Tv fodbold på Nordkysten

Vi er mange venner der har en lille knaldhytte på Nordspidsen af Sjælland og ingen af dem jeg kender har Tv, så når mesterskabet melder sig er der en del der får tv abstinenser. Men den klarede vi på Tisvildeleje Caféen og her er en forsmag på første gang jeg var der til TV -dinner. (Ønhh, tror at jeg var den eneste den aften der savlede lige rigeligt over Camerouns meget klædelige, meget stramme reggeafarvede spille dragter) Se danskere, det kunne vi lære noget af.

Jeg var der også med venner igår, det var umuligt at få bord foran skærmen. Mindst 100 mennesker var linet op til finalen, men heldigvis er jeg så langsynet at vi så den fra udendørs restaurent gennem vinduet og med solnedgang bag os…. meget bedre kunne det ikke gøres.

Se iøvrigt mere om den skønneste restaurent i Tisvilde her:

Det farverige marked i Kumluca syd Tyrkiet

Tryk for billederne for at se original størrelse… og lad galleriet køre:-)

Konditori i Kumluca

Tyrkiet byder på mange skønne kager…jeg havde slet ikke dage nok til at smage dem alle. En dag jeg havde en afstikker til byen Kumluca for at købe rekvisitter på markedet, måtte jeg selvfølgelig lige forbi byen lækreste konditori og smovse….

Cumhuriyet Meydani No: 1-2 Kumluca/Antalya

Endelig Ben & Jerry i DK

På Hornbæk Havn er der kommet en Ben & Jerry isbod. Jeg havde bilen fyldt af 4 tøser som sprang skrigende ud, da de så det. Uhhh… Ben & Jerry..det er godt..eller nærmere fantastisk. Vi er en is elskende familie, så det var bare ind for at smage på nyhederne…Min tunge løber i vand. når jeg tænker på Vanilla Toffee Crunch…..

Det er jo en bekostelig affære med ca 54 kr. for en halv liter, som de også har i 7/11…men her kan du for samme pris selv vælge de mange forskellege smagsvarianter, som ikke fås i færdigkøb. Vi smagte også Chocolate Maccadamia..uhmm!

Ben & Jerry er to amerikanse gøjlere, lige efter min smag som f.eks. nægter at handle med afkroge for det vil være for energikrævende at sende is til. Og her taler vi om deres bevidste valg af bl.a. co2 udslip mange år før det blev et buzz word i den vestlige verden. Gå endelig ind og læs deres bæredygtige historie og du vil fremover tænke, at det er så OKAY at det koster 54 kr. pr. 1/2liter 🙂

Kumluca marked

…vil du med et tur på markedspladsen i Kumluca i Tyrkiet ?

Ingen tør citron

Fuldstændig uundværlig plastickrukke til den halve citron der ofte bliver i overskud!

Købt i Rom for 1 Euro.

Brunch i Holte

MIn ven Thomas og jeg skulle op til vores sommerhuse Nordpå. Vi havde begge været i byen aften før og sovet hos mig. På vej til Nordsjælland, skulle vi lige en tur i skoven, forbi Holte loppemarked og selvfølgelig have noget at spise.

La Vecchia Enoteca som ligger i Holte, kan klart anbefales. Det er en enkel italiensk indrettet restaurent, som er børne venlig, meget hyggelig og med en autentisk stil. Vi spiste alt hvad vi kunne af bunch fra buffetten, incl. juice og kaffe.

Se mere her:

Italiensk bageri

Når jeg går ned til den lokale bager.. er de,t det her billede jeg drømmer om og det er godt nok svært ikke at blive lidt skuffet over den danske standard. Og så alligevel…er Ole´s Lagkagehus lige åbnet på Strandvejen….og det er sku ikke en dårlig oplevelse.

Den ondeste burger

Igår havde jeg en dag, som var meget dagen derpå. Havde været til den skønneste fest hos min veninde natten før, sovet for lidt (igen), drukket for meget, grinet endnu mere osv. Jeg havde et par arbejdes ærinder og skulle så mødes med min ven, Jens….og vi er efterhånden kun sammen når vi begge er skudt i sænk af nogle gedigene nattefester.

Vi havde rigtig meget at tale om, som altid og cruisede i bilen hvor man snakker så godt. Vi tog et pit-stop efter noget morgenmad på Charlottenlund Fort “Den lille butik”, jeg kender indehaveren og der er så hyggeligt. Derpå kørte vi nordpå til Louisiana, da vi endelig holdte på p-pladsen, gad ingen af os at gå ind. (vi har begge lige været der inden for de sidste par uger). Vi skulle lige have de sidste ting på plads….og kørte mere nord til Kronborg i Helsingør.

Efter lang gå tur var det tid til “Den ondeste burger” som Jens beskrev det, vi spurgte de lokale og fandt frem til Madonna ved Gefioncenteret. Og jeg lover dig for at vi fik, det ultimative måltid, dagen derpå. Godt med fedt, salt og cola. Vi indtog den hjemmelavede burger imens vi læste B.T. og Ekstra Bladet, hørte ærgerlig radio og bare nød at svine os til. Som min gamle ven, Heine altid sagde så skal-: en rigtig burger løbe ned af albuerne”.

Vietnamesisk the

På Vesterbro finder du det skønneste lille spot til noget hurtig mad eller væske med mindre du vil køre take-away stilen. Min assistent Siff og jeg snuppede lige en kande jasmin the imens vi checkkede forbipasserende ud og jeg fortæller Siff om København. Hun er fra Herning og synes bl.a. at det er helt vildt at når vi er på job, ser nu næsten aldrig under 3 kendte om dagen…og det er et særsyn i Herning. Du vil senere komme til at møde Siff, som gæste blogger.

Check Allez Alles hjemmeside: