I loved every minute with you, my love. The last year before your death and while you were struggeling with cancer, I heard this song over and over again. I never played it for you… it was to sad and I prayed to spirits in this world for you to hold on to the hope of recovery, even if I lost hope ones in a while. Then you made this piece of art, like the angels was around you and you were flying with them, it broke my heart…and I knew where you were going…..we were used to be apart but still very close, you were just two hours away…now you are many many years away….but we will meet again, flying with angels. In memory of my spanish LOVE.
Hold your breath as I kiss you softly
Make a wish before you leave this place
Hold me tight as you whisper your last words
Make me smile before I start to cry
You’re going down with this ship
And nothing can ever be the same again
I wish that I could take you to a place
Where the lights would shine on you again
Hold my hand and help me let you go
When darkness breaks I will stay awake
I hope you’ll wake up to a precious dawn
Goodbye my love – don’t you be afraid
You’re going down with this ship
And nothing can ever be the same again
I wish that I could take you to a place
Where the lights would shine on you again
Shine on you again
You’re going down with this ship
And nothing can ever be the same again
I wish that I could take you to a place
Where the lights would shine on you again
Listen to the lyrics by Mads Langer here:
Jeg er uddannet beklædningsdesigner, men har aldrig rigtig brugt den uddannelse til andet end at style andres færdige kollektioner. Grunden dertil er lang og den fortæller jeg gerne en anden dag. Jeg har altid været fascineret af mode, tidens forandring, det kreative udtryk og omskiftelige stilarter. Dog har jeg altid haft stor glæde at at sy tøj selv, istandsætte gamle møbler, indrette rum, male kunst eller lave smykker.. det er bare sjældent at det har set super moderne ud og været noget man kunne lave penge på. Det håndgjorte er moderne til tider og vil sikkert altid blomstre op fra tid til anden. 70 érnes hæklede vester og tye-dye t-shirts var fantastiske, 80 érnes punk med revne og hullede ting, malede statements på læderjakker besat med nitter var begge tidsperioder hvor jeg gik all-in på homemade fashion, og stod ikke tilbage for en nyt DIY outfit til hver weekend. Det skulle jo helst have et helt personligt og signifikant udtryk. Da 90 érne sætter ind har den hurtige mode, plastic, neonfarver, billige ting der så ud af meget ligesom overtaget og folk vil have mere af det hele men bliver vandt til at betale mindre. Det ligger et kæmpe press på modeindustrien. Danmarks 4. største exportvare er med til at presse produktionen til lave priser. Og flere kæder af billige tøj butikker opstår, så de nu ligger i ethvert shoppingcenter og vi bliver præsenteret for 3 t-shirts for 100 kr, 10 sokker for en 10 ér og det ser sgu smart ud, så hvorfor ikk? Hvis vi stiller os selv spørgsmålet om det er i orden og er en måde vi har lyst til at forsætte på, får de fleste en lidt dårlig bismag i munden men hvad er alternativet? Og hvor mange kender du helt ærligt, der har stilt sig selv det spørgsmål ? JEG HAR!!!! Det gjorde jeg for mange år siden og jeg var selv en stor del af industrien, da jeg som stylist hver dag lavede mode fotooptagelser til editorial brug i modebladene og brugte flittigt af Fast fashion og make-up og hår produkter spækket med parabener og hormon forstyrrende stoffer. Jeg har lyst til at forsætte med at lave de meget kreative optagelser, shows, events, musikvideoer osv. men kunne det forenes med at det nu skulle være i overensstemmelse med min indre ideologi og håb for en fremtid jordklode, hvor der er plads til alle og hvor vi ikke bare bruger mere og mere, men genbruger så meget som muligt. Der skulle et længere ophold i Himalaya før det stod mig klart hvilken vej jeg skulle gå. Efter af have siddet i puja med buddistiske munke i et kloster, kom ideen til FairStyles, som sidenhen har varetaget alle mine tidl. opgaver, bare kun med et bæredygtigt afsæt, så ingen mennesker og miljø ligger til last for at vi gerne vil gå klædt i det lækreste outfit, dufte af skønne produkter og omgive os med smukke møbler. FairStyles er et visuelt presse/kommunikationsbureau. vi havde en noget stram opstart da de færreste vidste hvad vi snakkede om eller stod for. Vi var meget alene med vores ideologi, det har gudskelov ændret sig meget, men desværre skulle der en kæmpe frygtelig tragedie til for at folk i en bredere forstand fik øjenene op for hvordan vores tøj egentlig bliver tilvejebragt. 24 April 2014 er det et års dagen for tragedien, hvis du ikke husker sagen så se lige 5 min her fra Rana Plaza tragedien i Bangladesh. Det her er den største tragedie med 1100 døde og mere end 2000 sårede og ja bygningen var ikke i orden konstrueret, men hvad regner man egentlig med, når man betaler folk 37 $ pr. måned mod 200$ i Kina, som lige nu er verdens største tøjfabrikant, hvordan kan man bare lukke øjenene for at dem der forarbejder vores tøj ikke har ordenlige forhold, sikrede bygninger, pauser, forsikringer, ferieordning, indeklima osv. Jeg skammer mig, men er nu stolt af at vores arbejde i FairStyles har skabt så meget omtale at vi nu har udvidet med en bæredygtig webshop: www.fair-shop.dk som udelukkede handler med bæredygtige, certificerede, håndgjorte, etiske, lokalt produceret o.lign produkter.
Denne mand har gået mange tusinde kilometer (4500 km) igennem Kina fra Beijing til Tyskland. Se med her se med her
Sidste år lavede jeg et show med 20 brystopererede kvinder i kemoterapi. De var alle uden hår da vi forsøgte at sætte fokus på skaldethed under titlen ” Skaldet er smukt” som også er titlen på søstrene Josina og Josephine Bergsøe bog om at stå frem som skaldet. Vi lavede det smukkeste show som du kan se her :
I den forbindelse gik det op for mig hvor meget mere man ser folk i øjenene, når de ikke har noget hår, som forstyrer billedet. Man ser ligesom helt ind i sjælen og et blik fortæller jo meget meget mere end ord. Og dog er det en meget sjælden situation især for kvinder at stå uden hår…men jeg tror ikke længere på at identiteten sidder i håret og synes nu at meget hår er forstyrrende for det menneske man gerne vil se. Jeg synes at skaldethed er smukt, Punktum. Men derfor er jeg stadig i dyb beundring over at min veninde skuespilleren Sue Hansen-Styles overdrevet seje mod til at barbere sit hår af til forstillingen “Wit” på Bådteateret i København, hvor hun sagtens kunne have gennemført forstillingen med tørklæde eller turban. Gå ind og se den forstilling, det fortryder du aldrig.
Kunne du se dig selv som skaldet ? Ville du turde, uden grund? Eller kunne du måske lokkes hvis det støttede en god sag ? Jeg fik tårer i øjenene da jeg så denne her:
Min helt, min rollemodel igennem min barndom, ungdom og i hele mit voksne liv, Nelson Mandela er sovet stille ind. Han har om nogen vist at “Alt er muligt” hvis man er visionær. Derfor betænkte jeg mig ikke i et sekund da jeg blev tilbudt at blive kommunikation og pressechef i Danmark for hans Bangle 46664 projekt. Mit arbejde består i at lave visuel kommunikation af vores kendte ambassadører, og skabe formidling via medier for at få det vigtige budskab så langt ud som muligt. Vi laver forskellige arrangementer via mit firma Fairstyles og vores sammenarbejdspartnere. Og det super cool er at DU kan få en lille bid af projektet uden at det vælter dit budget. For bare 260 kr. kan du få det sejeste armbånd, så du stolt kan vise din support for Nelson Mandela frem og samtidig hjælpe en masse familier med hiv/aids i Syd Afrika. Faktisk har vi samlet så mange penge ind over de sidste 3 år at vi nu er ved at indrette gamle skibs containere, som biblioteker og sætte dem ud i de små landsbyer, hvor rigtig mange børn ikke har mulighed for at gå i skole, da det ligger for langt væk og de skal passe deres daglige pligter.
Jeg har fået det fine erhverv at sælge en del af de kun 2000 gummi coatede kobber armbånd der er lavet på verdensplan, så skal du have en bid af Nelson Mandela og forsat støtte den kamp kan har startet, så skal du skynde dig.
Send en mail med bestilling og din adresse til: charli@fairstyles.dk, overfør pengene på Mobile Pay 40 51 59 90 – med dit navn og modtag bangles med posten. Eller kom forbi Fairstyles, Isafjordsgade 15, 2300 Kbh S, på Bryggen Fredag d. 3 Januar. ml. kl. 12-15
Fredag d. 3 Januar er sidste mulighed, da alle med Madibas cellenummer skal sendes retur til Syd Afrika, så skynd dig. Vi har udsolgt af kobber og sorte, men har flere af farverne: Gummicoatede smalle kobber armbånd i 9 farver (hvid, gul, orange, rød, rosa, lilla, grøn, blå) 260 kr. + forsendelse.
Alle armbånd er nummereret.
“It always seems impossible until its done” Nelson Mandela
Tænk at jeg har fået denne nominering, så jeg her kan sidde og fortælle om mit hjerte barn (se You Tube her). Det hele startede da jeg var i Himalaya for et par år siden fik jeg en åbenbaring. jeg er nok ikke den eneste der har oplevet noget stort derude. Det er ligesom om at der er noget der falder på plads og åbner sig. Jeg havde på forhånd tabt mit hjerte til de tibetanske flygtninge og ville gerne besøge nogle af dem og hjælpe til hvor jeg nu kunne. I første omgang bleve det til at jeg ringede rundt og brugte mit netværk på at skaffe ting til de flygtinge som lige er kommet over bjergene og i sikkerhed i Nepal. Jeg havde skoleartikler med, sko og støvler og endda nogle med glimmer og paillet ( det elskede pigerne) og så havde jeg en del tøj med, alt samme nye super cool ting. Det blev til mange mange kilo i lufthavnen men alt for få kilo da det skulle fordeles. Der er rigtig mange flygninge og meget brug for hjælp. Men det var den største glæde at se de børn og den måde de bliver modtaget på af deres buddhistiske landsmænd, som ved Dalai Lamas hjælp har oprettet modtagelsescentre, skoler og uddannelse muligheder samt bosættelser hvor de er i sikkerhed og kan være blandt buddhistiske tibetanere. Jeg var tager derned af flere årsager, den ene var at jeg var mæt af modebranchen og lige havde afsluttet en fashion week med 19 show afviklinger på 4 dage og var mæt, træt og ked af branchen, som jeg synes var så afmattet efter finanskrisen. Men efter langs tids rejsen rundt i Himalaya med en lama, fik jeg så denne åbenbaring at jeg skulle tage hjem og arbejde med alt det samme jeg plejer, men nu bare med et bæredygtigt afsæt og på under en uge sad jeg med nyt kontor på Islands Brygge sammen med min skønne assistent Camilla Broen, som havde været min faste følgesvend i de sidste par år. FairStyles var en realitet og nu er jeg så blevet nomineret som årets idealist…det er jeg så ovenud glad for og meget stolt af. Jeg håber meget at du vil støtte op om det arbejde vi gør i Fairstyles ved at give din stemme…
Har du lyst til at stemme på mig så skal du klikke her.
I år har jeg lavet noget at det jeg er allermest stolt af i min pænt lange (ja, jeg er snart midaldrende) karriere. Jeg stylede og koordinerede mit første professionelle show i Bella Centeret under modeugen i 1992 og det har jeg så forsat med både i Bella Centeret men også i Magasin, på verdensudstillingen, Alt for damernes Guldknap show, Gallery, Femina messen, Rådhuset og alle de vidunderlige venues vi bruger under fashionweek. Det er blevet til et hav af afviklinger, nogen gange 19 shows på een modeuge. Og vi ligger vandret, jeg har som regel et større eller mindre entorrage af assistenter og kreative, koreografer, Dj´s osv. rendende lige i hælene. Det er altid skide sjovt og hyggeligt selvom vi dårlig har tid til at sove eller spise. Dog var denne gang så anderledes;-) At få et charity show på benene er een ting, men det her handlede om meget meget mere. Modellerne var alle brystopererede kvinder i kemoterapi, altså uden hår. Heller ikke øjenbryn og øjenvipper, så det var en fin lille udfordring til über make-up artisten Sine Ginsborgs make-up team, det klarede de nu ud over al forventning og alle følte sig smukke og taget godt om og de strålede på podiet, det er jo det vigtigeste. Mit team i FairStyles brugte mange måneder på planlægningen af tøj til spons, at ringe rundt til alle designerene eller eres pr agenter tager godt nok lang tid, især alle de opkald der går på svarer. Men qua mit lange virke i branchen, var det bare at få fat i dem og fortælle om det gode formål og så donerede de alle de lækreste designs fra deres kollektioner, der var dem muligt. Ikke een sagde nej tak.Vores vigtigeste mission (bortset fra at de 20 modeller skulle have den fedeste dag ever) var at samle penge ind til brystkræft forskning til foreningen A Race Against Breastcancer...og vi endte med en pulje på over 300.000 kr. Og der var et par modeller der bagefter fortalt at det havde været deres livs bedste oplevelse. Det er jeg så helt latterlige stolt af. Se showet her og forstil dig hvor vildt det er at have sin familie siddende og hylde dig fordi du er kommet igennem et kæmpe bumb på vejen her i livet, LIVET som jo skal leves mens vi har det…Enjoy.
Her et lille glimt fra vores reunion en måneds tid efter vores succesfyldte show, hvor nogle af modellerne var i sidste fase af deres behandling og var ved at få håret tilbage. Jeg glæder mig, for det er nu snart tid til at skulle mødes med alle de über seje modige skaldede brystopererede kvinder, som FairStyles lavede show med i sommers. De var alle 20 pilskaldede og med eller uden bryster, i gang med deres kemo behandling og alligevel viste de så stor mod at jeg dårligt fatter det. Jeg var blevet bedt om at lave kreativ ledelse på A Race Against Breastcancer showet, som vi afholdte i Axelborg i juni måned. På torsdag er der nemlig udstilling med portrætter af alle de amazoner som gik deres første catwalk og gjorde det så hårene rejste sig og det meste af salen græd.
Jeg kan betro dig at jeg har i min 27 år lange karriere aldrig lavet et show, som gav så meget gåsehud. Jeg er stolt af at have delt min ekspertise og engagement, på så enestående et projekt som at få de her kvinder ned af podiet i de fineste danske designeres rober, i alt fra streetwear til haute couture. Buy the way, fik vi samlet over en kvart million ind til forskning i brystkræft.
Har du lyst til at komme til fernisering Torsdag d. 10 kl 17 i København, så mød os her:
I dag da jeg kom hjem fra arbejde på mit presse bureau FairStyles, hvor vi har haft en rolig dag med videooptagelse af en BodyRestart træningsvideo og fået synkroniseret alle vores enheder af mobile me, iclouds, kalendre og kontakter fik jeg et mindre chok, da jeg loggede på facebook. En af mine bekendte havde en opslag på sin væg om Nelson Mandelas død?????!!!! Jeg er den nye presseansvarlige for Nelson Mandelas Bangles 46664 kampagne i Danmark og havde ikke hørt noget. Hver dag taler vi sammen i organisationen og beder til at han lever længe endnu og især indtil Nelson Mandelas Day d. 18 Juli.
Vi har lige alle været samlet i den gode sags tjeneste på Toldboden hvor vi stolt kunne vise vores nye ambassaører frem. Mads Langer, Sarah Grünewald og Jesper Lohmann. De er alle meget ydmyge og stolte af at bære 46664 armbåndet og sprede det gode budskab og dermed samle penge til til aids og hiv ramte familier i Syd Afrika. Vores næste store mærkesag er at vi indretter gamle skibscontainere som biblioteker og sætter dem ud i de små landsbyer så børn som har for langt til skole kan få mulighed for at læse. Mads Langer gav 3 numre fra sit seneste album på så autentisk og ærlig vis, som kun han kan gøre det. Hør med her: Nå tilbage til den ufattelige dårlige smag jeg fik i munden over at nogen kan finde på at smide en nyhed SÅ VIGTIG på sin væg uden at tjekke rigtigheden af den. Jeg gik straks på Ritzaus, CNN og BBC og ingen af dem havde andet om Nelson Mandela end at han stadig har en alvorlig lungebetændelse for 4. gang i år, desværre. Jeg bad vedkommende om at fjerne sladderen med det samme og fik fat i Michael Hougesen, som er general manager i Europa….og nu kommer den gode nyhed. Direkte fra Sydafrika har vi fået af vide fra Zindzi, Mandela datter…. at Barack Obama er på vej til Sydafrika for at hilse på Mandela for sidste gang. Da Mandela fik det af vide lukkede han sine øjne og smilede. …..Jeg selv får helt kuldegysninger ved denne nyhed og glædes langt ind i sjælen.
Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg laver en del velgørenhedsarbejde både som stylist, som storyteller, presse formidler via mit firma FairStyles men at jeg nu også har lavet charity reklamefilm i den gode sags tjeneste er nu lidt nyt. Jeg blev spurgt om jeg vil style en lidt kontroversiel film om handikappedes ret til at have et sexliv, eller i det mindste udleve deres sex fantasier… de fik mig allerede ved handikappede og sex. Jeg har selv arbejdet som handikap hjælper vikar og har ofte tænkt på- hvordan gør de? Har de ikke lyst? og når de har, hvordan slipper de så af med “kløen”? Det er eddermanme svært at gøre noget ved som lam eller et andet form for handikap. Derfor var jeg selvfølgelig straks med på at skaffe modeller, make-up, det vildeste undertøj, sex udstyr og så ellers af sted til en syn Sjællandsk gods for at optage. Vi var 2 dage om optagelsen med de mest kompetente mennesker og de cooleste modeller. Mega god energi og vi var alle “total game” for the good cause. Det var en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med Jeppe Rønde som instruktør og Makker som filmfotograf… de er lige kommet hjem fra Cannes og hhv. vundet en bronze og en guld Cannes Lion. Kæmpe tillykke I 2 verdensklasse filmfolk, begge fra Bacon. Jeg er ydmyg og stolt af at være en del af filmen. Puds glassene og se med her, du vil både opleve hede drenge drømme, ladyboys og et bordel at letpåklædte skønheder: Come4 filmen af Jeppe Ronde (som han hedder i udlandet).
