Mors dag, er det ikke bare noget crap, nogle forretningsdrivende har fundet på for sælge flere blomster og pyntekrams ? Mine unger ved godt at de ikke skal spilde gode optjente sparepenge på noget til mig, men at blomter fra vejsiden, et gedigent kram eller noget hjemmelavet gøjl, varmer mig…og om det lige er Mors dag det er ligemeget… når man har unger er det vel egentlig mors dag hver dag ? Mine elskede unger skulle i skole i fredag og videre en uge hos deres far, men Fiona havde lige tryllet en lille overraskelse frem, i de tidlige morgentimer…og jeg lover dig for at det er svært at vente til søndag med at åbne…..<3
Søndag den 9. maj er det Mors Dag. Det at blive mor burde altid være en glædelig begivenhed. Men i Etiopien er dødeligheden for kvinder i forbindelse med graviditet eller fødsel en af de højeste i verden. Disse liv kan reddes! Læs mere her:
…jeg kender et sted i skoven…hvor du kan søge hen hvis du har en ubændig suttetrang eller et u forløst traume over at din mor tog din elskede sut, før du selv var parat til at afgive den. (Skal man egentlig have flyve gebis, før sutten bliver inkasseret ? )
…smukt syn her til aften, på vej hjem! Elsker livet omkring søerne…..Søpavilionen er fantastisk og helt nede i den anden ende af søerne, er der et Østerbro liv og leben, som skal opleves. Og tænk sig…i år…var jeg om mine unger ude at trave på den stivfrosne sø….måske et ones-in-a-lifetime-project!
Jeg ved at du må tænke at jeg er skør…..men når jeg ser alle de her fældede træer i skoven, bliver jeg så trist til mode. Smukke gamle træer der har pyntet og gjort nytte til naturen…og nu ikke skal tjene længere, stakkels , stakkels skønne træer. Ligger bare der, mærket med graffiti spray, som lig side om side. Jeg går ud fra at skovfogeden, har styr på hvem og hvor mange der skal lade livet…men det er sku et sølle syn, anyway.
R.I.P.- all of you.
Noget de virkelig forstår hernede sydpå, er at have velsmagende råvarer på marked..ikke vacuum pakket, ikke i plastik eller noget andet. De handlende kommer selv med kurv…uh ha det ka jeg lide…ikke noget unødig spild af emballage.
Jeg er i Rom og besøger min barndomsveninde Susanne, hun er hernede blevet rigtig tæt med Kathrine, som også har besøg af hendes barndomveninde Annette. Vi aftalte at mødes til frokost på den lokale Mokarabia og snakken gik lystigt meget hurtigt, det ligesom bare svingede. Allerede inden for 5 min. var vi enige om hvem der var Samantha, Carrie, Charlotte og Miranda. Og det blev snakken jo ikke kedeligere af…..mænd, ekskærster, fremtidige erobninger, allerede kørende romancer og bla bla….og fnis. Vi havde dårlig tid til at hente mad fra den ellers fantastisk buffet, for vi skulle jo ikke gå glip af noget…hverken snakken eller de lækre pomade mænd der passerede forbi.
Restaurent, bar og café Mokarabia ved Piazza Fiume, er et gedigent romersk sted, hvor ingen turister finder vej til. Her er altid et flow af mennesker fra tidligt til sent. Torsdag aften spiller de jazz og fredag er heller ikke kedelig. Susanne og jeg fik nogle sjusser her i Fredags og mødte en masse spændende italienere, som vi tog videre med….bl.a. til Burlesque clubben, Micca´s Club (se indlæg fra tidligere)..
