Da jeg første gang så disse 2 forfriskende såkaldte læskedrikke, var jeg solgt…ikke så meget for min egen skyld, men tænke…hvis jeg lige sniger sådan et par drinks med i sendingen til min søn som går på efterskole, så er der én der får 10 point. Det lugter da lidt af Roskilde Festival, Christiania, lyssky sager osv. 20 kr. stk. i den nyåbnede sushibar, Dondon på Strandvejen.
Jeg skulle hilse og sige at powerdrikken var cool nok, ikke noget at løbe langt efter og isteen…lugtede af tjald…men smagte ikke af samme….men så alligevel lidt urtet, som usødet iste. Havde du her håbet at høre en beretning om at det halve af efterskolen skulle have drukket sig skæve, må jeg skuffe….ingen virkning (ellers stod de nok ikke fremme på hylderne). Men emballagen er cool synes jeg og cannabis bladet…har vil vel nærmest alle haft i en lædersnor om halsen, hvis vi tænker langt nok tilbage, ikk:-)
Igår gik jeg tur på Østerbro med min store datter, vi var i alle de butikker vi fandt spændende og aldrig når i hverdagen.
Jeg kan virkelig anbefale at se på butikkerne Rambow, Pico, Urtehuset og hos dyrehandleren kan du se mange fugle, dværghamstre, fisk i alle farver og en chinchilla. Sluttede dagen på den gamle rolige café Theodor´s og fik lidt let at spise, uhmmm, her fik jeg den mest vidunderlige salat med gedeost, sjældent har jeg fået ged så lækkert -00-
http://theodors.dk/
Iforbindelse med min blog er jeg så heldig at have mødt Jakob Helmer, som er et geni til at forstå og formidle alle mine behov og ønsker. Det har været lidt svært for mig at begrænse mig, da mit gøjler-gen ikke fornægter sig…..
Noget Helmer og jeg deler 100 % er interessen for japanske dippe-dutter, storage, design, ynglingsbutikken Muji og ikke mindst små komprimerede gør-det-selv overlevelsespakker a la denne omgang kaffemaskine, som hans kone har fået af den hel delegation af japanske kvinder, der kom til Danmark under Cop15, og var beredt til tænderne med “overlevelses-kit”.