20 # Velsignede buddhaer i kloster.
Det hele startede da vi gik hjem fra børnehjemmet, sammen med danske Adam og hans sorte kæreste fra NY. Vi var forbi for at se det hjemsøgte hus hvor vi skulle holde halloween og på vej hjem igennem Boudha møder vi denne munk og falder i snak, selvom det var sparsomt hvad vi kunne forstå. Adam der studerer tibetansk buddhisme hernede fik lidt forståelse af munken, resten var vist kropsprog 😉 Alle dem vi havde mødt på vores vej, var ved at dreje hovedet af led ved synet af Leishah, da de aldrig før har set en sort pige i virkeligheden. Munken var også temmelig fascineret over hendes dreadlocks. Han bød os ind og viste os rundt og forklarede med fakter om vores “monkey-mind” som er en tanke eller filosofi, som styrer os alle. Vi så alle de unge munke bede i klosteret og en masse andre sad og rullede hellige mantraer, som skal ind i buddhaerne, som forsegles og velsignes under bøn i tre dage i klosteret. Alle disse guldbelagte meget kostbare buddhaer skulle bruges i et tempel. Det var en meget stor oplevelse at få lov at være med til og på vej ud gik vi om bedehjulet og følte os alle meget beriget og velsignet.
Ingen kommentarer »
No comments yet.
Leave a comment