Et er jo aldrig nok. Jeg elsker at bære mine armbånd og kan ikke få nok, især hvis det er en gave fre en nær ven eller fra fjerne egne. Grøn jade fra La Chance, The evil eye fra en tur til Tyrkiet. Træperler fra en kær ven. Reggeafarvet perler fra Afrika fra min idealist ven. Sølvbøjle med koral fra Indien. Malet porcelænsknap fra Raben Salonner. Forgyldte kugler skiftevis med knuder i grå bomuldssnor fra JewlsCph. Og pu ha det er hårdt at skulle klippe festival armbåndende over, men for faen hvor de kradser!
Tryk for billederne for at se original størrelse… og lad galleriet køre:-)
Jeg kan af hele mit hjerte kun anbefale at meditere. Jeg har lært at meditere for mig selv, men det kommer for mig aldrig på højde med at gøre det i en gruppe, hvilket jeg gør minimun hver 14. dag. Et par gange om året får den fuld skrue i Sverige i vores meditationsleders fortryllende sted i Lamhult. Det er ofte weekender der ligger sig i påske, pinse eller kristi himmelfartsdag så det kan blive til 4 dage. Det er en rejse lang ind i dig selv (hvor de færreste i denne vestlige verden kommer), dyb bevidsthedsarbejde, healing for sjælen og dealen med mange problemstillinger og evt. traumer. For mig virker det helt fantastisk og jeg bruger det i min hverdag og på den lange bane. Sidst vi var afsted, var vi kun kvinder…og du kan sikkert regne ud hvor meget female power vi fik boosted denne weekend.
”At mærke og være til stede i meditationen er det simpleste og mest enkle man kan gøre som menneske, og måske er det netop derfor det føles så vanskeligt. Det er ganske simpelt for enkelt. Vores moderne metropolske sind forestiller sig, at det skal være svært og kompliceret og at vi skal forstå det teoretisk. Den bedste meditation opnås imidlertid ved ganske enkelt at mærke den indre krop og være opmærksom på at det sker i fuld bevidsthed.” Citat: Jesper Westmark Læs mere om meditatiosskolen her:
..endelig færdig med at style mad billeder, sidder på tagterassen og har en halv fridag foran mig imorgen, inden flyet tager mig hjem til Danmark. Her møder jeg Ali, som er tyrkisk guide. Snakken falder hurtigt på alle de bedrifter vi gerne vil kaste os ud i…men ender hurtigt over i hvilke vilde bedrifter Ali allerede har haft gang i. Han delte glad ud af alle sine billeder og jeg vil vise dem til dig…….løbende. Her starter vi med lidt fra oven fra det bjerg han vil vise mig næste gang jeg kommer herned. Og vi har aftalt at jeg skyder dyrene med min fotolinse og ikke med riffel…mon jeg nogensinde kommer til at forstå hvorfor nogen finder glæde ved at skyde et levende væsen?
Jeg er forelsket, fortryllet og helt på den anden ende. Ja, du har gættet det….i en italiener..jeg er jo i Rom. Han er lille (de er jo ikke så høje hernede), han er smuk med store brune øjne og lange betagende øjenvipper. Han er sjov og fjollet, det elsker jeg…også meget mand til tider, skaber sig som en vaskeægte latino på åben gade, laver skabagtige scener…samtidig med at han hele tiden har hånden under min kjole og piller mig bagi, hmmm!!! Han har besøgt mig i Danmark både hjemme og i sommerhuset, sidst fik vi hotdogs (dansk specialitet) det var han vild med. Han begår sig som en verdens mand i alle kredse, fortryller folk med sit nærvær, hader shopping og helst spille 31 til hver en tid.
Jeg er ikke til at styre og bliver genert hver gang jeg tager mit kamera frem, men idag skal det lykkedes at tage nogle billeder af ham…du ser ham imorgen…:-) <3
Jeg har været betaget af Julies sødme og stille men dybe væsen siden jeg mødte hende for første gang. Jeg har arbejdet med hende et hav af gange. Hun var i lære hos hendes halvsøster, Stine Heimann og i den forbindelse har vi lavet se fineste ting sammen. En gang imellem, når tingende brændte på eller Stine blev syg, var det Julie der trådte ind som hoved fotograf og det er altid spændende at observere assistenter sætte sig selv i respekt og gøre tingene på “deres egen måde”, uden læremesteren i nakken.
Det er mest bolig, livstil og ikke mindst mode vi har lavet sammen og så en hel del” Find din stil” til Alt for damerne, hvor kvinder får en total make-over, med efterfølgende fotografering af resultatet.
Men Julies hjerte brændte for de fremmede lande, at skildre små minoriteter med sit kamera…helt ligesom mig selv. Dog er Julie ung og uden børn og kan rent faktisk tage afsted, hvorimod jeg bare har suget til mig af skønne billeder og fortællingerne hun bringer med sig hjem…og så aldrig forgår.
Her skal du få lov at nyde Julies børne fotografier fra øst til vest. Se mere her.
Til Julie…-“Du er så fantastisk dygtig og jeg nyder vores samvær, altid”. Knus Charli
Aldrig har jeg besøgt et land, hvor jeg blev så helt igennnem bjergtaget, fra jeg stod uf af flyveren. Jeg vidste med mig selv at jeg ville være vild med Indien…..men nu er jeg ikke bare vild, jeg mærker en kraftig magnatisme i retningen af ØST.
Her en farvespækket smag på Indien, igennem en lille handelsgade i sydindien.
