WC foto

Fisketorvet som er et af de tarveligeste storcentre jeg kender, der er dog et lyspunkt og det er de kæmpestore fotostater på toiletterne.

Hummel sneakers med duft

Det virker helt langt ude, men sålerne dufter af smagen af hhv. Piratos lakrids og bamsevingummi. Faktisk får ufattelig lyst til at slikke på sålerne. Wierd, men sjovt!

Ophold på ubeboet ø. On a boat in Greece # 4

Det som jeg synes var det allerskønneste på hele ugen i det vindunderlige græske øhav, var da vi efter en dejlig aften på Poros sejlede til en ubeboet ø. Da vi ankom sent om eftermiddagen lå der allerede 4 både i bugten, hvilket altid er hyggeligt, senere skulle det vise sig at bliver ovenud hyggeligt. En dansk familie på på en Navigare båd ved siden af os, de havde lejet båden uden crew og stod selv som skipper og kok, hvilket de havde gjort i flere somre. Vi fik en hyggesludder med dem og kunne ellers ikke hurtig nok komme på land for at udforske øeen, som kun havde geder og et par æsler og rygtet siger een struds, men ingen har vist set andet end den efterladenskaber. Fiona dykkede i et et væk efter skelletterne af søpindsvin, drengene sejlede ind i gummibåden og gik tur på øen og fandt et træ, de selv synes lignede et Somersby træ. Christophe sejlede rundt og tog billeder af vores enorme skude nedefra. Vores crew tog et velfortjent hvil, indtil Jessica gik igang med Svensk pølseret og Oskar skrugede lidt på gummibådens påhængsmotor.  Fiona og jeg tog dykkerudstyr på og gik all in på at samle søpindsvine skelletter. Vi dykkede langs klipperne og gik i land langt fra båden. Vi klatrede pænt højt op, hvilket tog en evighed og fandt ud af at der var meget langt igen til øens øverste punkt. I stedet gik vi tværs over øen og fandt de vildeste klippe afsatser hvorfra vi kunne lege 4-5 meter vippe. Man mister fuldstændig tid og sted og er bare tilstede med det smukkeste hav og himmel som er allover. Da sulten trængte sig på svømmede vi tilbage rundt om øen, og hold nu kæft der var langt og det begyndte at blive mørkt. Jeg var så kistestolt af min lille 13 årige delfin, der bare ikke kunne få nok af eventyr og synes at vi skulle angribe øen igen. Langt om længe kom bugten og vores Hanse 54 tilsyne og maden stod klar. Det må være et af de bedste måltider jeg har smagt ever, stemningen, oplevelsen, saltvandshåret, udmattelsen i kroppen, arrhhhh. Vi lagde os på dækket og fortalte historier fra det virkelig liv og så stjerneskud. Næsten alle riggede til at sove ude og mørket faldt på og et par både med italienske familier havde samlet træ på øen til bålhygge. Vi kunne nu ligge vuggende og nyde bålets knitren…lige da vi var ved at falde i søvn startede en italiensk herre med at synge de smukkeste arier og lyden forplantede sig langt ud over bugten……vi klappede og råbte “bravo, bravo” indtil han forsatte. Jeg måtte nive mig i armen for at forstå at jeg ikke var med i “Mine aftener i Paradiso” eller noget lignende. Som du næsten kan regne ud, at jeg lukkede mine øjne med et smil fra øre til øre, og nød at jeg havde haft den allerbedste dag i mit liv med mine skønne unger, som nu alle var mætte, glade, trygge og forventnigsfulde på resten af vores græske eventyr.

Ren glæde i postkassen efter ferie

Det er eddermanme iorden at komme hjem fra ferie og åbne postkassen og den ikke er proppet med rudekuverter og andet mega trættende. Et enkel brev fra skattevæsenet, det lever jeg med…når det kommer sammen med mit yndlingsmagasin Opdag Verden og Taschens store bog katalog…Jeg er så vild med Taschens boghandel på Strøget lige ved Kgs. Nytorv, især det bagerste rum, hvor man går rundt om et bord, for at se på bøgerne. Det er meget få bøger jeg ikke allerede har eller ønsker mig fra det “drug”store!

Fiskerlivet i Lavrio/Athen. On a boat in Greece # 3

Første morgen jeg vågnede på dækket af den fantastiske Hanse 54 fra Navigare var der ved at være liv på havnen, ikke fra sejlerne, men fiskerne. Jeg havde været småvågen et par gange i løbet af natten. Først da teenagerene kom hjem fra det lokale havne discotek, senere da nogle katte var i totterne på hinanden og så da solen så stille stod op og varmegraderne begyndte at stige. Sidst jeg er blevet vækket at solen skønne stråler udendørs må være et par år siden på Roskilde festival, hvor vi aldrig fik teltet op men bare sov på græsset. Jeg lister lige op på havnen og tager lidt billederne inden de allesammen vågner og vores søde Jessica værtinde har morgenmaden klar i kahytten.

Elektrisk køreglæde

Jeg har besluttet mig for at skifte min elskede gamle spand ud med en ny lille enkel sparsommelig og ikke mindst bæredygtig bil. Mit forbrug er mest fragtning af mig selv rundt til møder og fylde op med rekvisitter og tøj til fotooptagelser, privat børnetaxa kørsel og de længere turer til sommerhuset nordpå, ca. en times kørsel væk. Da jeg bor meget centralt på Vesterbro og har studie lige over cykelbroen på Bryggen kan det umuligt betale sig med andet en min lille Jopo bycykel, især fordi cykling er mega bæredygtigt for mig selv og miljøet. Men min drøm har i mange år gået på en hybrid bil, dog har hverken størrelsen på sådan en, udbudet eller prisen været til at komme i nærheden af. Jeg har 4 unger, hvilket ikke hænger sammen med el eller hybridbiler, da batteriet ofte fylder så meget at der ikke kan sidde 3 børn på bagsædet. Nu er min ældste flyttet for sig selv og NU skal det være. Jeg har i den forgangne uge snakket med Clever vedr. strøm til bilen og de muligheder som er, for en bruger som mig. Vi blev enige om at Opel Ampera nok var det rette…..så her er jeg så instaleret i een af slagsen og hold nu kæft en køreglæde. Den er fuldstændig lydløs, kører som var den på luftpuder, helt smooth som et spaceship. Jeg har kun gode ting at sige om bilens egenskaber. Dens udseende er meget batmobil efter min smag men, når man sidder i den er det ren nydelse. Jeg har plads til mine 3 piger, masser af baggage rum, den veksler over på benzin motor når de ca 60 km strøm på batteriet er brugt, så der er ingen stress med at nå frem, hvilket er det springende punkt for el kørere, kan jeg forstå. Nu skal jeg bare have Københavns Kommune til at forstå at vi skal have nogle el standere i nærheden af min bopæl, da jeg måtte tanke strøm ca 800 m fra min gadedør og det bliver man jo træt af i længden. Selvom jeg startede ud med at være total idealistisk og helt tændt….men kan godt se at jeg skal vente lidt eller lægge press på rent politisk. Hmmmm…! Det bliver nok det sidste, for jeg VIL bare have en el bil.

På ferie med 6 teens til Athen, On a boat in Greece #2

Jeg har set på billeder af de forskellige både som Navigare tilbyder og jeg synes at de alle er fede. Vi var lidt sendt ude (sådan er det altid med mig) så vi fik en fantastisk båd med plads til 10 incl. crew. Roskilde festivalen skulle lige overståes for mine ældste unger, som pure nægtede at flyve ned til båden om lørdagen midt i festivalen. Jeg må indrømme at det havde du heller ikke fået mig til som 16 eller 18 årig. Så alle var glade da det lykkedes at få en båd fra Athen lørdagen efter og en uge frem. Vi blev opgraderet da der opstod en mulighed for en større båd…de ringede pænt fra Navigare Yachting og spurgte om det gjorde noget at båden blev en Hanse 54…istedet for!!!! Øhhh, hallo…da jeg googlede en Hanse 54, var jeg mundlam! Og jeg svarede nej da, det gør skam ikke noget. Vi fik hermed 2 sovepladser mere og 4 dobbeltværelser med eget bad og toilet…og en 12 fod længere båd, jeg var stadig mundlam. Sjældent har jeg set så smukt et syn. Jeg har endnu ikke duelighedsbevis, som vi bestilte en skipper til at sejle ( man kan gøre det selv) og det mest luksus er at booke en værtinde/kok som står for alle indkøb, madlavning og opvask. Det skulle vise sig at være en fantastisk investering…Skipper Oskar og værtinde Jessica var begge svenske, lidt stille og virkelig skønne mennesker, som vi nød at sejle med. Da jeg fortalte på job at vi havde fået en endnu større båd (var igang med en musik video til Tim Christensen) sagde min ven filminstruktøren Christophe Dolcerocca straks, “Jeg vil med” og min søn tog også 2 kammerater med som han har kendt tilbage fra Bernadotteskolen i børnehaveklassen.  Så vi endte med at være mine 4 unger i alderen 13-18, min ven Christophe og Marcus´2 venner Oscar og Konrad. Vi fløj direkte med Norwegian og ankom rimelig sent. Navigare havde sørget for afhentnig i lufthavnen og 20 min efter stod vi i havnen. Og eventyret kunne begynde…….Alle var optur over værelserne, båden i sig selv, varmen, havnemiljøet, Oskar og Jessica, som havde dækket det skønneste bord med casaul dinner. Nu kunne vi godt få skuldrene ned og slappe HELT af…ahhhhh! To be continued 😉

Gem dit festivalglas ;-)

Rimelig cool statement…and way to go! Fra Himmelstorm festivalen i økosamfundet Dyssekilde i Torup!

Sommer søndagslæsning

Det har været en fantastisk sommer, hvor jeg har haft mine unger i 3 sammenhængende uger. Der blev lige pludselig alvorlig stille da de skulle på ferie med deres far…. snøft. Jeg har altid drømt om at komme til Torup ved Hundested i den økoby hvor alle lever så bæredygtige som muligt og heldet ville at de netop startede festivalen “Himmelstorm” som jeg blev børnefri. Mine børn ville nu have elsket denne festival…mine 3 piger var med på Kenneth Bager og Claus Meyers første Apple Flower festival på Lilleø i Pinsen og de 2 store var 10 dage på Roskilde, men mon ikke de kunne have klaret endnu en weekend musikfest ?

Da jeg endelig landede i mit sommerhus og der ikke var børn/folk omkring mig for første gang i en måned, blev der plads til at læse, Jeg købte et par bøger på festivalen til 10 kr. stk, brugte naturligvis og har endelig fået erstattet min tarot bog, som jeg havde foræret væk….. nu skal der læses og laves skyggearbejde;-)

On a boat in Greece #1

Jeg skal på ferie med mine unger…og denne gang er det ikke i sommerhus, som det ellers har været de sidste mange år. Jeg har mødt nogle mennesker som levende har fortalt om deres ture med det svenske firma Navigare Yachting, som har et hav af både liggende i Thailand, Kroatien, Tyrkiet og Grækenland. Jeg har været på ø-hop mellem de græske øer i forbindelse med en interrail tur, i mine unge dage hvor vi startede ud med at stå på sommerski i næsten 4000 meters højde i alperne og tog toget videre til Piraeus, hvorpå øhoppene startede. Jeg husker det som noget at det fedeste…jeg rejste sammen med 2 venner Jan og Michael og vi havde telt og gear nok med, til virkelig at få Grækenland ind under huden. Lidt af den oplevelse var nu det jeg drømte om at få sammen med mine 4 unger, nu bare til vands. De er alle teenagere og mon ikke de allesammen tænder på at sejle, bade, opleve, spise, dykke og bare få Grækenland helt ind under huden ?