KLIK på de små billeder, så kommer de op i stor;-)
Et par uger før afrejse havde jeg taget kontakt til forskellige firmaer, som jeg har kontakt til for at høre om muligheden for at skaffe tøj, sko og skoleartikler eller andet brugbart til de tibetanske flygtninge. De sagde alle ja med det samme og var villige til at sende kilovis, problemet var bare hvordan vi kunne snige det igennem indcheck uden at skulle betale overvægt. Virkelig et paradoks at vide at her har vi masser af ressourser og derude har de bare ingenting, men hvad med fragten. Jeg forsøgte at begrænse mine leverandørers, En Fant sko, Aya Naya tøj og Euromic blyanter meget generøse omfang. Jeg fik alt leveret hjemme ( på 4. sal) og proppede så meget jeg selv kunne have i diverse kufferter, sammen med en del brugt tøj og sko. Fik det slæbt ned og bugseret over til Rikke som bor tættere på lufthavnen i bil. Hjem og parkere bilen i den p-zone jeg hører til og så på cykel til Christianshavn. Imens Rikke fiksede de sidste ting læssede jeg taxaen til bristepunktet med chaufføren, som ville høre om årsagen til vores 14 taskers baggage. Han synes at det var en meget rørende historie og kaldte os straks Charlis angels, hvilket han fik nævnt en del gange eller 7 på vej til lufthavnen. Jeg synes at det var rart at fortælle ham om vores formål med alle vore pakkenelliker, at formidle de gode historier, at sprede det vigtige budskab er en ualmindelig rar følelse, og han fik noget at tænke over. I lufthavnen får vi fordelt og ind checket alle viskelæderne, lærredstøvler og uldtrøjer. Og var lettede over at de tog hele baduljen op på baggagebåndende og afsted med det….nu var vi tilbage lettede, lykkelige og lattermilde med en lille håndbaggage hver.
Jeg har en kaffeaftale med min gode ven Simon som ankommer fra Caribien lige idet vi checker ind. Rikke, Simon og jeg kender hinanden fra meditationsskolen, hvor vi har haft mange weekender i Sverige sammen, og han har fulgt min forstående rejse med stor interesse. Og han har en gave til mig, et par yogasokker med tæer i …..da han ved at jeg elsker “handskesokker” og de er så svære at opdrive herhjemme. Skønt lige at runde af med en krammer og så afsted til gaten. I flyet er vi så begejstrede over alt og ingenting, maden er fantastisk- virkelig i orden. Vi har sindsyg meget at snakke om og når slet ikke at høre musik eller læse. Ind imellem må jeg nive mig i armen for at være sikker på at jeg faktisk er sendt afsted, har styr på mine elskede 4 unger derhjemme, husdyrene, kunderne, vennerne, og alt det løse. Nu venter buddhaland, sparsom strøm og vand (i love it) meditation, oplevelser ud over det sædvanelige, kultur, nye venskaber…Juhuuuuu, Charlis engle er på vinger <3
På kraftig opfordring vil jeg de næste 24 dage give dig en bid af min tur til Nepal og Nord Indien….følg med og åben en blog låge hver dag indtil jul.
Så længe jeg kan huske har jeg ønsket mig at komme til Himalaya. Tibet, Nepal, Bhutan, Laos, Cambodia og Indien er bare et lille udpluk at de lande jeg ville elske at besøge og helst opholde mig der i længere tid og meget gerne så langt væk fra turisme som muligt. For 2 år siden rejse jeg med rygsæk igennem Kerala i Syd Indien og boede hos folk privat, på en øde ø og oplevede de vildeste eventyr. Grace Tours er mega eksperter på det område, så har du lyst men er lidt usikker, så regn med at de skaber en rejse lige efter dit hoved. Denne gang har jeg fået chanchen for at rejse med en vaske ægte tibetansk lama, Rinpoche Lakha Lama og jeg glæder mig så jeg nogengange ikke fatter det. Jeg har mødt Lakha et par gange og også hans helt vidunderlige kone, Pia (som agerer rejseleder), og er dybt taknemmelig over at have fået muligheden for at rejse med dem. Et par uger før afrejse modtager jeg en pakke hvori der ligger en halskæde af 3 carneol stene hvorpå den miderste har et sandslebet tibetansk buddistisk mønster, og carneol skulle give bæreren styrke på rejsen. Da jeg læser at halskæden er velsignet af Hans Hellighed Dalai Lama, kan jeg næsten ikke få luft. (Ved godt at jeg er på niveau med min 12 årige datter, hvis hun modtog noget Justin Bieber har rørt ved). Men jeg er også henrykt som en topgearet 12 årig. Ovenikøbet fik jeg en tibetansk taske/pung til pas bl.a. Og tænk at mit navn står på……allerede før vi er kommet afsted føler jeg mig så begavet, ydmyg, jublende, henrykt, spændt og fuldstændig på toppen over hvad der er i vente.
Min 12 årige datter Fiona-ud-over-alle-grænser Justin Bieber fan og jeg var taget til Milano for at høre….nå nej, SE Justin Bieber. Det var den fedeste tur på mange planer. Fiona er vild med italiensk sprog, kultur og ikke mindst maden og dertil hører jo min. 3 gange gelato om dagen. Alt imens vi sad og nød vores is hos den lokale, var der brandvæsen og vildt postyr om næste hjørne. Da vi var færdige måtte vi naturligvis lige chekke optøjet ud og det var såmænd bare lidt facadesten, der ikke klistrede så godt længere. Skide godt tænkte jeg at vi var lidt længe om at komme ud af døren den morgen, for her passerede vi gladeligt forbi hver dag. Vi takker…..både engle og alle de ualmindelige lækre Gelateriaér der SKAL besøges i Milano.
Mine unger og jeg elsker at klippe og klistre, især sammen med venner. Vi var hjemme hos min gode veninde og hendes forældre, der har svenska aner og dermed fik “mormor” lige lært mine piger at lave Luciabrød, alt imens vi producerede hjemmelavet julepynt. Her er vi igang med kræmmerhuse, og det får ikke for lidt af glasbilleder, blonder, uldgarn, silkepapir og hvad vi kan finde frem. Du kan finde alle materialer og takke/bølge sakse hos Panduro Hobby. Lad være at sætte ambitionsniveauet for højt, husk det skal også hære hyggeligt.
som om jeg ikke har nok af gøjl og gadgets, hmmm! Men derfor kan man jo godt muntre sig med liiige at se på sagerne. Klik på billederne for at få dem op i stor.
Sådan ser det ud når min store pige Cornelia på 15 skyder løs fra bilen i København.
…så mødte jeg alligevel én som kan overgå mig i armgøjl….Naboens datter, Anna er vokset op og blevet en seriøs håndledsgøjler.
…vi skal nu ikke ret langt hen i efteråret, før jeg drømmer mig tilbage til lange lyse sommerstunder med venner og unger overalt i sommerhuset. Her er det “Fisseflokken” der er samlet. Vi er 3 tøser og en semitøs…alle med vores børn eller hund. Det er nu sjovt at sidde ved bål og tæske gode historier igennem hele natten uden at skulle styre promillen fordi man skal køre hjem og vågne op sammen med uglet hår og forskellige tempi. Ligesom i gamle dage med klassen på lejrskole, åhhh jeg elsker disse stunder.
..hver gang jeg er på et pressebureau ved navn Mildh…..skal lige lige tjekke Malenes fingre…for er god for en skøn styling af ringe og lak, så det er en fornøjelse at se hende spille klaver på computeren.
Her på hotellet ligger der en masse blade og magasiner, og som bekendt er historier jo nye, hvis man ikke har læst dem før…så jo jo…jeg frisker mig op med “gamle” nyheder.
