Du har nu muligheden for at støtte mennekser på flugt på fineste vis…hvor du endda kan møde Wafande, Turboweekend, D-A-D, Aura, Søren Huss, Thomas Buttenschøn, Brandon Beal, Folkeklubben, Vild Smith, Mater Fatman, Le Gammeltoft, Marcus Voigt & Blake Jordan og mange mange flere.
Det er vores nye NGO, Fair Welcome som indbyder til koncert, fordi vi mener at DU skal have en oplevelse i forbindelse med at du støtter denne fantastiske formål. Win-win.
Det hele sker d. 11. Februar 2016 i VEGA kl 20…..til langt efter midnat;-) og du skal skynde dig at sikre billet på Billetlugen.dk
Fair Welcome er ofte ude og lave arrangementer på asylcentrene, og det er også her at de har filmet denne lille teaser… og ja, alle de her nye medborgere kommer også til koncerten. Se FILMEN her:
Idag er jeg ved at rydde op, smide ud og slette filer, som ligger på drev, CDér og USB nøgler og så faldt jeg over mit materiale fra den canadiske instruktør, Mark Raso. Det er nogle år siden at jeg var costume designer på denne film….så det var sjovt med et gensyn. Den har siden vundet både audience award prisen på Slamdance filmfestival, Jury prisen Gasparilla film festival og juryprisen Florida filmfestival. Vi havde det ret sjovt med optagelserne rundt i København med danske up-coming skuespil håb Frederikke Dahl Hansen og engelske Gethin Anthony, som lige havde lavet Game of Thrones. Skuespillerne var vilde med tøjet især det fra Wood Wood og Diesel og ville gerne beholde det efter filmen. Til premieren fortalte Gethin, den mandlige hovedrolle at han altid indrammer et stykke tøj for hver film han har været med i og havde således indrammet en t-shirt. Og iøvrigt var han i Wood Wood t-shirt og Mads Nørgaard cardigan, så det er jo fedt når dansk design når ud over landets grænser og ikke mindst blir et yndlings piece for Gethin.
Se traileren her: COPENHAGEN- Kærlighedsfilm optaget i København
Sharing Copenhagen en en platform hvor du finder alle de grønne tiltag København kan bryste sig af. Ikke bare Copenhagen fashionweek er på vej i en mere grøn og bæredygtig retning, men København i det hele taget bevæger sig i den rigtige retning efter min smag. Jeg elsker at kunne cykle rundt på cykelstier, at bade i havnen og se hvordan turisterne nyder ikke bare Tivoli , Kødbyen men også alle vores gode spisesteder. Jeg er jo kendt for at bruge mit håndled til alle mulige armbånd, som er samlet sammen fra forskellige lande, gaver og især mine Nelson Mandela armbånd, som jeg aldrig tager af. Det var rygtes, så en fotograf fra Københavns kommune gerne ville bruge mit håndled som model;-) til Sharing Copenhagens kampagne om at få alle lederne i tale, under FN´s klima konference. Det fede var at kunne medbringe den 100% bæredygtige cykel lavet af Bambus designet af danskere. Husk at tjekke ind på sitet og hold dig opdateret på Københavns grønne muligheder.
Jeg er uddannet beklædningsdesigner, men har aldrig rigtig brugt den uddannelse til andet end at style andres færdige kollektioner. Grunden dertil er lang og den fortæller jeg gerne en anden dag. Jeg har altid været fascineret af mode, tidens forandring, det kreative udtryk og omskiftelige stilarter. Dog har jeg altid haft stor glæde at at sy tøj selv, istandsætte gamle møbler, indrette rum, male kunst eller lave smykker.. det er bare sjældent at det har set super moderne ud og været noget man kunne lave penge på. Det håndgjorte er moderne til tider og vil sikkert altid blomstre op fra tid til anden. 70 érnes hæklede vester og tye-dye t-shirts var fantastiske, 80 érnes punk med revne og hullede ting, malede statements på læderjakker besat med nitter var begge tidsperioder hvor jeg gik all-in på homemade fashion, og stod ikke tilbage for en nyt DIY outfit til hver weekend. Det skulle jo helst have et helt personligt og signifikant udtryk. Da 90 érne sætter ind har den hurtige mode, plastic, neonfarver, billige ting der så ud af meget ligesom overtaget og folk vil have mere af det hele men bliver vandt til at betale mindre. Det ligger et kæmpe press på modeindustrien. Danmarks 4. største exportvare er med til at presse produktionen til lave priser. Og flere kæder af billige tøj butikker opstår, så de nu ligger i ethvert shoppingcenter og vi bliver præsenteret for 3 t-shirts for 100 kr, 10 sokker for en 10 ér og det ser sgu smart ud, så hvorfor ikk? Hvis vi stiller os selv spørgsmålet om det er i orden og er en måde vi har lyst til at forsætte på, får de fleste en lidt dårlig bismag i munden men hvad er alternativet? Og hvor mange kender du helt ærligt, der har stilt sig selv det spørgsmål ? JEG HAR!!!! Det gjorde jeg for mange år siden og jeg var selv en stor del af industrien, da jeg som stylist hver dag lavede mode fotooptagelser til editorial brug i modebladene og brugte flittigt af Fast fashion og make-up og hår produkter spækket med parabener og hormon forstyrrende stoffer. Jeg har lyst til at forsætte med at lave de meget kreative optagelser, shows, events, musikvideoer osv. men kunne det forenes med at det nu skulle være i overensstemmelse med min indre ideologi og håb for en fremtid jordklode, hvor der er plads til alle og hvor vi ikke bare bruger mere og mere, men genbruger så meget som muligt. Der skulle et længere ophold i Himalaya før det stod mig klart hvilken vej jeg skulle gå. Efter af have siddet i puja med buddistiske munke i et kloster, kom ideen til FairStyles, som sidenhen har varetaget alle mine tidl. opgaver, bare kun med et bæredygtigt afsæt, så ingen mennesker og miljø ligger til last for at vi gerne vil gå klædt i det lækreste outfit, dufte af skønne produkter og omgive os med smukke møbler. FairStyles er et visuelt presse/kommunikationsbureau. vi havde en noget stram opstart da de færreste vidste hvad vi snakkede om eller stod for. Vi var meget alene med vores ideologi, det har gudskelov ændret sig meget, men desværre skulle der en kæmpe frygtelig tragedie til for at folk i en bredere forstand fik øjenene op for hvordan vores tøj egentlig bliver tilvejebragt. 24 April 2014 er det et års dagen for tragedien, hvis du ikke husker sagen så se lige 5 min her fra Rana Plaza tragedien i Bangladesh. Det her er den største tragedie med 1100 døde og mere end 2000 sårede og ja bygningen var ikke i orden konstrueret, men hvad regner man egentlig med, når man betaler folk 37 $ pr. måned mod 200$ i Kina, som lige nu er verdens største tøjfabrikant, hvordan kan man bare lukke øjenene for at dem der forarbejder vores tøj ikke har ordenlige forhold, sikrede bygninger, pauser, forsikringer, ferieordning, indeklima osv. Jeg skammer mig, men er nu stolt af at vores arbejde i FairStyles har skabt så meget omtale at vi nu har udvidet med en bæredygtig webshop: www.fair-shop.dk som udelukkede handler med bæredygtige, certificerede, håndgjorte, etiske, lokalt produceret o.lign produkter.
Mine 15 årige piger og jeg var på gaden tidligt for at få styr på konfirmationsforberedelser. Det var så fedt at cykle på gaderne helt alene, alt var spærret af til halv maraton. Vi fik hurtigt styr på vores indkøb og valgte så en plads i solen på Madklubben på Vesterbrogade, med de bedste pladser first row til løbet. Carla fik pakket sine sko ud af genanvendte plastikrester fra Melissa. Jeg er stolt af at have en unge, som forsøgr at finde et bæredygtigt produkt til sit konfirmations outfit. Vi fik frokost og mødte en masse vi kendte. Så startede løbet med de hurtigeste gazeller fra Kenya jeg nogensinde har set. Hold nu kæft nogle lange skridt de kunne tage. Først kvinderne og så mændende… stemningen var vild og kåd og som at have sommerfest/vejfest i sit eget kvarter. København eller nærmere Vesterbro er nu altid gode for gadefester som Distortion og Saxogadefest, jeg elsker det. Min søn Marcus og hans bedste veninde Nanna kom forbi og festen forsatte… vi heppede på alt og alle og råbte folks navn og tilskyndede dem til at spurte de sidste 2 kilometer….Jeg anede ikke at jeg ville blive så grebet af dette hype. Har så stor respekt for det de er igennem. Jeg så en blind, flere med kemo frisure, overvægtige, mænd med fuldskæg, udklædte, børn og så alle mulige i støttestrømper og neon. Nogle var meget fokuserede andre (meget få) havde mega overskud og grinte eller råbte tilbage, nogle gav high five, de fleste led ad pommeren til med fråde om munden. Men vi kunne se at det gjorde en forskel at vi heppede og de gav high five og kom op i gear også dem der var blevet gående, skadede eller var ved at give op. Derfor har jeg så en meget rusten stemme nu… men er høj på at andre har nået et mål. Formentlig et delmål, en milepæl eller et personligt mål. Damn det er sejt. RESPEKT til alt og alle om dette løb.
Sidste år lavede jeg et show med 20 brystopererede kvinder i kemoterapi. De var alle uden hår da vi forsøgte at sætte fokus på skaldethed under titlen ” Skaldet er smukt” som også er titlen på søstrene Josina og Josephine Bergsøe bog om at stå frem som skaldet. Vi lavede det smukkeste show som du kan se her :
I den forbindelse gik det op for mig hvor meget mere man ser folk i øjenene, når de ikke har noget hår, som forstyrer billedet. Man ser ligesom helt ind i sjælen og et blik fortæller jo meget meget mere end ord. Og dog er det en meget sjælden situation især for kvinder at stå uden hår…men jeg tror ikke længere på at identiteten sidder i håret og synes nu at meget hår er forstyrrende for det menneske man gerne vil se. Jeg synes at skaldethed er smukt, Punktum. Men derfor er jeg stadig i dyb beundring over at min veninde skuespilleren Sue Hansen-Styles overdrevet seje mod til at barbere sit hår af til forstillingen “Wit” på Bådteateret i København, hvor hun sagtens kunne have gennemført forstillingen med tørklæde eller turban. Gå ind og se den forstilling, det fortryder du aldrig.
Kunne du se dig selv som skaldet ? Ville du turde, uden grund? Eller kunne du måske lokkes hvis det støttede en god sag ? Jeg fik tårer i øjenene da jeg så denne her:
Min helt, min rollemodel igennem min barndom, ungdom og i hele mit voksne liv, Nelson Mandela er sovet stille ind. Han har om nogen vist at “Alt er muligt” hvis man er visionær. Derfor betænkte jeg mig ikke i et sekund da jeg blev tilbudt at blive kommunikation og pressechef i Danmark for hans Bangle 46664 projekt. Mit arbejde består i at lave visuel kommunikation af vores kendte ambassadører, og skabe formidling via medier for at få det vigtige budskab så langt ud som muligt. Vi laver forskellige arrangementer via mit firma Fairstyles og vores sammenarbejdspartnere. Og det super cool er at DU kan få en lille bid af projektet uden at det vælter dit budget. For bare 260 kr. kan du få det sejeste armbånd, så du stolt kan vise din support for Nelson Mandela frem og samtidig hjælpe en masse familier med hiv/aids i Syd Afrika. Faktisk har vi samlet så mange penge ind over de sidste 3 år at vi nu er ved at indrette gamle skibs containere, som biblioteker og sætte dem ud i de små landsbyer, hvor rigtig mange børn ikke har mulighed for at gå i skole, da det ligger for langt væk og de skal passe deres daglige pligter.
Jeg har fået det fine erhverv at sælge en del af de kun 2000 gummi coatede kobber armbånd der er lavet på verdensplan, så skal du have en bid af Nelson Mandela og forsat støtte den kamp kan har startet, så skal du skynde dig.
Send en mail med bestilling og din adresse til: charli@fairstyles.dk, overfør pengene på Mobile Pay 40 51 59 90 – med dit navn og modtag bangles med posten. Eller kom forbi Fairstyles, Isafjordsgade 15, 2300 Kbh S, på Bryggen Fredag d. 3 Januar. ml. kl. 12-15
Fredag d. 3 Januar er sidste mulighed, da alle med Madibas cellenummer skal sendes retur til Syd Afrika, så skynd dig. Vi har udsolgt af kobber og sorte, men har flere af farverne: Gummicoatede smalle kobber armbånd i 9 farver (hvid, gul, orange, rød, rosa, lilla, grøn, blå) 260 kr. + forsendelse.
Alle armbånd er nummereret.
“It always seems impossible until its done” Nelson Mandela
Tænk at jeg har fået denne nominering, så jeg her kan sidde og fortælle om mit hjerte barn (se You Tube her). Det hele startede da jeg var i Himalaya for et par år siden fik jeg en åbenbaring. jeg er nok ikke den eneste der har oplevet noget stort derude. Det er ligesom om at der er noget der falder på plads og åbner sig. Jeg havde på forhånd tabt mit hjerte til de tibetanske flygtninge og ville gerne besøge nogle af dem og hjælpe til hvor jeg nu kunne. I første omgang bleve det til at jeg ringede rundt og brugte mit netværk på at skaffe ting til de flygtinge som lige er kommet over bjergene og i sikkerhed i Nepal. Jeg havde skoleartikler med, sko og støvler og endda nogle med glimmer og paillet ( det elskede pigerne) og så havde jeg en del tøj med, alt samme nye super cool ting. Det blev til mange mange kilo i lufthavnen men alt for få kilo da det skulle fordeles. Der er rigtig mange flygninge og meget brug for hjælp. Men det var den største glæde at se de børn og den måde de bliver modtaget på af deres buddhistiske landsmænd, som ved Dalai Lamas hjælp har oprettet modtagelsescentre, skoler og uddannelse muligheder samt bosættelser hvor de er i sikkerhed og kan være blandt buddhistiske tibetanere. Jeg var tager derned af flere årsager, den ene var at jeg var mæt af modebranchen og lige havde afsluttet en fashion week med 19 show afviklinger på 4 dage og var mæt, træt og ked af branchen, som jeg synes var så afmattet efter finanskrisen. Men efter langs tids rejsen rundt i Himalaya med en lama, fik jeg så denne åbenbaring at jeg skulle tage hjem og arbejde med alt det samme jeg plejer, men nu bare med et bæredygtigt afsæt og på under en uge sad jeg med nyt kontor på Islands Brygge sammen med min skønne assistent Camilla Broen, som havde været min faste følgesvend i de sidste par år. FairStyles var en realitet og nu er jeg så blevet nomineret som årets idealist…det er jeg så ovenud glad for og meget stolt af. Jeg håber meget at du vil støtte op om det arbejde vi gør i Fairstyles ved at give din stemme…
Har du lyst til at stemme på mig så skal du klikke her.
I år har jeg lavet noget at det jeg er allermest stolt af i min pænt lange (ja, jeg er snart midaldrende) karriere. Jeg stylede og koordinerede mit første professionelle show i Bella Centeret under modeugen i 1992 og det har jeg så forsat med både i Bella Centeret men også i Magasin, på verdensudstillingen, Alt for damernes Guldknap show, Gallery, Femina messen, Rådhuset og alle de vidunderlige venues vi bruger under fashionweek. Det er blevet til et hav af afviklinger, nogen gange 19 shows på een modeuge. Og vi ligger vandret, jeg har som regel et større eller mindre entorrage af assistenter og kreative, koreografer, Dj´s osv. rendende lige i hælene. Det er altid skide sjovt og hyggeligt selvom vi dårlig har tid til at sove eller spise. Dog var denne gang så anderledes;-) At få et charity show på benene er een ting, men det her handlede om meget meget mere. Modellerne var alle brystopererede kvinder i kemoterapi, altså uden hår. Heller ikke øjenbryn og øjenvipper, så det var en fin lille udfordring til über make-up artisten Sine Ginsborgs make-up team, det klarede de nu ud over al forventning og alle følte sig smukke og taget godt om og de strålede på podiet, det er jo det vigtigeste. Mit team i FairStyles brugte mange måneder på planlægningen af tøj til spons, at ringe rundt til alle designerene eller eres pr agenter tager godt nok lang tid, især alle de opkald der går på svarer. Men qua mit lange virke i branchen, var det bare at få fat i dem og fortælle om det gode formål og så donerede de alle de lækreste designs fra deres kollektioner, der var dem muligt. Ikke een sagde nej tak.Vores vigtigeste mission (bortset fra at de 20 modeller skulle have den fedeste dag ever) var at samle penge ind til brystkræft forskning til foreningen A Race Against Breastcancer...og vi endte med en pulje på over 300.000 kr. Og der var et par modeller der bagefter fortalt at det havde været deres livs bedste oplevelse. Det er jeg så helt latterlige stolt af. Se showet her og forstil dig hvor vildt det er at have sin familie siddende og hylde dig fordi du er kommet igennem et kæmpe bumb på vejen her i livet, LIVET som jo skal leves mens vi har det…Enjoy.
Her et lille glimt fra vores reunion en måneds tid efter vores succesfyldte show, hvor nogle af modellerne var i sidste fase af deres behandling og var ved at få håret tilbage. Jeg glæder mig, for det er nu snart tid til at skulle mødes med alle de über seje modige skaldede brystopererede kvinder, som FairStyles lavede show med i sommers. De var alle 20 pilskaldede og med eller uden bryster, i gang med deres kemo behandling og alligevel viste de så stor mod at jeg dårligt fatter det. Jeg var blevet bedt om at lave kreativ ledelse på A Race Against Breastcancer showet, som vi afholdte i Axelborg i juni måned. På torsdag er der nemlig udstilling med portrætter af alle de amazoner som gik deres første catwalk og gjorde det så hårene rejste sig og det meste af salen græd.
Jeg kan betro dig at jeg har i min 27 år lange karriere aldrig lavet et show, som gav så meget gåsehud. Jeg er stolt af at have delt min ekspertise og engagement, på så enestående et projekt som at få de her kvinder ned af podiet i de fineste danske designeres rober, i alt fra streetwear til haute couture. Buy the way, fik vi samlet over en kvart million ind til forskning i brystkræft.
Har du lyst til at komme til fernisering Torsdag d. 10 kl 17 i København, så mød os her:
