Jeg har været på detox weekend med min veninde Michelle i Sønderjylland. Først synes jeg at det var latterlig langt at køre, men egentlig elsker jeg at cruise og få talt de især store, lidt tunge emner man som veninder sjældent kommer i dybden med, når der er så kort tid og ungerne flagrer om benene om een. Så jeg blev hentet på adressen fredag eftermiddag og vi var tanket op med Joe & Juice som ligger i min ejendom. Det er ikke økologisk, til min store fortrydelse, men dog sundt og nærende. Vi havde det nye udgave af Skøn, da jeg sjældent får læst mine egne modeartikler ( mon det lykkedes i denne weekend) og ellers en masse blade, bøger, træningstøj og vanvittigt højt humør. Afsted det gik mod Sdr. Houstrup. Vi havde pitstop på Fyn, hvor jeg ikke kunne undgå at se og høre en meget tatoveret pige, som talte i mobil. Hun nærmest råbte at hun sku da ikke vidste hvor hun var og om hvornår hun ville være i Jylland, hvordan fanden hun skulle vide det….men efter en kort pause mente hun dog at hun måtte være i Jylland, da hun vist nok var kørt over noget vand med en stor bro…..Ja, ja, gu fanden er jeg Jylland, råbte hun. Men understregede at det sgu er svært at vide for en Amagerpige. Tillykke, tænkte jeg…når hun møder Lillebæltsbroen er hun nok bange for at være på vej til Tyskland eller måske England. Nå, vi susede videre og var lykkelige for at være meget langt fra Amager lorteøen, som det hedder blandt københavnere. Vi ankom hen af eftermiddagen i det smukkeste solskin til Christie´s Sdr. Hostrup Kro, hvor vi havde planer om afslapning, vanvittig god Detox mad og slankende og udrensende Bioslimming behandlinger. Har du fået smag for en weekend i afslappende rolige omgivelser og gerne vil gå all-in på at få renset lidt ud i din krop, så har du muligheden for at gå til den i gruppe af mennesker med ophavskvinden til Detox begrebet i Danmark, Pernille Damore. Forsættelse følger:
Hele Bouda festede under Diwali festivalen. Børn og mindre bemidlede sang ved folks gadedøre for en skilling, lidt lige som når vi synger “fastalavn er mit navn…” eller går “Trick or Treat” til Halloween. Diwali er lysets fest, hvor man mødes med familie og venner i hjemmet. Rikke og jeg spiste vores hofret vegatar momos på et hustag og nød synet af den oplyste stupa.
Bare det at ankomme til Kathmandu i Nepal var i sig selv et kæmpe ønske der gik i opfyldelse og at blive indkvarteret på Norbu Sangpo hvor vores navn står på døren og vi er budt velkommen med sweet gingerhoney tea, var så rørende. Vi kaster vores baggage ind og kan ikke komme hurtigt nok ud i livet, ned i Boudanath by. Men at komme til det sted hvor vi går igennem en lille gyde og pludselig åbner der sig en kæmpe plads med den smukkeste stupa ( Nepals største) jeg kan tænke mig, det var så magisk at jeg helt glemte at trække vejret, seriøst…det var så bjergtagende et syn. En stupa er oprindelig et begravelsesmonument for herskere. Alle stupaer er opbygget efter ens konstruktion, selvom de ser forskellige ud. Bunden står for jord, kupplen for vand, skaftet der består af 13 ringe står for ild. Ovenpå dem en halvmåne som står for luft og derpå en sol som symboliserer rummet. Det farvede pandebånd symboliserer regnbuen og Buddhas øje holder øje med alle verdenshjørner. Der er især trængsen rundt om stupaen tidligt om morgenen. Man går altid med uret rundt, som man gør i alle buddistisk sammenhænge.Man se ældre mennesker i ret høj fart med deres mala/bedekæde i højre hånd i traditionelt tibetansk klædedragt. Mænd med høje kindben og langt hår og smykker, børn i badesandaler, munke en masse og indenfor murene, hvor det er tilladt at gå ind, kan man se pilgrimmene udføre bedefald. De står med klude på hænderne, knæler og glider ned i udstrakt liggende stilling og gentager et hav af gange, det er seriøst hård motion. Hver dag i den uge jeg var i Bouda gik jeg i meditation rundt om stupaen flere gange om dagen. Det er her hjertet er, byen summer og lever, alle er i pænt højt tempo på den mest befriende mediative måde jeg nogensinde har oplevet. Hele byen og alle den indbyggere er “tilstede” åndsnærværende og det kan mærkes…det er straks langt sværere at beskrive med ord. Tag med her på en lille rundtur omkring stupaen…hvor der sælges alle mulige tibetanske og buddisiske ting og sager. Namasté.
Se hvor smuk en tid vi nu går i møde. Koldt…men meget bjergtagende.
Jeg havde aldrig før set en frisk valnød, indtil jeg var en tur oppe i de syd tyrkiske bjerge med min veninde Sine, som bor i Istanbul. Hun fortæller at tyrkerne laver de friske valnødder til den mest delikate pickles agtig ting, som de spiser med pølse og ost. Desværre boede vi uden køkken og kunne ikke selv fabrikere delikatessen…og det er ikke lige noget man køber færdigt på glas åbenbart.
…vi skal nu ikke ret langt hen i efteråret, før jeg drømmer mig tilbage til lange lyse sommerstunder med venner og unger overalt i sommerhuset. Her er det “Fisseflokken” der er samlet. Vi er 3 tøser og en semitøs…alle med vores børn eller hund. Det er nu sjovt at sidde ved bål og tæske gode historier igennem hele natten uden at skulle styre promillen fordi man skal køre hjem og vågne op sammen med uglet hår og forskellige tempi. Ligesom i gamle dage med klassen på lejrskole, åhhh jeg elsker disse stunder.
Noget af det bedste jeg har gjort for mig selv, var at rive en uge ud af kalenderen og tage på yoga retreat. Jeg skulle have min børnefri uge til at passe med flyafgang og søgte en del på nettet og kom så frem til Heliotrope Yoga Hollidays, som er et tyrkist/engelsk ægtepar der er bosat i Tyrkiet. De tilbyder forskellige typer yoga med gæsterlærer fra hele verden, og de afholder det på forskellige resorts, jeg var fuldstændig bjergtaget af Angel Gardens som nærmest er Noah Ark midt i bjergene ikke langt fra havet. Det er nu 3 år siden jeg var der første gang og har siden været dernede på job for at fotografere yoga positions og backstage af deres mange tilbud. Her billeder fra Angel Gardens, dens ejere (far og søn) yogasalen, som er overdækket udendørs, en hyggelig bålaften osv. ENJOY
