Starten på et eventyr til mini Tibet
Jeg har en veninde, Rikke, som ofte fortæller om en meget begivenhedsrig rejse hun var på for 4 år siden, lige før jeg lærte hende at kende. Jeg mødte hende igennem en af mine meditationsvenner da Dalai Lama var i Danmark for en del år siden. Vi svingede med det samme og har haft mange stunder sammen siden…hvor vi har været meget familieagtige, mindfullé eller pisse fulde.
En dag i sensommeren fik jeg en sms fra Rikke som spørger og jeg vil med på rejse a la den hun havde været på og at jeg skal tilslutte mig samme aften, da der er meget få, der får muligheden for at rejse med Lakha Lama…jeg tilslutter mig med det samme og tænker at jeg må vende tilbage til det med tid, pris og planlægning. Først meget langt henne i forløbet går det op for mig hvad det er vi skal og at det er en buddistisk rejse, hvor jeg nok mest havde langt vægt på at vi ville møde tibetanske flygtninge. Jeg har før mødt og hørt Lakha Lama holde fordrag…han er et meget givende og humoristisk menneske og jeg ville elske at være i nærheden af ham i 16 dage. Så de indledende øvelser startede med at få visum og skrive en masse formularer. Jeg vil de næste mange blog indlæg fortælle dig om min tur til Nepal og Nord Indien.
dorthe
24. november 2011 — 09:02Glæder mig totalt til at læse mere og se dine gode fotos; min mor har lige været i Bhutan, det lyder fab derude…
Charline Skovgaard
27. november 2011 — 22:39arhhhh, Bhutan…det gad jeg virkelig også godt. Faktisk vil jeg helst slet ikke hjem derudefra. Tænkte så det knagede for at finde et smuthul til IKKE at skulle komme hjem….Ungerne er jo det vigtigste, men de var regnet med ind i en plan……hmmm, jeg brygger stadig på det, om det kan lade sig gøre næste år, med unger på Tibet Childern Village school (Dalai Lamas skole) og mig som voluntør/lærer…whatever…..<3 Hvor længe var din mor afsted ?