På ferie med 6 teens til Athen, On a boat in Greece #2

Jeg har set på billeder af de forskellige både som Navigare tilbyder og jeg synes at de alle er fede. Vi var lidt sendt ude (sådan er det altid med mig) så vi fik en fantastisk båd med plads til 10 incl. crew. Roskilde festivalen skulle lige overståes for mine ældste unger, som pure nægtede at flyve ned til båden om lørdagen midt i festivalen. Jeg må indrømme at det havde du heller ikke fået mig til som 16 eller 18 årig. Så alle var glade da det lykkedes at få en båd fra Athen lørdagen efter og en uge frem. Vi blev opgraderet da der opstod en mulighed for en større båd…de ringede pænt fra Navigare Yachting og spurgte om det gjorde noget at båden blev en Hanse 54…istedet for!!!! Øhhh, hallo…da jeg googlede en Hanse 54, var jeg mundlam! Og jeg svarede nej da, det gør skam ikke noget. Vi fik hermed 2 sovepladser mere og 4 dobbeltværelser med eget bad og toilet…og en 12 fod længere båd, jeg var stadig mundlam. Sjældent har jeg set så smukt et syn. Jeg har endnu ikke duelighedsbevis, som vi bestilte en skipper til at sejle ( man kan gøre det selv) og det mest luksus er at booke en værtinde/kok som står for alle indkøb, madlavning og opvask. Det skulle vise sig at være en fantastisk investering…Skipper Oskar og værtinde Jessica var begge svenske, lidt stille og virkelig skønne mennesker, som vi nød at sejle med. Da jeg fortalte på job at vi havde fået en endnu større båd (var igang med en musik video til Tim Christensen) sagde min ven filminstruktøren Christophe Dolcerocca straks, “Jeg vil med” og min søn tog også 2 kammerater med som han har kendt tilbage fra Bernadotteskolen i børnehaveklassen.  Så vi endte med at være mine 4 unger i alderen 13-18, min ven Christophe og Marcus´2 venner Oscar og Konrad. Vi fløj direkte med Norwegian og ankom rimelig sent. Navigare havde sørget for afhentnig i lufthavnen og 20 min efter stod vi i havnen. Og eventyret kunne begynde…….Alle var optur over værelserne, båden i sig selv, varmen, havnemiljøet, Oskar og Jessica, som havde dækket det skønneste bord med casaul dinner. Nu kunne vi godt få skuldrene ned og slappe HELT af…ahhhhh! To be continued 😉

2 Comments »

  1. Christina wedel

    7. august 2012 — 16:03

    Lyder godt nok fantastisk . Jeg fulgte med på TELEFON og facebook osv. Hver dag.
    Det skal prøves !

  2. Charline Skovgaard

    8. august 2012 — 17:05

    Det er den bedste måde at samle sine unger på…..de kan jo heller ikke komme væk , ha ha….så skal de i hvert fald være virkelig gode til at svømme;-)

Leave a comment