Tag et sundere valg for din krop og vælg hygiejnebind og tamponer uden kemi
I dagligdagen er vi mange, der tænker over at spise økologisk, undgå parfume i vores kosmetik osv. Men hvad med vores tamponer og hygiejnebind? Har du nogensinde tænkt over, hvad de indeholder?
Plastik, blegemiddel, klor og parfume er desværre nogle er de ting, der oftest ses i hygiejnebind og tamponer. Heldigvis er der begyndt at komme alternativer, som har forskellige certificeringer og dermed kan bruges med tryghed. Vi har testet mange forskellige og har fundet det mærke, vi bedst kan lide at bruge. Det hedder GingerOrganic og er dansk. Det er udviklet af en sygerplejerske, der er rødhåret (derfor navnet 🙂 ) og grundet hendes branche havde mødt flere kvinder med udfordringer pga. brug af hygiejnebind og tamponer med farlige kemikalier.
GingerOrganic
GingerOrganic er super seje. De har simpelthen opnået ikke mindre end 5 certificeringer. De har Svanemærket, EcoCert, Allergy Certified, GOTS og FSC. Så er du på alle måder dækket ind, ved at købe hygiejnebind eller tamponer uden kemi herfra.
Det hele er lavet af bionedbrydeligt materiale og selve bomulden, der er brugt er 100 % økologisk. Deres emballage er superfin. Det ser økologisk ud, men har samtidig fine farver, som viser dig, om det er den ene eller anden slags tampon/hygiejnebind.
En rigtig smart ting, for dig, der har lidt travlere i din hverdag eller bare elsker, du ikke skal tænke på, om du har tamponer og hygiejnebind hver måned, er abbonementsløsning. Det er så smart, at pakkerne er flade nok til at gå i din postkasse (jubii) og så kommer de bare til dig hver måned.
Er de så ligeså gode som det, du plejer at bruge?
En ting er lækker emballage, en anden ting, er om indeholdet duer. Vi har, som sagt, prøvet mange økologiske miljøvenlige bind fra diverse mærker. Men der er ingen tvivl om, de er de bedste, vi har prøvet. Hygiejnebindene sidder rigtig godt, og er behagelige at have på. Tamponerne fåes med og uden indføringshylster og fungerer præcis, som du kender det. For os er tanken om, at bruge kemikaliefrie hygiejnebind og tamponer altafgørende. Vi bruger dem i så mange timer en gang om måneden, så det er vigtigt at passe på vores kroppe. Du kan nedsætte din risiko for at udvikle allergi ved at tage stilling til, hvilke hygiejneprodukter du bruger.
Kunne du tænke dig at prøve GingerOrganic, så følger du bare linket her. Du kan også købe dem i alle Føtex, Bilka, Magasin: mad&vin og på nemlig.com.
Idag har jeg været til guidance hos min tibetanske healer, det er mest noget jeg gør når jeg har ondt fysisk eller psykisk, står foran store beslutninger eller på anden måde ikke kan meditere mig frem til et svar. Faktisk burde jeg gå der løbende, for det er noget at det jeg kender til, der giver mest mening sammen med BodyRestart behandlinger, som også er en seriøs guide til hvor jeg låser mig selv, blokerer eller nærmere bruger af ressourser jeg ikke har. For at få et overordnet syn på alt det min krop viser mig med min hjerne og nogengange hjerte ikke forstår, konsulterer jeg en moderne spåkone og mentor, Zanne som bor i Frankrig. Hun er for vild og kan med ganske få sætninger, eller på bare ca 15-20 min session over telefonen tune ind på hvor jeg spænder ben for mig selv. Da jeg for anden gang får af vide at hun ser mig som fuglen Føniks og at jeg skal overgive mig, gå til grunde og lade mig genopstå…..er det så stærke ord at jeg nærmest bare slukker for min indre modtager og klasker røret på… det gør jeg selvfølgelig ikke, men så præcis som hun er og så direkte…det er sgu svært lige at sluge og kræver en del gåture. Det er også derfor jeg ofte ber om en ny konsultation, for liiiige at få den nye meget powerfulde indsigt på plads, så jeg kan handle ud fra den. (Ups, jeg måtte jo nemlig ikke handle, men kun overgive mig).
Jeg har opbrugt min kvote for mange år siden. Jeg har ikke kunne tage imod men været vældig god til at give og give. Som vi alle ved skal man få for at kunne give videre. Man tager med den ene hånd og giver med den anden, er også et ordsprog vi alle kender. “Damerne først..” er faktisk et talemåde som betyder at tage imod med den venstre hånd (den feminine side) og give med den højre hånd (den maskuline handlende side). Hos mig virker den højre side ualmindelig godt, den er i topform, meget veludviklet og trænet som en atlet. Jeg gir gerne alt jeg ejer, låner min bil og sommerhus ud, lader flygtninge bo i min lejlighed, bruger al min tid i flygtninge lejr eller asylcentre, bruger min sparsomme løn på mindre bemidlede…..når jeg siger sparsomme er det fordi jeg også gerne giver min tid, kompetencer og formåen i mit firma til vennepris, gratis eller bytteordning. At tage imod for mig er som at få en lussing. At nogen spænder ben, at de ikke har reelle hensigter eller vil ha noget i bytte, som jeg ikke kan give eller vil være med til. Dertil er det nemmere at sige pænt nej tak eller undgå at holde noget hvor nogen kunne finde på at komme med en gave. Av av av, jeg kan godt selv høre hvor latterligt det lyder. Og nu er jeg dér i mit liv hvor jeg får så ualmindelig mange tæsk igen og igen til jeg lærer det. Det er pinligt. Det er skamfuldt. Jeg har gemt mig, undgået folk, holdt det hemmeligt. Men nu er det blevet for svær en burde, som jeg ikke længere kan bære. Faktisk sagde tibetaneren at grunden til min smerter er så voldsomme at jeg kaster op, er for at kroppen ikke aner hvor den skal komme af med smerten og det er trods alt bedre at blive svimmel og kaste op end at besvime. De konstante smerter i nakken og skuldrede er nu så konstante at der skal gøres noget, derfor opsøger jeg forskellige alternativer for at undgå operation i nakken og/eller blokader i skulderled. Idag er det gået op for mig at jeg selv er med til at fastholde mig i smerten, så længe jeg ikke tør lægge mig fladt ned og overgive mig, gå konkurs med firmaer, sælge sommerhus, melde mig ud af alle sociale sammenhænge, overgive mig til det værst tænkelige at bare være passiv…ikke at bruge atleten, den handlende højre arm. Jeg har vidst det i flere måneder og jeg har arbejdet mig stille og roligt hen imod overgivelsen, den passive, ugidelige, syge, trætte, introverte, stille, sensitive, udtjente pige jeg jo ER og har været i fucking hele 2016. For helvede det er røvsygt. Jeg har sovet i et år. Fik reddet mig en forbandet lever virus i en flytningelejr i November 2015 og nu skriver vi December 2016 og alle de her måneder har jeg hængt i det yderste af neglende og tænkt, det blir bedre imorgen, så er der en ny dag, hvor jeg er mere frisk og så skal jeg på arbejde og have styr på alle papirerne, vores nye bæredygtige tiltag, verdens mest bæredygtige kollektion, franchise af My Fair Shop, skrive den bog der er efterspørgsel på, få import og export ordentlig op og køre og sådan looper tankerne i mit hovedet igen og igen og igen og igen….. imorgen kan jeg handle på alle mine projekter. Jeg er nemlig skide god til at handle, har et kæmpe netværk, får ting til at ske, ser mine kunder i FairStyles vækste derudaf…….nu er højre arm handlingslammet, fingrende er føleforstyret. Højre side er ret kaput og venstre….hmmmm, den aner intet om hvor den skal starte eller slutte. Fysisk bliver den nødt til at tage over for højre når der skal skrives smsér, holdes tasker, tørres bagi (mega besværligt) vaskes hår, laves mad osv. Den er ikke glad for det, men den gør det;-) Nu er vi så nået til at den skal rækkes ud og bede om hjælp (skyd mig)….bede om hjælp…hmm, altså uden at tigge og sige bébé. Jeg elsker selv af give, så hvorfor er det så svært at tage imod. At modtage og give skulle jo gerne være én bevægelse i samme handling, tage, give, tage, give, tage.
Imorgen har jeg fødselsdag, det plejer jeg ikke at gøre noget større nummer ud af, det er nok ca 10 år siden jeg rigtig har inviteret til noget. Har nok undskyldt det med at folk har så travlt i December og nok ikke kan, fordi jeg faktisk er hunderæd for at skulle modtage applaus og gaver. Hvad sker der for det? Ja, det må du sku nok spørge om…..men det handler om gamle mønstre, skyld, skam, angst vil jeg tro. Og fordi jeg ikke har set alle varslerne i min mangel på at kunne modtage, blev jeg lagt ned med alvorlig virus og nu en diskos i nakken der lammer højre side i smerte. Og jeg tror sgu ikke at det er så tilfældigt, hvad hvis det hele hænger sammen med psyken, min opvækst og gamle mønstre og overbevisninger? Om jeg har tænkt mig at gøre noget ved det…ja, det kan du fanme bande på jeg har. Nu gider jeg ikke sove mere, gider ikke at have så ondt mere, gider ikke at være bagud mere…så nu overgiver jeg mig….lægger mig fladt ned og forsøger at lade være med at skamme mig over at jeg modtager fødselsdagsgæster med fedtet hår og en uheldig ret grå udvoksning, sporadisk støvsugning med venstre hånd udover et møgbeskidt sommerhus, hvor der hænger tøj på alle døre fordi jeg ikke orker at proppe det ind i det eneste skab jeg har, hvor vi skal have ikke økologisk frysesuppe og på ingen måde hjemmebagt brød, at her ikke er lys i lanterner og hygge pynt nogen vegne og hvor jeg ved hver gave skal kæmpe med at synes jeg har fortjent den. Venstre side står klar til at modtage. Tak til både venstre og højre side for at være så ubarmhjertig og vedholdende at jeg får tæsk indtil jeg indser hvad livet i virkeligheden handler om. TAK.
Senere idag kørte jeg stortudende fra min fysioterapeut, både fordi hun efter 3 måneders ugentlige behandlinger ikke synes at kunne hjælpe mig og hun mener at jeg udover ortopædkirurgen skulle bede om en MR scanning, da der er sket noget alvorligt i det fald jeg havde med at gribe en voksen mand der mistede fodfæstet. Jeg græd af smerte og fortabthed. Sad længe i bilen foran Netto for at finde styrke til at handle og forsøge at regne ud hvordan faen man holder fødselsdag for familien og næste dag mine nærmeste 15 venner. Her var højre side meget klar med en hurtig aflysning, bare sende en gruppe besked og så hjem og sove på et solidt skud cannabis og så glemmer vi alt om det. Skide nemt. Men du kender det med englen og djævlen der diskuterer højlydt i hovedet og nærmest materialiserer sig foran dig i en fight. Højre side er jo atlet og venstre fortabt, pinlig berørt, taberen, som bare aldrig bliver hørt. Men tibetanerens visdom havde sat sig godt tilrette og venstre arm var nu hævet, stolt og modigt…så nu skal slaget tages. Venstre og højre får besluttet at jeg skal gå i Netto og sluge min skam big time. Jeg har ikke haft nogen indkomst i et år, min sygesikring var blevet opkrævet på e-boks (mit hadesite af alle) imens jeg reddere flygtninge i land på Lesbos, så jeg havde sandelig ikke tid til at tjekke op på min eget liv…min højre side var lige igang med at handle sig ud af hjælp til 6000 halv drukne/døde/sårede/forpinte flygtninge der kom ind dagligt i gummibåde. Og når man ikke betaler til tiden, jaaa så ryger 20 års anciennitet og man får NUL kroner som selvstændig. Flot Charli. Men nok om det…skammen er til at tage at føle på. Skammen over at være syg, forpint, hjælpeløs har haunted mig i månedsvis men nu er det altså venstre der har ordet…og der skal handles til mange gæster for 120 kr. Økologi er min kæmpe kæphest, som jeg så godt kan stige ned af. Dog nægter jeg at købe mælk, æg og kød, som ikke er økologisk, da det er for ubærligt for dyrerne. Jeg har ikke engang råd til at bage, hvilket også er røv besværligt med venstre hånd. Menuen bliver frossen suppe med chiabatta brød, som var så billigt at jeg har det mistænkt for at være papmaché. Fik også råd til en liter mælk og en pakke smør…..og så risengrøn til mig i aften i en pølsepose. Skammen over at være en æstetisk madsnob og gå 100% efter økologiske varer er til at tage at føle på, men sådan er det lige nu og en dag får jeg råd til at spise på Noma og det allerbedste ville være at familie og venner kommer med…men det sker nok først når venstre og højre side ikke længere batler, men er i balance om give´n´take princippet.
PS: Nu har det været min fødselsdag og jeg blev fejret og passet på til den store guldmedalje. Jeg glædede mig meget over gaver, som familie og venner havde nøje udvalgt, som jeg selv gør, når jeg vælger en gave og det rørte mig dybt. Vi havde lange gode samtaler og huset emmede af kærlighed. Min venstre modtagende side var glad og tilfreds og jeg gik i seng med et smil på læben og et bjerg af gaver på bordet, som jeg kunne modtage med glæde og ikke synes var for meget.
En af de største oplevelser i mit liv var at dykke med vilde delfiner i havet ud fra Key West i Miami. En af de værste oplevelser var da jeg var med min kæreste på et Vouge foto shoot i Valencia i Spaien og kunden inviterede os med til et spækhgger show for dyr i fangenskab. Jeg synes at man kunne se på dyrene hvor triste de så ud i deres blik og det endte med at jeg måtte gå ud og kaste op så forfærdeligt var det at se på.
Se her hvor galt det kan gå og så alligevel blive godt igen.
Jeg kan virkelig ikke fordrage plastik i naturen, det hører bare ikke hjemme der. Til gengæld passer det godt ind mange andre steder, som opbevaring eller transport af madvarer. Ting der skal opbevares tørt og ikke må få fugt osv. Men naturen skal helst ikke lide med plastikrester, som ender i havene og dermed i fiskene og grundvandet og dermed i os og vores børn.
Du har sikkert allerede hørt om de der billige pastelfarvede karklude fyldt med microplast, men det er nu i mange flere ting end vi aner og det kan vi ændre på og du kan være med til at tage et lille skridt i den rigtige retning.
Jeg har alle dage samlet kapsler, plastik dimser, nylon og havd jeg kommer forbi for senere at smide det i en skraldespand. På de seneste år er jeg blevet mere struktureret og nu er det nærmest blevet en sport for mig hvor meget plastik jeg kan få samlet ind på en helt almindelig gåtur.
Problemet er jo ikke slemt i Danmark, men eftersom vi alle er forbundet på den ene eller anden måde betyder det jo noget at et område i Indien er blevet coated ind i plastik og at der i verdenshavene findes et plastik bjerg på størrelse med Afrika…. AFRIKA, er du klar over hvor stor Afrika er??? Ellers tjek det lige ud på et kort….det er sgu ikke i orden. Og vi kan med bittesmå skridt være med til at rydde op på vores strande og dem har vi jo mange af, så det er bare at gå igang.
Her i efterårsferien er det jo en oplagt mulighed at samle ind og lav sjov kunst og evt. oploade det til “Saml skrald og lav kunst” på Facebook.
Du kan se her hvad jeg plejer at gøre, når jeg går tur på stranden ved mit sommerhus. Der går sport i at samle og genanvende plastik. Og som du kan se fik jeg den ene dag samlet en kæmpe dunk, et bræt og forskellige dimser. Næste dag 3 par halve sko og idag en flaske og lidt småting i den uforgængelige plastik. En gang imellem tager jeg et billede og oploader det på Instagram eller Twitter og hashtagger #2minutebeachclean, som er en bevægelse, der startede i syd England for nogle år siden og nu har har fået rigtig mange mennesker med på ideen.
Jeg har taget invitiativ til denne støttekoncert tilbage i November, affødt af vores ture til Lesbos og nystiftede NGO, Fair Welcome. Vi vil gerne give dig en oplevelse, når du samtidig støtter et godt formål. I Fair Welcome har vi valgt lige nu at fokusere på Mennesker på flugt, i linien fra Lesbos til Danmark. Dog vil vi fremadrettet også støtte andre grupper som ensomme, hjemløse og andre grupper som føler sig uden for fællesskabet. “Its in your hands” too….og du kan være med til at støtte op og tage del i vores arbejde. Det kommer jeg til at fortælle meget mere om….stay tuned!!!! Men nu skal du først og fremmest sikre dig en billet til dette forrygende arrangement torsdag d. 11. Feb 2016 – Køb billet her:
Idag er jeg ved at rydde op, smide ud og slette filer, som ligger på drev, CDér og USB nøgler og så faldt jeg over mit materiale fra den canadiske instruktør, Mark Raso. Det er nogle år siden at jeg var costume designer på denne film….så det var sjovt med et gensyn. Den har siden vundet både audience award prisen på Slamdance filmfestival, Jury prisen Gasparilla film festival og juryprisen Florida filmfestival. Vi havde det ret sjovt med optagelserne rundt i København med danske up-coming skuespil håb Frederikke Dahl Hansen og engelske Gethin Anthony, som lige havde lavet Game of Thrones. Skuespillerne var vilde med tøjet især det fra Wood Wood og Diesel og ville gerne beholde det efter filmen. Til premieren fortalte Gethin, den mandlige hovedrolle at han altid indrammer et stykke tøj for hver film han har været med i og havde således indrammet en t-shirt. Og iøvrigt var han i Wood Wood t-shirt og Mads Nørgaard cardigan, så det er jo fedt når dansk design når ud over landets grænser og ikke mindst blir et yndlings piece for Gethin.
Mine 15 årige piger og jeg var på gaden tidligt for at få styr på konfirmationsforberedelser. Det var så fedt at cykle på gaderne helt alene, alt var spærret af til halv maraton. Vi fik hurtigt styr på vores indkøb og valgte så en plads i solen på Madklubben på Vesterbrogade, med de bedste pladser first row til løbet. Carla fik pakket sine sko ud af genanvendte plastikrester fra Melissa. Jeg er stolt af at have en unge, som forsøgr at finde et bæredygtigt produkt til sit konfirmations outfit. Vi fik frokost og mødte en masse vi kendte. Så startede løbet med de hurtigeste gazeller fra Kenya jeg nogensinde har set. Hold nu kæft nogle lange skridt de kunne tage. Først kvinderne og så mændende… stemningen var vild og kåd og som at have sommerfest/vejfest i sit eget kvarter. København eller nærmere Vesterbro er nu altid gode for gadefester som Distortion og Saxogadefest, jeg elsker det. Min søn Marcus og hans bedste veninde Nanna kom forbi og festen forsatte… vi heppede på alt og alle og råbte folks navn og tilskyndede dem til at spurte de sidste 2 kilometer….Jeg anede ikke at jeg ville blive så grebet af dette hype. Har så stor respekt for det de er igennem. Jeg så en blind, flere med kemo frisure, overvægtige, mænd med fuldskæg, udklædte, børn og så alle mulige i støttestrømper og neon. Nogle var meget fokuserede andre (meget få) havde mega overskud og grinte eller råbte tilbage, nogle gav high five, de fleste led ad pommeren til med fråde om munden. Men vi kunne se at det gjorde en forskel at vi heppede og de gav high five og kom op i gear også dem der var blevet gående, skadede eller var ved at give op. Derfor har jeg så en meget rusten stemme nu… men er høj på at andre har nået et mål. Formentlig et delmål, en milepæl eller et personligt mål. Damn det er sejt. RESPEKT til alt og alle om dette løb.
Jeg har altid været fascineret af indianer og deres livsstil. Som barn når vi så cowboy og indianerfilm, var der ingen tvivl om hvem jeg holdte med. Som voksen har jeg mødt en Blackfoot indianer fra Canada, som kommer til Danmark et par gange om året og laver pibecermonier og svedehytter. Det har jeg haft virkelig meget glæde af, da det topper de gruppe meditationer jeg normalt sidder i. Svedehytten er et rituelt project der tager det meste af en dag og der findes rigtig mange fordomme omkring det. Det er ikke i orden at tage billeder omkring en svedehytte, så derfor beskrives det altid kun med ord, selvom jeg som visuel kommunikator ville elske at lave billeder at bålet, hytten, piberne og alt det magiske der sker. Men istedet giver jeg dig en glad dansende indianer der er rimelig up-beat og up ti date eller skal vi sige helt nede med trenden: skru op for en vild indianer, The Supa Man 😉
Min helt, min rollemodel igennem min barndom, ungdom og i hele mit voksne liv, Nelson Mandela er sovet stille ind. Han har om nogen vist at “Alt er muligt” hvis man er visionær. Derfor betænkte jeg mig ikke i et sekund da jeg blev tilbudt at blive kommunikation og pressechef i Danmark for hans Bangle 46664 projekt. Mit arbejde består i at lave visuel kommunikation af vores kendte ambassadører, og skabe formidling via medier for at få det vigtige budskab så langt ud som muligt. Vi laver forskellige arrangementer via mit firma Fairstyles og vores sammenarbejdspartnere. Og det super cool er at DU kan få en lille bid af projektet uden at det vælter dit budget. For bare 260 kr. kan du få det sejeste armbånd, så du stolt kan vise din support for Nelson Mandela frem og samtidig hjælpe en masse familier med hiv/aids i Syd Afrika. Faktisk har vi samlet så mange penge ind over de sidste 3 år at vi nu er ved at indrette gamle skibs containere, som biblioteker og sætte dem ud i de små landsbyer, hvor rigtig mange børn ikke har mulighed for at gå i skole, da det ligger for langt væk og de skal passe deres daglige pligter.
Jeg har fået det fine erhverv at sælge en del af de kun 2000 gummi coatede kobber armbånd der er lavet på verdensplan, så skal du have en bid af Nelson Mandela og forsat støtte den kamp kan har startet, så skal du skynde dig.
Fredag d. 3 Januar er sidste mulighed, da alle med Madibas cellenummer skal sendes retur til Syd Afrika, så skynd dig. Vi har udsolgt af kobber og sorte, men har flere af farverne: Gummicoatede smalle kobber armbånd i 9 farver (hvid, gul, orange, rød, rosa, lilla, grøn, blå) 260 kr. + forsendelse.
Alle armbånd er nummereret.
“It always seems impossible until its done” Nelson Mandela
