Øjne er smukkere uden hår
Sidste år lavede jeg et show med 20 brystopererede kvinder i kemoterapi. De var alle uden hår da vi forsøgte at sætte fokus på skaldethed under titlen ” Skaldet er smukt” som også er titlen på søstrene Josina og Josephine Bergsøe bog om at stå frem som skaldet. Vi lavede det smukkeste show som du kan se her :
I den forbindelse gik det op for mig hvor meget mere man ser folk i øjenene, når de ikke har noget hår, som forstyrer billedet. Man ser ligesom helt ind i sjælen og et blik fortæller jo meget meget mere end ord. Og dog er det en meget sjælden situation især for kvinder at stå uden hår…men jeg tror ikke længere på at identiteten sidder i håret og synes nu at meget hår er forstyrrende for det menneske man gerne vil se. Jeg synes at skaldethed er smukt, Punktum. Men derfor er jeg stadig i dyb beundring over at min veninde skuespilleren Sue Hansen-Styles overdrevet seje mod til at barbere sit hår af til forstillingen “Wit” på Bådteateret i København, hvor hun sagtens kunne have gennemført forstillingen med tørklæde eller turban. Gå ind og se den forstilling, det fortryder du aldrig.
Kunne du se dig selv som skaldet ? Ville du turde, uden grund? Eller kunne du måske lokkes hvis det støttede en god sag ? Jeg fik tårer i øjenene da jeg så denne her:
Ingen kommentarer »
No comments yet.
Leave a comment