8 # Indisk gadebarn i trygge hænder.

Gadebarn i trygge hænder     Photo- Charli

Sammen med nogle søde svenske buddhister gik vi til en guidet meditation hos en engelsk dame, som boede i en rar lejlighed meget tæt på H.H. Dalai Lamas privat bolig. De havde set et opslag hænge på en lygtepæl i byen, Dharamsala og spurgte om vi ville joine. Rikke og jeg står jo ikke tilbage for gode og spændende oplevelser og denne her skulle vise sig at være en af de virkelig skønne. Vi havde været på farten hele dagen, nåede lige hjem, fik en suppe og videre afsted til et sted op af bjerget der ikke var helt let at finde, da mørket var faldet på. Vi var en lille gruppe på 5-6 stykker og nød alle den tilstedeværelse, det er at gå i fælles meditation. Bagefter viste den engelse dame en DVD med den sjove og let forståelige Yongey Mingyur Rinpoche, du han se en bid her og selv søge mere viden, hvis du lyster. Han har også skrevet de fantastiske bøger ” The joy of living” og “Joyfull wisdom” samt en børnebog, om hunden Ziji der på en let og sjov måde forklarer børn om buddistisk levevis.  På vej hjem mødte jeg en flok gade sigøjnere, med små unger rendende rundt om bålet, der var tændt i en tønde. Jeg havde godt lagt mærke til at de holdte til her ved containerne lige overfor indgangen til Dalai Lamas palads. Den lille pige her var glad og viste stolt en hundehvalp frem, som helt sikkert havde samme adresse, som hende (bag containeren). Dog hyggede de og forældrene passede godt på både, børn, hunde, katte og de hellige køer, der lige stødte til for at snaske i lidt resten fra “de fattiges bord”.

2 kommentarer »

  1. Christa

    8. december 2011 — 10:06

    Tak for endnu et fantatsisk indblik i din magiske rejse…
    Det er nemlig dejligt at opleve at selv om børnene er fattige kan de godt have et lykkeligt liv. De bliver passet på og har kærlighed. Hvor børnene her hjemme har alt materielt, men kan opleve stress og føle dig forkerte på en hel anden måde som er lige så hårdt… Så der er altid plus og minus ved alt og i sidste ende er alt vi alle sammen ønsker er at blive elsket og elske :)
    endnu engang tak for din dejlige blog. Knus Christa

  2. Charline Skovgaard

    10. december 2011 — 00:46

    Du har så ret, Christa. Der er så meget kærlighed tilstede i Himalaya, at de her børn ikke kan få et meget bedre liv et andet sted…..dog vil jeg forsøge at skabe opmærksomhed for vigtigheden af skolegang :-)

Skriv en kommentar