Folk dør i modebranchen

Cheap labor sewing ladies in Bangladesh

Jeg er uddannet beklædningsdesigner, men har aldrig rigtig brugt den uddannelse til andet end at style andres færdige kollektioner. Grunden dertil er lang og den fortæller jeg gerne en anden dag. Jeg har altid været fascineret af mode, tidens forandring, det kreative udtryk og omskiftelige stilarter. Dog har jeg altid haft stor glæde at at sy tøj selv, istandsætte gamle møbler, indrette rum, male kunst eller lave smykker.. det er bare sjældent at det har set super moderne ud og været noget man kunne lave penge på. Det håndgjorte er moderne til tider og vil sikkert altid blomstre op fra tid til anden. 70 érnes hæklede vester og tye-dye t-shirts var fantastiske, 80 érnes punk med revne og hullede ting, malede statements på læderjakker besat med nitter var begge tidsperioder hvor jeg gik all-in på homemade fashion, og stod ikke tilbage for en nyt DIY outfit til hver weekend. Det skulle jo helst have et helt personligt og signifikant udtryk. Da 90 érne sætter ind har den hurtige mode, plastic, neonfarver, billige ting der så ud af meget ligesom overtaget og folk vil have mere af det hele men bliver vandt til at betale mindre. Det ligger et kæmpe press på modeindustrien. Danmarks 4. største exportvare er med til at presse produktionen til lave priser. Og flere kæder af billige tøj butikker opstår, så de nu ligger i ethvert shoppingcenter og vi bliver præsenteret for 3 t-shirts for 100 kr, 10 sokker for en 10 ér og det ser sgu smart ud, så hvorfor ikk? Hvis vi stiller os selv spørgsmålet om det er i orden og er en måde vi har lyst til at forsætte på, får de fleste en lidt dårlig bismag i munden men hvad er alternativet? Og hvor mange kender du helt ærligt, der har stilt sig selv det spørgsmål ? JEG HAR!!!! Det gjorde jeg for mange år siden og jeg var selv en stor del af industrien, da jeg som stylist hver dag lavede mode fotooptagelser til editorial brug i modebladene og brugte flittigt af Fast fashion og make-up og hår produkter spækket med parabener og hormon forstyrrende stoffer. Jeg har lyst til at forsætte med at lave de meget kreative optagelser, shows, events, musikvideoer osv. men kunne det forenes med at det nu skulle være i overensstemmelse med min indre ideologi og håb for en fremtid jordklode, hvor der er plads til alle og hvor vi ikke bare bruger mere og mere, men genbruger så meget som muligt. Der skulle et længere ophold i Himalaya før det stod mig klart hvilken vej jeg skulle gå. Efter af have siddet i puja med buddistiske munke i et kloster, kom ideen til FairStyles, som sidenhen har varetaget alle mine tidl. opgaver, bare kun med et bæredygtigt afsæt, så ingen mennesker og miljø ligger til last for at vi gerne vil gå klædt i det lækreste outfit, dufte af skønne produkter og omgive os med smukke møbler. FairStyles er et visuelt presse/kommunikationsbureau. vi havde en noget stram opstart da de færreste vidste hvad vi snakkede om eller stod for. Vi var meget alene med vores ideologi, det har gudskelov ændret sig meget, men desværre skulle der en kæmpe frygtelig tragedie til for at folk i en bredere forstand fik øjenene op for hvordan vores tøj egentlig bliver tilvejebragt.   24 April 2014 er det et års dagen for tragedien, hvis du ikke husker sagen så se lige 5 min her fra Rana Plaza tragedien i Bangladesh. Det her er den største tragedie med 1100 døde og mere end 2000 sårede og ja bygningen var ikke i orden konstrueret, men hvad regner man egentlig med, når man betaler folk 37 $ pr. måned mod 200$ i Kina, som lige nu er verdens største tøjfabrikant, hvordan kan man bare lukke øjenene for at dem der forarbejder vores tøj ikke har ordenlige forhold, sikrede bygninger, pauser, forsikringer, ferieordning, indeklima osv. Jeg skammer mig, men er nu stolt af at vores arbejde i FairStyles har skabt så meget omtale at vi nu har udvidet med en bæredygtig webshop: www.fair-shop.dk som udelukkede handler med bæredygtige, certificerede, håndgjorte, etiske, lokalt produceret o.lign produkter.

WM Halv maraton lige forbi mit vindue

Carla har fundet sine Meliissasko af genanvendt gummi og de er med duft.     Photo: Charline Skovgaard

Mine 15 årige piger og jeg var på gaden tidligt for at få styr på konfirmationsforberedelser. Det var så fedt at cykle på gaderne helt alene, alt var spærret af til halv maraton. Vi fik hurtigt styr på vores indkøb og valgte så en plads i solen på Madklubben på Vesterbrogade, med de bedste pladser first row til løbet. Carla fik pakket sine sko ud af genanvendte plastikrester fra Melissa. Jeg er stolt af at have en unge, som forsøgr at finde et bæredygtigt produkt til sit konfirmations outfit. Vi fik frokost og mødte en masse vi kendte. Så startede løbet med de hurtigeste gazeller fra Kenya jeg nogensinde har set. Hold nu kæft nogle lange skridt de kunne tage. Først kvinderne og så mændende… stemningen var vild og kåd og som at have sommerfest/vejfest i sit eget kvarter. København eller nærmere Vesterbro er nu altid gode for gadefester som Distortion og  Saxogadefest, jeg elsker det. Min søn Marcus og hans bedste veninde Nanna kom forbi og festen forsatte… vi heppede på alt og alle og råbte folks navn og tilskyndede dem til at spurte de sidste 2 kilometer….Jeg anede ikke at jeg ville blive så grebet af dette hype. Har så stor respekt for det de er igennem. Jeg så en blind, flere med kemo frisure, overvægtige, mænd med fuldskæg, udklædte, børn og så alle mulige i støttestrømper og neon. Nogle var meget fokuserede andre (meget få) havde mega overskud og grinte eller råbte tilbage, nogle gav high five, de fleste led ad pommeren til med fråde om munden. Men vi kunne se at det gjorde en forskel at vi heppede og de gav high five og kom op i gear også dem der var blevet gående, skadede eller var ved at give op. Derfor har jeg så en meget rusten stemme nu… men er høj på at andre har nået et mål. Formentlig et delmål, en milepæl eller et personligt mål. Damn det er sejt.  RESPEKT til alt og alle om dette løb.

Dansende indianer

Skærmbillede 2014-03-29 kl. 17.28.04

Jeg har altid været fascineret af indianer og deres livsstil. Som barn når vi så cowboy og indianerfilm, var der ingen tvivl om hvem jeg holdte med. Som voksen har jeg mødt en Blackfoot indianer fra Canada, som kommer til Danmark et par gange om året og laver pibecermonier og svedehytter. Det har jeg haft virkelig meget glæde af, da det topper de gruppe meditationer jeg normalt sidder i. Svedehytten er et rituelt project der tager det meste af en dag og der findes rigtig mange fordomme omkring det. Det er ikke i orden at tage billeder omkring en svedehytte, så derfor beskrives det altid kun med ord, selvom jeg som visuel kommunikator ville elske at lave billeder at bålet, hytten, piberne og alt det magiske der sker.  Men istedet giver jeg dig en glad dansende indianer der er rimelig up-beat og up ti date eller skal vi sige helt nede med trenden:  skru op for en vild indianer, The Supa Man ;-)

Meningsfuld selfie

Skærmbillede 2014-03-27 kl. 15.17.37

Denne mand har gået mange tusinde kilometer (4500 km) igennem Kina fra Beijing til Tyskland. Se med her se med her 

Øjne er smukkere uden hår

1978706_10152046996031429_956556420_n

Sidste år lavede jeg et show med 20 brystopererede kvinder i kemoterapi. De var alle uden hår da vi forsøgte at sætte fokus på skaldethed under titlen ” Skaldet er smukt” som også er titlen på søstrene Josina og Josephine Bergsøe bog om at stå frem som skaldet. Vi lavede det smukkeste show som du kan se her : 

I den forbindelse gik det op for mig hvor meget mere man ser folk i øjenene, når de ikke har noget hår, som forstyrer billedet. Man ser ligesom helt ind i sjælen og et blik fortæller jo meget meget mere end ord. Og dog er det en meget sjælden situation især for kvinder at stå uden hår…men jeg tror ikke længere på at identiteten sidder i håret og synes nu at meget hår er forstyrrende for det menneske man gerne vil se. Jeg synes at skaldethed er smukt, Punktum. Men derfor er jeg stadig i dyb beundring over at min veninde skuespilleren Sue Hansen-Styles  overdrevet seje mod til at barbere sit hår af til forstillingen “Wit” på Bådteateret i København, hvor hun sagtens kunne have gennemført forstillingen med tørklæde eller turban. Gå ind og se den forstilling, det fortryder du aldrig.

Kunne du se dig selv som skaldet ? Ville du turde, uden grund? Eller kunne du måske lokkes hvis det støttede en god sag ? Jeg fik tårer i øjenene da jeg så denne her: 

Bloggeren Fiona Jane som model for Matas

Fiona fair skin, som Nicole Kidman       Foto: Charli

Jeg laver en del styling for Matas. Hver uge får danskerne en ugeavis med tilbud ind af døren ellere rettere i postkassen. Mit job som stylist går ud på at skaffe det tøj kunden (reklamebureauet) drømmer om og i samarbejde med fotografen Stine Heilmann, modellen og make-up artisten finde frem til det look der sælger produktet bedst. Er i øjenhøjde med læseren, ikke for avanceret, ikke for hverdags kedeligt men lækkert og appetitligt så det giver læseren lyst til at købe hvad end det nu er vi har af produkter. Nogle gange er der lagt vægt på hår, andre gange på hud, jule tema, sol periode, pak en toilettaske til rejsebrug osv. Det fedeste er at indgå i et samarbejde og få alt til at gå op i en højere enhed. Her fik vi brandet Fiona (modellen) til hendes egen blog. Og som altid knaldhygger jeg med über make-up artisten Sine Ginsborg, som har åbnet den eneste make-up school, som har et internationalt ry. Tænker du på hud, hår, sminke, modeller, fashionweek osv…så skal du måske starte på Sine Ginsborg Make-up school?

Bær Nelson Mandela om håndledet

Farvede kobber armbånd Mandela   Photo: Charline Skovgaard

Min helt, min rollemodel igennem min barndom, ungdom og i hele mit voksne liv, Nelson Mandela er sovet stille ind. Han har om nogen vist at “Alt er muligt” hvis man er visionær. Derfor betænkte jeg mig ikke i et sekund da jeg blev tilbudt at blive kommunikation og pressechef i Danmark for hans Bangle 46664 projekt. Mit arbejde består i at lave visuel kommunikation af vores kendte ambassadører, og skabe formidling via medier for at få det vigtige budskab så langt ud som muligt. Vi laver forskellige arrangementer via mit firma Fairstyles og vores sammenarbejdspartnere. Og det super cool er at DU kan få en lille bid af projektet uden at det vælter dit budget. For bare 260 kr. kan du få det sejeste armbånd, så du stolt kan vise din support for Nelson Mandela frem og samtidig hjælpe en masse familier med hiv/aids i Syd Afrika. Faktisk har vi samlet så mange penge ind over de sidste 3 år at vi nu er ved at indrette gamle skibs containere, som biblioteker og sætte dem ud i de små landsbyer, hvor rigtig mange børn ikke har mulighed for at gå i skole, da det ligger for langt væk og de skal passe deres daglige pligter.

Jeg har fået det fine erhverv at sælge en del af de kun 2000 gummi coatede kobber armbånd der er lavet på verdensplan, så skal du have en bid af Nelson Mandela og forsat støtte den kamp kan har startet, så skal du skynde dig.

Send en mail med bestilling og din adresse til: charli@fairstyles.dk, overfør pengene på Mobile Pay 40 51 59 90 – med dit navn og modtag bangles med posten. Eller kom forbi Fairstyles, Isafjordsgade 15, 2300 Kbh S,  på Bryggen Fredag d. 3 Januar. ml. kl. 12-15

Fredag d. 3 Januar er sidste mulighed, da alle med Madibas cellenummer skal sendes retur til Syd Afrika, så skynd dig. Vi har udsolgt af kobber og sorte, men har flere af farverne: Gummicoatede smalle kobber armbånd i 9 farver (hvid, gul, orange, rød, rosa, lilla, grøn, blå)    260 kr. + forsendelse.

Alle armbånd er nummereret.

“It always seems impossible until its done”  Nelson Mandela

 

Jeg drømmer om at blive årets idealist

Ivækst Idealist You Tube

Tænk at jeg har fået denne nominering, så jeg her kan sidde og fortælle om mit hjerte barn (se You Tube her). Det hele startede da jeg var i Himalaya for et par år siden fik jeg en åbenbaring. jeg er nok ikke den eneste der har oplevet noget stort derude. Det er ligesom om at der er noget der falder på plads og åbner sig. Jeg havde på forhånd tabt mit hjerte til de tibetanske flygtninge og ville gerne besøge nogle af dem og hjælpe til hvor jeg nu kunne. I første omgang bleve det til at jeg ringede rundt og brugte mit netværk på at skaffe ting til de flygtinge som lige er kommet over bjergene og i sikkerhed i Nepal. Jeg havde skoleartikler med, sko og støvler og endda nogle med glimmer og paillet ( det elskede pigerne) og så havde jeg en del tøj med, alt samme nye super cool ting. Det blev til mange mange kilo i lufthavnen men alt for få kilo da det skulle fordeles. Der er rigtig mange flygninge og meget brug for hjælp. Men det var den største glæde at se de børn og den måde de bliver modtaget på af deres buddhistiske landsmænd, som ved Dalai Lamas hjælp har oprettet modtagelsescentre, skoler og uddannelse muligheder samt bosættelser hvor de er i sikkerhed og kan være blandt buddhistiske tibetanere. Jeg var tager derned af flere årsager, den ene var at jeg var mæt af modebranchen og lige havde afsluttet en fashion week med 19 show afviklinger på 4 dage og var mæt, træt og ked af branchen, som jeg synes var så afmattet efter finanskrisen. Men efter langs tids rejsen rundt i Himalaya med en lama, fik jeg så denne åbenbaring at jeg skulle tage hjem og arbejde med alt det samme jeg plejer, men nu bare med et bæredygtigt afsæt og på under en uge sad jeg med nyt kontor på Islands Brygge sammen med min skønne assistent Camilla Broen, som havde været min faste følgesvend i de sidste par år. FairStyles var en realitet og nu er jeg så blevet nomineret som årets idealist…det er jeg så ovenud glad for og meget stolt af. Jeg håber meget at du vil støtte op om det arbejde vi gør i Fairstyles ved at give din stemme…

Har du lyst til at stemme på mig så skal du klikke her.

 

One take sue

Der var engang hvor jeg skulle style en skuespiller, der kun gik under navnet “One take Sue”. Hun er oprindelig britisk med bor og arbejder i Danmark som skuespiller. Vi skulle inspille eller nærmere speake en del oplysnings videoer for Simcorp og det var det længste og mest indviklede manuskript jeg nogensinde havde set. Ikke engang marketingsafdelingen på Simcorp havde 100 % styr på de forskellige vendninger, som er et sprog og en måde man taler i de sammenhænge og som for os normale mennesker ikke giver mening overhovedet. Men det korte og det lange er at det var en fornøjelse at arbejde sammen med proffessionelle folk igen, Tony Lorenzen filmede og jeg skal love for at One-take Sue, alias Sue Hansen-Styles ikke skuffede. Hun lirerede teksten af og bum så var den i kassen. Respekt.

Knæk Cancer showet der gav alle gåsehud

Overdrevet vellykket show   Photo: Charli Skovgaard

I år har jeg lavet noget at det jeg er allermest stolt af i min pænt lange (ja, jeg er snart midaldrende) karriere. Jeg stylede og koordinerede mit første professionelle show i Bella Centeret under modeugen i 1992 og det har jeg så forsat med både i Bella Centeret men også i Magasin, på verdensudstillingen, Alt for damernes Guldknap show, Gallery, Femina messen, Rådhuset og alle de vidunderlige venues vi bruger under fashionweek. Det er blevet til et hav af afviklinger, nogen gange 19 shows på een modeuge. Og vi ligger vandret, jeg har som regel et større eller mindre entorrage af assistenter og kreative, koreografer, Dj´s osv. rendende lige i hælene. Det er altid skide sjovt og hyggeligt selvom vi dårlig har tid til at sove eller spise. Dog var denne gang så anderledes;-) At få et charity show på benene er een ting, men det her handlede om meget meget mere. Modellerne var alle brystopererede kvinder i kemoterapi, altså uden hår. Heller ikke øjenbryn og øjenvipper, så det var en fin lille udfordring til über make-up artisten Sine Ginsborgs make-up team, det klarede de nu ud over al forventning og alle følte sig smukke og taget godt om og de strålede på podiet, det er jo det vigtigeste. Mit team i FairStyles brugte mange måneder på planlægningen af tøj til spons, at ringe rundt til alle designerene eller eres pr agenter tager godt nok lang tid, især alle de opkald der går på svarer. Men qua mit lange virke i branchen, var det bare at få fat i dem og fortælle om det gode formål og så donerede de alle de lækreste designs fra deres kollektioner, der var dem muligt. Ikke een sagde nej tak.Vores vigtigeste mission (bortset fra at de 20 modeller skulle have den fedeste dag ever) var at samle penge ind til brystkræft forskning til foreningen A Race Against Breastcancer...og vi endte med en pulje på over 300.000 kr. Og der var et par modeller der bagefter fortalt at det havde været deres livs bedste oplevelse. Det er jeg så helt latterlige stolt af.  Se showet her og forstil dig hvor vildt det er at have sin familie siddende og hylde dig fordi du er kommet igennem et kæmpe bumb på vejen her i livet, LIVET som jo skal leves mens vi har det…Enjoy.