Klinket megapotte

Min tur på Mallorca gik bl. a. til antikviteshandler familien gennem 2 generationer Barceló. Forretningen drives af ægteparret Silvia og Mateo Ferrer Barceló og hans far. De har skabt et enestående sted i den gamle smukke by Santanyi på syd Mallorca. Mateo bygger og restaurerer alt selv….her er han igang med at klinke en kæmpe potte. Jeg skal nok vise dig endnu flere billeder fra dette enestående sted. Vil du også på opdagelse i Galeria Barcelos baghave:

Morgenkaffe

Hveranden uge er jeg pendler…eller skal vi bare kalde det chauffør for mine 3 piger som går i skole i Hellerup…og skulle vi ikke piske ud af døren ville jeg dingle forbi Istedgade hver morgen til en enkel stærk kop kaffe….Ja caféen hedder bare Kaffe..og de kan eddermanme finde ud af at lave den så man bliver afhængig 🙂 Se mere her :

Visuel vejrudsigt 08.03.2011

Charlottenlund Fort, Nord for København. Og ja…lige ingen jeg fik kameraet frem var der en vinterbader som trodsede mange lag is…denne badebro ligger midt mellem 2 badeanstalter, men der er desværre alenlange venterlister for at få nøgle, dejlig kaffe, et sted at klæde om og ikke mindst sauna. Klik på de små billeder, så kommer de op i stort.

Dadler

Jeg er lige kommet hjem fra Mallorca med kameraet fyldt at sanseindtryk…nogle dage var jeg så overfuld af farver, oplevelser, samtaler og smukke smukke ting for mine øjne at jeg dårlig kunne sove.

ROSKILDE NAT

Jeg er lige kommet hjem fra Mallorca og kan ikke vente til næste eventyr…..deler lige lidt Roskilde med dig, uha det var tider. Fantastisk solrig dag med den smukkeste skumring (dog overgik den ikke søndagen, hvor Prince afsluttede “Purple Rain” i orange solnedgang). Her er vi på vej fra overfyldt og overfed Robyn koncert til Orange…hvor vi møder 2 unge gutter som gerne vil bodypaintes. De har lige investeret i neonmaling i Søstrene Grenes bod (vel om mærke ikke kropsmaling, men acrylmaling)…det fik vi så meget sjov ud af—og lyste op den ganske nat.

Pssst: Har lige hørt at PJ Harvey spiller i år….. ses vi ?

Mallorca klinker

Uhhhh, hvor jeg elsker klinker og især i de her farver, som går igen overalt på Mallorca. Jeg har købt et par stjerner med hjem og indtil jeg ved hvor de skal mures ind, bruger jeg dem som bordskånere til varme ting. Se mere her hvis du gerne vil have klinker bragt til Danmark:

Playa de Mondragó

Den lokale strand hernede, som er helt enestående selv under 15 grader i Februar måned. Imorgen tager vi ned op hopper i, har vi aftalt…vi skal bare i bølgen blå, inden vi vender hjem til isvinter i Danmark.

Lørdagsmarked i Santanyi på Mallorca

Igår ankom vi 4 piger til Mallorca. Da vi landede i Palma lejede vi en bil og kørte mod vores veninde Birgitte, som på små 4 år har bygget det smukkeste hus i Santanyi (det viser jeg dig én af dagene). Vi er her for at slappe af, skyde modeoptagelser, finde inspiration og dele historier og gode oplevelser med hinanden. Idag tog vi til den nærmeste by, hvor der var marked…. et helt autentisk mylder af lokale og handlende. Vi shoppede og spiste frokost og snakkede om alt det livet rigtig handler om 😉

25 # Tibetanske pilgrimme

Whiskybæltet i hvid forklædning