5 # Hjemme hos en tibetansk flytningefamilie
I Kathmandu besøgte jeg et flygtningecenter, som ligger midt i byen Bouda og er på størrelse med Christinia. Inden for murerene var der en fantastsisk stemning af stolte og glade tibetanere, som er sluppet ud af Tibet med livet i behold og forsøger at leve en normal hverdag med skole og arbejde i Nepal. Der er også et børnehjem, men det fortæller jeg meget mere om en anden dag. Jeg fik lov at komme ind og se hvordan en halt almindelig familie bor. Mor med 2 teenagenere i samme rum, de var meget generte og talte ikke så godt engelsk endnu. Det var alt hvad de skulle bruge og ovenikøbet et tv. De var kun blevet fotograferet een gang før i deres liv, så det var en overvindelse, der skulle til da jeg spurgte om jeg måtte tage deres portræt ude foran lejligheden 😉 Det er nu moderens ansvar at forsørge børnene. Det vigtigeste for tibetanere generelt er at deres børn får muligheden for at vokse op buddudistisk, at møde H.H. Dalai Lama og få en skolegang. Og det har denne mor fået muligheden for, da hun med lidt støtte fra Tibet Charity er kommet på fode og nu selv arbejder og hendes børn går i skolen på flygtningecenteret. Første gang jeg så og hørte Dalai Lama i virkeligheden, meldte jeg mig ind i Tibet charity for at være med til at støtte et folk af et fantastisk land som har været besat af kinerene siden 1950. Jeg har siden hen læst en del om de strabasdser tibetanerne må gennemgå for at komme over Himalaya bjergene og ikke blive skudt eller taget til fange af kineserne. Det er historier der har siddet fast og rørt mig, som jeg ikke kan sidde overhørig. Derfor ligger det mig meget på sinde at fortælle om tibetansk kultur, folket, børnene, buddhismen, flygtningenen osv. Free Tibet!
Klip på de små billeder og brug piletasterne, så kommer de op i original størrelse.
Ranvita
5. december 2011 — 10:44Åh, Gud …de har så lidt – og alligevel har de formået at lave deres lille hjem så smukt og hyggeligt. Det er virkelig rørende …og det kunne vi lære noget af.
Hvad er det egentlig der skaber et smukt og rart hjem? Dyre designermøbler og store sofa-arrangementer? – eller hjerterum – og kunsten at “få noget ud af ingenting” …
Charline Skovgaard
5. december 2011 — 11:02Kære Ranvita
Ja, jeg er meget imponeret over deres måde at lave på. De er SÅ meget tilstede og alt kærlige og det er en fornøjelse at være i nærheden at oplyste mennesker, der ikke har bundet deres lykke op på ting og sager..og dogsørger de for at have det mest nødvendige til Buddha alteret ;-)….. meget rørende og du har ret…Hvor der er hjerterum er der rart at være.
Og som indianerne siger, et hjem er ikke i et rum, det er inde i dig selv <3