerstræde på Vesterbro. Der er ikke den meditationspude, bedekæde, buddha figur eller skønhedsprodukt fra Himalaya som jeg synes jeg kan leve uden. Nu er jeg så heldig at om små 14 dage at være på rejse til nord Indien og Nepal med selveste Lakha Lama og hans elskelige danske kone Pia Kryger Lakha. Og jeg fylder kufferten derned med tøj, sko og skole artikler til især de tibetanske børn og propper så kufferten hjem igen med overstående goodies.
De fleste storbyer har et kvartér a la Chinatown i N.Y. …jeg ææælsker at finde ned af sidegaderne og dimse rundt i butikker med dippedutter, jeg på ingen måde har brug for. Og selvom jeg bliver så inspireret og fortryllet af japansk origami papir, kinesiske rispapirslamper, indiske stjerner, vietnamesiske nudler i alle former og hysterisk sukker slik….så prøver jeg virkelig at beherske mig… både pga. overvægt og fordi jeg bare kun køber hvad der gør mig lykkelig og ellers lader jeg det ligge, (altså hvis jeg kan). Dog fik jeg købt ind til en fantastisk fødselsdagslagkage med fyrværkeri og gebismunde til pynt samt farvestrålende cerpentiner til fotostyling….glæder mig til at pynte og gøjle.
Jeg har været til en del svedehyttesessions med sortfods indianeren, Pablo Russel. Han er et enestående menneske med en energi, en udstråling, en aura, en visdom og en ro som er så sjældent set på de her kanter. Jeg oplevede han første gang for en del år siden i Glassalen, hvor jeg sad på bagerste række i blandt 400 mennesker og Pablo kom ind og talte uafbrudt i flere timer uden at hæve stemmen. Vi sad så mange mennesker helt fortryllet og lyttede intenst og lige DÈR følte jeg at jeg var kommet hjem. Alle de indianske traditioner og levevis er 100% noget jeg kan tilslutte mig. Sidenhen har jeg været til alle de svedehytte arrangementer, der var mulige for mig…både for at få en bid af Pablos visdom, men mest for at finde hjem i mig selv.
I Kerala i syd Indien fik jeg mig en lille ven, som meget hellere ville drille mig end gå i skole….hver dag på vej til mine intense ayurveda behandlinger hos Dr. Unni….var han på spil 😉
Urban Jungle var en trend der blev dikteret som én af de 4 til CIFF trendshow i Bella Centeret. Da vi skulle på udkig efter modeller til showet og netop denne indgang, var det svært at finde etniske modeller nok, så jeg tog opfordringen op og street castede, dem jeg nu kom forbi min vej, ude for at hente regi. Adam Winter stod og så fantastisk ud midt på Strøget som vandsælger og så var den karriere vist også slut…. for Adam blev hyret på stedet og sendt direkte til koreografen for en lille catwalk test, inden han skulle videre på Roskilde Festivalen. Under hans gangprøver på podiet, kom han engang en dag for tidligt og som den mega søde velopdragne dreng han er, spurgte ham om han kunne hjælpe i krea værkstedet. Så han blev sat til at lime rhinstene på dykkerudstyr til vores Technicolor Summer trend. Vi har alle nydt alle stunderne backstage som frontstage med Adam. Se også Adam og mig i Go Aften Danmark her :
Igennem mange sæsoner har jeg stået for alt det kreative ved Copenhagen International Fashion Fair…og i år da vi som altid skal fortolke 4 forskellige tendenser..var een af vores trends, Urban Jungle og selvfølgelig måtte vi dermed introducerer en kvælerslange, Boa´en “Little Willie”. Jeg vil ved en senere lejlighed, vise dig filmklip…men jeg kan sige så meget som at William styrede det podie for vildt og under hver show, var der flere der udvandrede af skræk. Se børnenes/modellernes første møde med Little Willie her:
I sidste weekend var vi til “Wilbert Sejr´s” dåb hvor alle ungerne var ved at revne af spænding over alle de heloiumsballonner der hang i loftet af teltet….planen var at vi alle efter middagen, skulle sende en ballon til vejr med et ønske for dåbsdrengen….hermed gjort…et betagende syn, ikk!
Jeg kender Tobias Ginsborg igennem min skønne veninde ûber make-up artisten Sine Ginsborg…”Tubbe” er den skøre lilleberor, man ikke helt ved hvad kan finde på og som er utæmmelig. Han kender ingen grænser for muligheder i kreativitet, når det først tager ham. Husker dengang vi lejede han kæmpe studie til Molo Kids katalog eller da vi skød en skøn serie til “Gravid”..og hoppede rundt for ikke at blive smurt ind i malerpletter, for han er vild når han først arbejder. Her har lige lånt et lokale af en ven i Waterfront i Hellerup og knaldet en udstilling op 🙂
Den farverige smykkedesigner Mai Manniche har en svaghed for farver, ædelstene og noget det glimter, derfor er hun så fantastisk til at designe de smykker vi kvinder ønsker os…..og politisk korrekt er hun også…ca. en gang om året er hun involveret i et smykke til fordel for svage sjæle, der kan bruge lidt ekstra opmærksomhed. Hold en vågent øje med JewlsCph.