3 # Stupaen er hjertet i Bouda

Bare det at ankomme til Kathmandu i Nepal var i sig selv et kæmpe ønske der gik i opfyldelse og at blive indkvarteret på Norbu Sangpo hvor vores navn står på døren og vi er budt velkommen med sweet gingerhoney tea, var så rørende. Vi kaster vores baggage ind og kan ikke komme hurtigt nok ud i livet, ned i Boudanath by. Men at komme til det sted hvor vi går igennem en lille gyde og pludselig åbner der sig en kæmpe plads med den smukkeste stupa ( Nepals største) jeg kan tænke mig, det var så magisk at jeg helt glemte at trække vejret, seriøst…det var så bjergtagende et syn. En stupa er oprindelig et begravelsesmonument for herskere. Alle stupaer er opbygget efter ens konstruktion, selvom de ser forskellige ud. Bunden står for jord, kupplen for vand, skaftet der består af 13 ringe står for ild. Ovenpå dem en halvmåne som står for luft og derpå en sol som symboliserer rummet. Det farvede pandebånd symboliserer regnbuen og Buddhas øje holder øje med alle verdenshjørner. Der er især trængsen rundt om stupaen tidligt om morgenen. Man går altid med uret rundt, som man gør i alle buddistisk sammenhænge.Man se ældre mennesker i ret høj fart med deres mala/bedekæde i højre hånd i traditionelt tibetansk klædedragt. Mænd med høje kindben og langt hår og smykker, børn i badesandaler, munke en masse og indenfor murene, hvor det er tilladt at gå ind, kan man se pilgrimmene udføre bedefald. De står med klude på hænderne, knæler og glider ned i udstrakt liggende stilling og gentager et hav af gange, det er seriøst hård motion. Hver dag i den uge jeg var i Bouda gik jeg i meditation rundt om stupaen flere gange om dagen. Det er her hjertet er, byen summer og lever, alle er i pænt højt tempo på den mest befriende mediative måde jeg nogensinde har oplevet. Hele byen og alle den indbyggere er “tilstede” åndsnærværende og det kan mærkes…det er straks langt sværere at beskrive med ord. Tag med her på en lille rundtur omkring stupaen…hvor der sælges alle mulige tibetanske og buddisiske ting og sager. Namasté.

Fuldmåne over badeanstalt

2 # Charli´s Angels

KLIK på de små billeder, så kommer de op i stor;-)

Et par uger før afrejse havde jeg taget kontakt til forskellige firmaer, som jeg har kontakt til for at høre om muligheden for at skaffe tøj, sko og skoleartikler eller andet brugbart til de tibetanske flygtninge. De sagde alle ja med det samme og var villige til at sende kilovis, problemet var bare hvordan vi kunne snige det igennem indcheck uden at skulle betale overvægt. Virkelig et paradoks at vide at her har vi masser af ressourser og derude har de bare ingenting, men hvad med fragten. Jeg forsøgte at begrænse mine leverandørers, En Fant sko, Aya Naya tøj og Euromic blyanter meget generøse omfang. Jeg fik alt leveret hjemme ( på 4. sal) og proppede så meget jeg selv kunne have i diverse kufferter, sammen med en del brugt tøj og sko. Fik det slæbt ned og bugseret over til Rikke som bor tættere på lufthavnen i bil. Hjem og parkere bilen i den p-zone jeg hører til og så på cykel til Christianshavn. Imens Rikke fiksede de sidste ting læssede jeg taxaen til bristepunktet med chaufføren, som ville høre om årsagen til vores 14 taskers baggage. Han synes at det var en meget rørende historie og kaldte os straks Charlis angels, hvilket han fik nævnt en del gange eller 7 på vej til lufthavnen. Jeg synes at det var rart at fortælle ham om vores formål med alle vore pakkenelliker, at formidle de gode historier, at sprede det vigtige budskab er en ualmindelig rar følelse, og han fik noget at tænke over. I lufthavnen får vi fordelt og ind checket alle viskelæderne, lærredstøvler og uldtrøjer. Og var lettede over at de tog hele baduljen op på baggagebåndende og afsted med det….nu var vi tilbage lettede, lykkelige og lattermilde med en lille håndbaggage hver.

Jeg har en kaffeaftale med min gode ven Simon som ankommer fra Caribien lige idet vi checker ind. Rikke, Simon og jeg kender hinanden fra meditationsskolen, hvor vi har haft mange weekender i Sverige sammen, og han har fulgt min forstående rejse med stor interesse. Og han har en gave til mig, et par yogasokker med tæer i …..da han ved at jeg elsker “handskesokker” og de er så svære at opdrive herhjemme. Skønt lige at runde af med en krammer og så afsted til gaten. I flyet er vi så begejstrede over alt og ingenting, maden er fantastisk- virkelig i orden. Vi har sindsyg meget at snakke om og når slet ikke at høre musik eller læse.  Ind imellem må jeg nive mig i armen for at være sikker på at jeg faktisk er sendt afsted, har styr på mine elskede 4 unger derhjemme, husdyrene, kunderne, vennerne, og alt det løse. Nu venter buddhaland, sparsom strøm og vand (i love it) meditation, oplevelser ud over det sædvanelige, kultur, nye venskaber…Juhuuuuu, Charlis engle er på vinger <3

1# My necklace blessed by H.H. Dalai Lama

På kraftig opfordring vil jeg de næste 24 dage give dig en bid af min tur til Nepal og Nord Indien….følg med og åben en blog låge hver dag indtil jul.

Så længe jeg kan huske har jeg ønsket mig at komme til Himalaya. Tibet, Nepal, Bhutan, Laos, Cambodia og Indien er bare et lille udpluk at de lande jeg ville elske at besøge og helst opholde mig der i længere tid og meget gerne så langt væk fra turisme som muligt. For 2 år siden rejse jeg med rygsæk igennem Kerala i Syd Indien og boede hos folk privat, på en øde ø og oplevede de vildeste eventyr. Grace Tours er mega eksperter på det område, så har du lyst men er lidt usikker, så regn med at de skaber en rejse lige efter dit hoved. Denne gang har jeg fået chanchen for at rejse med en vaske ægte tibetansk lama, Rinpoche Lakha Lama og jeg glæder mig så jeg nogengange ikke fatter det. Jeg har mødt Lakha et par gange og også hans helt vidunderlige kone, Pia (som agerer rejseleder), og er dybt taknemmelig over at have fået muligheden for at rejse med dem. Et par uger før afrejse modtager jeg en pakke hvori der ligger en halskæde af 3 carneol stene hvorpå den miderste har et sandslebet tibetansk buddistisk mønster, og carneol skulle give bæreren styrke på rejsen. Da jeg læser at halskæden er velsignet af Hans Hellighed Dalai Lama, kan jeg næsten ikke få luft. (Ved godt at jeg er på niveau med min 12 årige datter, hvis hun modtog noget Justin Bieber har rørt ved). Men jeg er også henrykt som en topgearet 12 årig. Ovenikøbet fik jeg en  tibetansk taske/pung til pas bl.a. Og tænk at mit navn står på……allerede før vi er kommet afsted føler jeg mig så begavet, ydmyg, jublende, henrykt, spændt og fuldstændig på toppen over hvad der er i vente.

Regiment musik

på den spanske trappe i Rom…..helt fantastisk at opleve.

Nedstyrtning i Milano

Min 12 årige datter Fiona-ud-over-alle-grænser Justin Bieber fan og jeg var taget til Milano for at høre….nå nej, SE Justin Bieber. Det var den fedeste tur på mange planer. Fiona er vild med italiensk sprog, kultur og ikke mindst maden og dertil hører jo min. 3 gange gelato om dagen. Alt imens vi sad og nød vores is hos den lokale, var der brandvæsen og vildt postyr om næste hjørne. Da vi var færdige måtte vi naturligvis lige chekke optøjet ud og det var såmænd bare lidt facadesten, der ikke klistrede så godt længere.  Skide godt tænkte jeg at vi var lidt længe om at komme ud af døren den morgen, for her passerede vi gladeligt forbi hver dag. Vi takker…..både engle og alle de ualmindelige lækre Gelateriaér der SKAL besøges i Milano.

Jule kræmmerhuse

Mine unger og jeg elsker at klippe og klistre, især sammen med venner. Vi var hjemme hos min gode veninde og hendes forældre, der har svenska aner og dermed fik “mormor” lige lært mine piger at lave Luciabrød, alt imens vi producerede hjemmelavet julepynt. Her er vi igang med kræmmerhuse, og det får ikke for lidt af glasbilleder, blonder, uldgarn, silkepapir og hvad vi kan finde frem. Du kan finde alle materialer og takke/bølge sakse hos Panduro Hobby. Lad være at sætte ambitionsniveauet for højt, husk det skal også hære hyggeligt.

Smør dig i Himalaya produkter

Jeg har lige været i Himalaya…både i Nepal og Indien og har oplevet så meget at jeg er ved at springe over..Jeg vil give dig en historie hver dag som julekalender i 24 dage i December, dog synes jeg lige at du skal vide at Himalaya findes i Danmark, på tube 🙂 Jeg kiggede langt efter disse helt ubeskrivelige lækre produkter derude, men kunne altså kun finde den originale Himalaya linie, som desværre ikke er økologisk med stadig lækker. De fortalte at ingen indere har råd til denne lidt dyrere linie. Så mangler du økologisk certificeret bæredygtig luksus til din mor, veninde, mandlegave, værtindegave el. lign. Så finder du det hos Care Trade…jeg har allerede shoppet, ups…der smuttede overraskelsen…undskyld mor, søster og skønne veninder:-)

Styling af Claire, 40 år jubilæumshow

Jeg havde fornøjelsen af at style det store danske tøjfirma Claire´s 40 års jubilæumsshow. Det forgik under modeugen i Bella Centeret og vi viste børenekollektionen på scenen og den nyeste kollektion, men det sjoveste var at vi gik down memory lane og viste 90ér, 80ér, 70ér og 60ér stil…og modellerne er jo så unge at de ikke husker det, men vi havde megagrineren over Jane Fonda looket, store vatskuldre og plastic øreringe. Se med backstage….<3

Starten på et eventyr til mini Tibet

Jeg har en veninde, Rikke, som ofte fortæller om en meget begivenhedsrig rejse hun var på for 4 år siden, lige før jeg lærte hende at kende. Jeg mødte hende igennem en af mine meditationsvenner da Dalai Lama var i Danmark for en del år siden. Vi svingede med det samme og har haft mange stunder sammen siden…hvor vi har været meget familieagtige, mindfullé eller pisse fulde.

En dag i sensommeren fik jeg en sms fra Rikke som spørger og jeg vil med på rejse a la den hun havde været på og at jeg skal tilslutte mig samme aften, da der er meget få, der får muligheden for at rejse med Lakha Lama…jeg tilslutter mig med det samme og tænker at jeg må vende tilbage til det med tid, pris og planlægning. Først meget langt henne i forløbet går det op for mig hvad det er vi skal og at det er en buddistisk rejse, hvor jeg nok mest havde langt vægt på at vi ville møde tibetanske flygtninge. Jeg har før mødt og hørt Lakha Lama holde fordrag…han er et meget givende og humoristisk menneske og jeg ville elske at være i nærheden af ham i 16 dage. Så de indledende øvelser startede med at få visum og skrive en masse formularer. Jeg vil de næste mange blog indlæg fortælle dig om min tur til Nepal og Nord Indien.